LE34 lancerer ny metode midt i historisk omstilling af Danmarks arealer
Pressemeddelelse
Den grønne trepart gør dialogen med lodsejerne vigtigere end nogensinde. Derfor har LE34 samlet forskning, antropologiske indsigter og mange års erfaring i en ny metode til lodsejerdialog.
Gert M. Henningsen, forretningschef for LE34 Miljø, Plan & Jura
“Dialogen med lodsejerne er ikke noget, vi som samfund skal overlade til tilfældighederne”.
04.06.2026
Metoden Fælles Grund™ sikrer fælles fodslag
LE34 lancerer nu en metode til dialog med lodsejere i en tid, hvor Danmarks arealer står over for markante forandringer.
”Vi er i gang med en transformation af danmarkskortet. Hvis vi som samfund skal lykkes med den opgave, kan vi ikke se lodsejerne som en parentes i processen. Lodsejerne er og bliver centrale for, om de politiske ambitioner kan føre til konkrete forandringer i landskabet, og det er derfor, at dialogen med dem ikke er noget, vi som samfund skal overlade til tilfældighederne”, siger Gert M. Henningsen, partner og forretningschef for Miljø, Plan & Jura i LE34.
Med den grønne trepart skal store landbrugsarealer omlægges til blandt andet skov, natur og lavbundsprojekter, og mange af de politiske ambitioner bygger på frivillige aftaler med lodsejere. Samtidig vil yderligere naturgenopretning, energiudbygning, klimatilpasning og infrastruktur også kræve plads i landskabet. Det betyder, at projekter i stigende grad vil afhænge af aftaler, processer og dialog med lodsejerne – de landmænd, virksomheder og private ejere, som råder over arealerne, hvor omstillingen skal finde sted.
Alexandra Munche Spardahl, historiker og antropolog
“Lodsejerdialog er en faglighed i sig selv. Når arealprojekter bliver mere komplekse, handler det hverken kun om jura, aftaler, servitutter eller tekniske forhold, men også om relationer, tillid og respekt for de mennesker, vi træder ind hos.”
Tavs viden og relationelt arbejde er omsat til metode
Den nye metode hedder ’Fælles grund’. Den skal gøre LE34’s arbejde med lodsejerdialog endnu mere systematisk, ensartet og fagligt forankret på tværs af projekter ved at samle den erfaring, forskning og metodeudvikling, som bygger oven på virksomhedens mangeårige møde med lodsejere i store areal-, energi- og infrastrukturprojekter.
Som led i udviklingen har LE34 haft historiker og antropolog Alexandra Munche Spardahl tilknyttet. Hun har blandt andet gennemført interviews med lodsejere, kunder og landinspektører samt observeret konkrete dialogsituationer for at undersøge, hvad der sker i mødet mellem lodsejer og landinspektør, og hvordan erfaring, tavs viden og relationelt arbejde kan omsættes til en metode.
”Lodsejerdialog er en faglighed i sig selv. Når arealprojekter bliver mere komplekse, handler det hverken kun om jura, aftaler, servitutter eller tekniske forhold, men også om relationer, tillid og respekt for de mennesker, vi træder ind hos. Med metoden samler vi den erfaring, der før har været båret af den enkelte, så vi kan sikre en fælles praksis for, hvordan lodsejerprocesser forberedes, gennemføres og følges op”, siger Alexandra Munche Spardahl.
Styrk arbejdet med lodsejerne
’Fælles grund’ bygger videre på eksisterende viden om lodsejerprocesser, blandt andet fra forsknings- og udviklingsarbejdet i ’Samskabte landskaber’ og fra LE34’s mangeårige erfaring fra konkrete projekter. Metoden bliver implementeret i LE34 som en overordnet ramme for arbejdet med lodsejerdialog. Pointen er ifølge landinspektørfirmaet ikke at gøre dialogen mere skematisk, men at sikre et endnu stærkere fagligt fundament for det arbejde, som ofte bliver undervurderet, men kan have afgørende betydning for, om store projekter kan gennemføres.
”Vi taler meget om de markante forandringer, Danmark står over for. Men mellem de politiske beslutninger og de færdige projekter ligger der et stort arbejde med de mennesker, der ejer jorden. Hvis vi tager det arbejde alvorligt, styrker vi mødet med lodsejerne, processerne for projektejerne og forudsætningerne for, at komplekse arealprojekter kan realiseres”, siger Gert M. Henningsen.