Industriscanning
LE34 laserscanner dit produktionsanlæg, mens det er i drift, og leverer et komplet digitalt projekteringsgrundlag. På den måde slipper du både for dyr nedetid og for fejl i projekteringen af om- og tilbygning til produktionsanlægget.
Få mere at vide
Få scannet dit produktionsanlæg, mens det er i drift
Som industrivirksomhed er nedetid lig med tabte penge. Derfor er det en ubetinget fordel, at LE34’s scanningspecialister er i stand til at scanne selv de mest komplekse industrianlæg, mens de er i drift.
Vores scanningsudstyr er så kompakt, at det ikke fylder meget at kunne gå rundt med. Hvad der for et årti siden tog flere timer at scanne, tager i dag blot to minutter, fordi LE34 følger med den teknologiske udvikling og anvender de seneste og mest effektive scanningsmetoder.
Test på skærmen, ikke i virkeligheden
Med en 3D-model er du sikret det optimale grundlag for design og konstruktion af nye komponenter. 3D-modellen danner desuden grundlag for dimensionskontrol og clash check forud for installationen og kan efterfølgende suppleres med as built-dokumentation.
Udarbejdelse af clash check-analyser kan afsløre, om der er plads til et nyt modul på den tiltænkte placering – og om der er plads til at transportere det nye modul dertil. Anvendelse af filmklip, der visualiserer en installationssekvens, kan anskueliggøre for de involverede parter, hvordan et nyt modul flyttes på plads og kan skabe klarhed over eventuelle udfordringer på ruten.
Høj kvalitet og nøjagtighed
Kvaliteten og nøjagtigheden af de indscannede data og den færdige 3D-model har gennemgået et tilsvarende kvantespring: Nøjagtigheden er så høj og 3D-modellen så præcis, at du kan projektere og gennemteste selv de mindste detaljer.
Vi scanner produktionsanlæg til lands og til vands, herunder fabriksanlæg, skibe, tunneller, vindmøllevinger, boreplatforme. Alle industrivirksomheder, der skal ændre eller bygge til eksisterende anlæg, kan have gavn af en 3D-scanning,
Hvorfor vælge LE34 til din industriscanning?
Vi er altid lige i nærheden af dig
Vi har 26 kontorer strategisk placeret i Norden og mindst 150 målehold i felten hver dag. Det sikrer, at vi er tæt på og har lokalt kendskab uanset opgavens størrelse og geografi.
De rigtige eksperter på din sag
Vores størrelse og faglige bredde betyder, at du altid har de rigtige eksperter på din sag. Vi rådgiver dig om den bedste løsning og er med dig fra planlægning til færdigt projekt.
Kvalitet og tryghed
LE34 er som det første landinspektørfirma i Danmark ISO 9001:2015 certificeret. Det betyder, at vores arbejde altid lever op til de højeste kvalitets- og dokumentationskrav, så du kan sove roligt.