Ses vi på Vejforum?
Vejforum nærmer sig, og LE34 er repræsenteret i programmet.
27.11.2024
Vores specialister deltager igen i årets Vejforum. Vi har en stand i udstillingen, hvor vi håber at møde dig. Vi håber også, at vi ser dig til de aktuelle og spændende indlæg, som vi har fornøjelsen af at holde i år.
Opladning af elbiler – udfordringer i forhold til vejlovgivningen (session E9, sal C)
Med den stigende udbredelse af elbiler er der opstået nye udfordringer for vejmyndighederne.
Der kan være tale om bilejere, som ikke har mulighed for at etablere lademuligheder på egen ejendom og derfor gerne vil have mulighed for at lade deres bil ud for ejendommen. Det kan resultere i udfordringer, hvis bilejeren ønsker at trække et ladekabel ud til bilen. Hvordan skal ladekablet trækkes over et eventuelt fortov? Og kan bilejeren være sikker på at kunne parkere bilen, så den kan lades?
Det er ét eksempel på de problemstillinger, der kan opstå som følge af, at der kommer flere elbiler. Oplægget vil behandle flere problemstillinger inden for emnet.
Indlægsholder: René Aggersbjerg (LE34)
Nedlæggelse og retablering af private fællesveje (session D9, sal A+B)
Med jævne mellemrum er der grundejere, som ønsker at nedlægge private fællesveje. Nogle grundejere vælger endda at gøre det på egen hånd.
Som vejmyndighed skal kommunen godkende, at private fællesveje nedlægges. Kommunen kan også kræve, at en privat fællesvej, som er nedlagt uden godkendelse, bliver retableret.
Dette indlæg vil på baggrund af nogle verserende sager se nærmere på, hvornår en privat fællesvej kan nedlægges, og hvornår der overhovedet er tale om en privat fællesvej.
Indlægsholder: René Aggersbjerg (LE34)