ISO 9001
LE34 er ISO 9001-certificeret i kvalitetsledelse. Det betyder, at vores arbejde altid lever op til de højeste kvalitets- og dokumentationskrav.
I 2015 blev LE34 som det første landinspektørfirma i Danmark ISO 9001-certificeret i kvalitetsledelse.
Vi bruger certificeringen til at sikre ensartede processer over hele landet og til at gøre opgaveoverdragelse enkel og problemfri. På den måde skaber vi tryghed for vores kunder, som kan regne med leveringssikkerhed, præcision, rettidighed og dokumentation af høj kvalitet.
Vi forpligter os til at gøre det endnu bedre
Certificeringen forpligter os til konstant at forbedre vores kvalitetsarbejde. Vi gennemfører regelmæssige audits og inddrager både medarbejdere og kunder i processen for at finde nye måder at forbedre vores ydelser og løsninger, så de altid matcher kundernes behov og markedets krav.
Samme høje kvalitet hver gang
Vores kvalitetsledelsessystem ligger til grund for alt, hvad vi gør. Vi dokumenterer alle processer efter ISO 9001-standarderne og sørger for, at vores kvalitetsansvarlige løbende efterprøver og opdaterer systemet. Det sikrer vores kunder samme høje kvalitet hver gang – uanset kontaktperson eller geografisk placering – og garanterer, at vi udvikler os for at imødekomme deres forventninger.
Få mere at vide
Kontakt os
Kontakt kvalitets- og arbejdsmiljøansvarlig Bjørn Hasse Nielsen,
hvis du vil vide mere om vores kvalitetsarbejde.
Bjørn Hasse Nielsen
Kvalitets- og arbejdsmiljøansvarlig
+45 2120 1070
bhs@le34.dk