Skovtårnet

Projekter

Sjælland har fået et nyt højdepunkt. I bogstavelig og overført forstand:
I toppen af Skovtårnet ved Gisselfeld befinder du dig 135 meter over havets overflade, mens oplevelsens glæde ved at ånde den imponerende udsigt ind, får dig endnu højere op.

LE34 viser vejen
FAKTA

Kunde:

  • Levi Jensen samt Stål & Design

Periode:

  • 2018 - 2019

LE34 har gennemført afsætning af tårnet, således at den tonstunge konstruktion blev opsat korrekt og fremstår så elegant.

Unik oplevelse

Camp Adventures skovtårn er en unik oplevelse. Og det skyldes ikke kun, at vi er stolte over som landinspektørfirma at have gennemført afsætning af den imponerende konstruktion.

Anerkendelsen og begejstringen kommer også fra verdenskendte medier som tyske Der Spiegel, franske Le Figaro, spanske El Mundo og tårnets arkitektur har også modtaget priser – blandt andet ICONIC Award 2017 i kategorien “Visionær arkitektur.

Desuden har TIME Magazine kåret tårnet som ét af verdens 100 bedste steder at besøge. På grund af den dragende udsigt og på grund af hele gå-oplevelsen på vej mod toppen: Først gennem skoven, og så op ad den spiralformede trappe mellem de store “kryds” af stål.

LE34 landinspektør Skovtårnet

Tårnet er et resultat af tæt samarbejde mellem mange fagdiscipliner

Tårnet er et resultat af samarbejde mellem mange forskellige faggrupper og firmaer. Som landinspektørfirma har vi udfyldt rollen med at sikre korrekt opmåling og afsætning af elementerne og har haft et tæt samarbejde med Stål & Design, der har fremstillet stålelementerne, som tårnet er bygget op af.

Arkitekturen er unik, og det er konstruktionen. Derfor har vi tilpasset vores opmålingsmetoder, så de matchede udfordringerne: Skoven, der skyggede for vores instrumenternes udsyn og den timeglasformede konstruktion.

 

LE34 landinspektør Skovtårnet afsætning
LE34 landinspektør Skovtårnet afsætning
LE34 landinspektør Skovtårnet afsætning nivellement

Mange besøg i skoven

De 54 tonstunge stålelementer blev hejst på plads et ad gangen og arbejdet stod på i flere måneder. Derfor var LE34 også til stede mange gange for løbende at kunne kontrollere, at elementerne blev placeret korrekt og efter de aftalte nøjagtigheder.

Tårnhøje fakta

Tårnet i sig selv har en høje på 45 meter, men er placeret på en højt punkt i landskabet, så toppen af tårnet befinder sig 135 meter over havets overflade. Det højeste punkt på Sjælland.

Og det er ikke det eneste imponerende fakta om tårnet:

Fra toppen er der fri udsigt 25 km udover Sjællands natur.

Rampelængde op igennem tårnet er 650 m.

Hele turen gennem skoven og op i tårnet og tilbage igen er 3,2 km lang.

Tårnet er bygget af cortenstål og egetræ.

Tårnet er opbygget, som en såkaldt hyperboloid form, hvor de lange vertikale stålrør ikke er bøjede, men i stedet roteret 120°, der giver et kurvet udtryk, som et timeglas. 

Der er 12 cirkelslag på vej mod toppen.

Tårnet består af 54 stål-elementer, der hver især vejer 6 tons.

Der er lagt 7.750 brædder.

Tårnets samlede vægt er cirka 600 tons.

Arkitekterne bag tårnet er EFFEKT Arkitekter og blandt de mange andre involverede partnere på projektet er Arup Ingeniører, entreprenør Levi Jensen, byggeleder Arkhus og bygherren Camp Adventure Development.

LE34 landinspektør Skovtårnet afsætning nivellement

Jesper Nørregaard Hansen, kort- og landmålingstekniker i LE34

“Det har været en unik oplevelse at være med til at rejse tårnet i skoven. Det er selvsagt ikke hver dag, der bliver skabt så imponerende byggerier i Danmark. Som kort- og landmålingstekniker har det været fedt at kunne bruge mit fag til at løse de udfordringer, der er ved at bygge højt et sted med begrænset plads på grund af skovens træer.”

LE34 landinspektør Skovtårnet afsætning nivellement

Sådan får man et tårn til at stå rigtigt

Tårnet består af tre niveauer med hver 18 elementer. Når hvert element vejer 6 tons og skal hejses på plads med kran, er det ikke til at gøre om, når først elementer står tungt ovenpå hinanden. Derfor er afsætning med høj præcision helt afgørende.

For at sikre afsætningen, afmærkede vi punkter øverst på hvert niveau, til montering af gribebeslag, som stålelementerne kunne ”læne” sig op ad inden de blev svejset sammen. Gribeslagene gjorde det muligt for entreprenøren at hejse de tonstunge elementer på plads med en kran.

Undervejs gennemførte vi kontrol for at se om arbejdet var på rette vej.

LE34 landinspektør Skovtårnet afsætning

Jesper Nørregaard Hansen, kort- og landmålingstekniker i LE34

 “Vi har haft et rigtig godt samarbejde med både Stål & Design og Levi Jensen. Inden afsætningen gik i gang har vi lavet en grundig forventningsafstemning om de anvendte tekniker og målemetoder, så vi kunne sikre, at samtlige elementer blev afsat med den krævede nøjagtighed for at skabe den ønskede stabile konstruktion”

Ned til sidste millimeter

Da alle 18 elementer per niveau var hejst på plads, gennemførte vi en detaljeret justering sammen med Stål & Design, inden vi gik i gang med det næste niveau.

Vi målte på toppen af hvert enkelt element, mens entreprenøren ved hjælp af store gevindstænger og andet grej kunne rykke elementerne få millimeter ad gangen ind/ud/til siden. Resultatet er, at elementerne står indenfor de aftalte tolerancer, som er beregnet af ingeniørerne.

 

Alle fotos af tårnet på denne side er venligst udlånt af Camp Adventure og EFFEKT arkitekter.

LE34 landinspektør Skovtårnet afsætning
LE34 landinspektør Skovtårnet afsætning

Få mere at vide

Kontakt os

Vil du vide mere om, hvordan vores specialistkompetencer indenfor teknisk måling kan bringe dit projekt sikkert i hus? Så kontakt os på mail eller telefon.

Anders Nygaard Møller
Landinspektør og partner
Forretningschef for Teknisk Måling
+45 5131 4212
am@le34.dk

Send en mail til Anders Møller