Visualisering af fremtidigt projekt
Visualiseringer giver en god forståelse for, hvordan et nyt solcelleanlæg, vindmøllepark eller byggeri vil komme til at fremtræde. Visualiseringer belyser også projektets eventuelle visuelle genepåvirkninger.
Få mere at vide
Visualiseringer sikrer et faktuelt diskussionsgrundlag
Som landinspektørfirma er LE34 specialist i opmåling af eksisterende forhold og udarbejdelse af 3D-modeller. Resultatet er, at du får målfaste visualiseringer, som du kan stole på. Og det er der i den grad brug for, når bygherre, myndigheder og borgere diskuterer kommende projekter.
En målfast visualisering sikrer et korrekt diskussionsgrundlag og gør det muligt for borgere at forholde sig til, hvordan en ny bygning eller solcelleanlæg kommer til at påvirke dem på baggrund af fakta i stedet for formodninger. Visualiseringerne kan også være med til at give svar på, om projektet tager deres udsigt eller ej.
Vi leverer visualiseringerne som digitale filer til at vise på storskærm eller på papir til at hænge op på borgermøder.
Malte Holm-Christiansen, landinspektør og visualiseringsspecialist
“Tager det her udsigten eller ej? Det er dét, som vores målfaste visualiseringer er med til at give svar på, når private udviklere og bygherre planlægger nye bygninger og anlæg.”
Sådan gør vi - visualiseringer af både små og store projekter
LE34 har omfattende erfaring med at udarbejde visualiseringer af mange forskellige typer anlæg – for eksempel vindmøller, havneudvidelse, industribygninger, boliger og energiprojekter.
Vi udarbejder visualiseringer af det konkrete projekt, som det vil fremtræde tæt på, og som det vil fremtræde, når det betragtes på længere afstand.
På store projekter som havneudvidelse med plads til adskillige vindmøller, ny mole og flere nye bygninger er det en fordel at visualisere det fremtidige projekt, som det vil tage sig ud fra en række forskellige steder i lokalområdet i nær-, mellem- og fjernzonen til projektet.
For hvert punkt udarbejder vi forskellige fremtidige bebyggelsesscenarier, som visualiserer de forskellige projektscenarier, der er på bordet.
Undervejs i vores udarbejdelse af visualiseringerne samarbejder vi med bygherres arkitekter og rådgivere, der ofte har en skitse af det påtænkte projekt. Vi skalerer skitsen korrekt i fotos af det eksisterende landskab/område og bygger et målfast 3D-mesh op, ligesom vi geo-refererer visualisering, så den illustreres korrekt i forhold til koordinatsystemet.
Hvornår skal du bruge en professionel visualisering?
Miljøkonsekvensvurdering af et projekt
Miljøkonsekvensvurderingen skal ifølge loven blandt andet beskrive projektets placering og fysiske karakteristika. Her er en målfast visualisering uundværlig for at lave en troværdig besvarelse. Læs mere om LE34’s rådgivning og ydelser i miljøvurderingsprocessen.
Ny lokalplan
Kommunerne har stort fokus på tidlig borgerinddragelse i forbindelse med nye lokalplaner. Der er i disse år stor kamp om de ledige arealer og hvad de skal anvendes til: ny natur, solcelleanlæg, nye villakvarterer eller noget helt andet. Visualiseringer kan være med til at bane vejen til borgernes opbakning til nye lokalplaner.
Borgerinddragelse i forbindelse med byggetilladelser til nye bygninger
Potentielle visuelle genepåvirkninger har stor opmærksomhed hos borgerne, når det kommer til konkrete byggeplaner. Her sikrer visualiseringer det faktuelle grundlag for en konstruktiv dialog for alle involverede parter.
Vi er startet med os selv
67 % af vores biler erstattet med elbiler
I 2021 rullede den første leverance af LE34’s elbiler ud på vejene. Inden da havde vi investeret i ladeinfrastruktur på vores fire største kontorer. Bilerne udleder 0 g CO2/km, når strømforsyningen til bilerne kommer fra vedvarende energi, som den naturligvis gør i vores ladestandere. Det betyder, at vi i 2023 på blot tre år har reduceret vores årlige CO2-udledning med 203 tons.
Vi fortsætter udfasningen af fossile biler frem mod 2025, hvor vi skal køre 100 % på el.
Vi drifter 100 % på vedvarende energi
Med et stigende antal elbiler i daglig drift, et stigende antal virtuelle møder, digital korrespondance og servere har overgangen til strøm fra vedvarende energi været et vigtigt tiltag. 1. januar 2023 overgik vi til strøm fra Natur-Energi, hvilket betyder, at 100 % af den strøm, vi selv indkøber kommer fra VE-kilder, svarende til 90 % af vores samlede strømforbrug.
Vi har indgået aftaler med vores udlejere, så vi kan konvertere til grøn energi på de lokaliteter, hvor vi ikke selv indkøber strømmen. Det betyder, at vi fra sommeren 2023 drifter 100 % på vedvarende energi.
Bæredygtighedsrapportering fra 2023
Fra 2024 træder nye krav om bæredygtighedsrapportering i kraft for virksomheder af vores størrelse. Den nye ESG-lovgivning er en del af EU-Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, som skal bidrage til, at EU bliver det første kontinent, som når målene i Parisaftalen. I 2022 startede vi en proces om LE34’s bæredygtige omstilling inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse og har engageret en ekstern rådgiver med mere end 20 års erfaring fra DI for at sikre, at vi griber det rigtigt an.
Det betyder, at vi allerede fra 2023 kommer til at aflægge rapport om, hvilke negative og positive effekter vores aktiviteter har på samfundet, den bæredygtige udvikling og klimaet.