Bygningsafsætning

Når først en bygning står færdig, er både de fysiske og lovlige forhold på sin vis mejslet i sten. Derfor er det en rigtig god idé at starte dit byggeprojekt med LE34’s eksperter i bygningsafsætning, der hjælper din bygning med at finde sin helt rette plads i verden.

Få mere at vide

LE34 og bygningsafsætning er en sikker sag

Det er sund fornuft at bruge LE34 til sin bygningsafsætning, fordi vi både rådgiver dig til den mest hensigtsmæssige afsætningsform for dit projekt, vi kontrollerer byggeriets lovlighed og udsteder IBS-attest, og vi foretager den fysiske afsætning af byggeriet.

Det sikrer dig en lovlig og kvalitetssikret bygningsafsætning hos én og samme leverandør. Samtidig kan det give en tiltrængt ro i maven midt i et komplekst byggeprojekt, at andre har det fulde overblik.

Bliv kontaktet af os om bygningsafsætning

Flere gode grund til at vælge LE34 til din bygningsafsætning

Uanset om du skal bygge etplansvilla, erhvervs- eller etagebyggeri, kan der være mange spørgsmål, der trænger sig på, når bygningen skal afsættes helt korrekt på matriklen. Skal der fastlægges skel forud for afsætningen? Er en indledende grov afsætning nødvendig?

Måske går et af spørgsmålene på, om det er nødvendigt at sætte en landinspektør på sagen. Og til det kan vi kun sige, at med LE34 er du sikret en bygningsafsætning, der ikke er i konflikt med loven, fordi vi forud for bygningsafsætningen har kontrolleret og dokumenteret bebyggelsesplaner, såsom krav til bygningshøjder, overholdelse af skelafstand med mere. På baggrund af de undersøgelser, udsteder vi en IBS-attest, som betyder, at dit byggeri er good to go.

I afsætnings-arbejdet i på grunden, etablerer vi plan- og højdefikspunkter, vi afsætter modullinjer, søjler, metermærker og udarbejder også den efterfølgende as-built-dokumentation. I mange tilfælde kan det være et krav fra kommunen, at du skal have en beskikket landinspektør til at foretage din bygningsafsætning. Hvis det er tilfældet, er LE34 altid lige i nærheden.

LE34 har udført bygningsafsætning på Skovtårnet i Camp Adventure

LE34 har udført bygningsafsætning af alt fra vindmøller til villaer, og der er intet byggeri, der er for stort, småt eller for langt ude i skoven til os. Vi udførte eksempelvis bygningsafsætning på Skovtårnet i Camp Adventure og var med til at sikre, at det cirkler sig op gennem trækronerne fra det helt rigtige sted i skovbunden. 

Det flotte billede er udlånt af Camp Adventure og EFFEKT Arkitekter.

bygningsafsætning

Hvorfor vælge LE34 til din bygningsafsætning?

VI ER ALTID LIGE I NÆRHEDEN AF DIG

Vi har 29 kontorer strategisk placeret i Norden og mindst 150 målehold i felten hver dag. Det sikrer, at vi er tæt på og har lokalt kendskab uanset opgavens størrelse og geografi.

DE RIGTIGE EKSPERTER PÅ DIN SAG

Vores størrelse og faglige bredde betyder, at du altid har de rigtige eksperter på din sag. Vi rådgiver dig om den bedste løsning og er med dig fra planlægning til færdigt projekt.

KVALITET OG TRYGHED

LE34 er som det første landinspektørfirma i Danmark ISO 9001:2015-certificeret. Det betyder, at vores arbejde altid lever op til de højeste kvalitets- og dokumentationskrav, så du kan sove roligt.