Datafordeleren moderniseres – hvad du skal gøre
Jeres eksisterende integrationer kan kræve nye links, når den gamle Datafordeler udfases. Her får I overblik over overgangen og de vigtigste handlinger.
11.02.26
Moderniseringen betyder nye URL’er og API-nøgler til Datafordelerens tjenester. I bør allerede nu få overblik over jeres integrationer og planlægge skiftet.
Det vigtigste at vide
- Der køres paralleldrift mellem den gamle og den moderniserede Datafordeler i en overgangsperiode.
- De nye WMS-, WMTS- og WCS-tjenester er planlagt til drift den 25. februar 2026.
- Få allerede nu overblik over jeres integrationer og planlæg skiftet.
- Brug den 1. juni som intern deadline, da data udgår denne dato.
Hvad skal I gøre?
Det handler primært om de Datafordeler-links, I bruger i dag. Hvis I henter data eller kort via et link fra Datafordeleren, kan det være nødvendigt at opdatere linket.
Brug den samlede guide til at vurdere, hvordan I vil gribe overgangen an.
Læs guidenVA-banken© og jeres opsætning
Vi sørger for at opdatere de forbindelser, der som standard ligger i WMS.xml (baggrundskort-pakken), så I ikke selv skal rette dem. Arbejdet udføres på medgået tid.
Vi kan ikke garantere andre tjenester, der har afledte data fra Datafordeleren. Plandata kan fx have underliggende komponenter fra Datafordeleren og sin egen overgang til de moderniserede løsninger, som vi ikke styrer.
Har I spørgsmål til jeres konkrete opsætning eller de Datafordeler-links, I bruger i dag, er I velkomne til at kontakte VA-support.
Kontakt VA-support