Vejforum – få ny viden hos LE34 på årets fagmesse for vejsektoren
Hvert år er Vejforum den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. Og hvert år deltager LE34. I år med fem faglige indlæg, der er med til at understrege årets tema: miljø og klima.
Vejforum og LE34 stiller skarpt på miljø- og klimaindsats
Med store åbningsindslæg om klimavenlighed og trængsel med transportministeren, FN’s Verdensmål med Steen Hildebrandt og omstilling til bæredygtige transportmidler med Tor Nørretranders bliver der ingen tvivl om, at temaet for årets Vejforum – miljø og klima – kommer til at spille en afgørende rolle.
Det gælder også de faglige indlæg, som LE34 bidrager med. Det sker på onsdag d. 04. december og torsdag d. 05. december 2019.
I alt holder vi fem indlæg – to med et klassisk vejjuridisk fokus og tre med et tydeligt klimaaftryk på: LAR-anlæg på vejarealer, FN’s Verdensmål og elkøretøjer.
- LAR-anlæg på vejareal og gæsteprincippet/ ved Vibeke Stærdahl Nielsen
- Verdensmålene viser vejen/ ved Kenneth Norre, adm. dir.
- Sæt strøm til transporten: Er vejinfrastrukturen klar til elkøretøjer? Ved Søren Henriksen, landinspektør
- Indfries forventningerne? Ekspropriation og erstatningsfastlæggelse/ ved Thomas Asmussen, landinspektør
- Private fællesveje – Principielle og aktuelle afgørelser/ ved René Aggersbjerg, jurist
Gert Henningsen, forretningschef for Ekspropriation & Jura, LE34
“LE34 har gennem en lang årrække været markedsledende indenfor vejjuridisk rådgivning i vejsektoren. Derfor deltager vi i år med fem indlæg på Vejforum. Efter hvert indlæg fortsætter de faglige drøftelser i Speakers Corner – vi glæder os til at inspirere dig og udveksle erfaringer.”
LAR-anlæg på vejareal
Lokal Afledning af Regnvand (LAR) bliver ofte en integreret del af nye vejanlæg. På årets Vejforum redegør LE34's Vibeke Stærdahl Nielsen for LAR-anlæg på vejarealer og lovgivningen.