LE34 Silkeborg
Mange nye udviklingsprojekter trak LE34 til Silkeborg i 2016. Fra vores base i centrum løser vi opgaver for private, kommunen, forsyningsselskaber og virksomheder.
Anders Birk, landinspektør og partner, LE34
Silkeborg er i rivende udvikling. Et veludbygget vejnet og et bredt udbud af attraktive bolig- og erhvervsarealer betyder, at rammerne for vækst i kommunen er på plads. Derfor ser vi også frem til en spændende tid med fuld damp på byggeaktiviteterne.
Lige i nærheden af dig
LE34 Silkeborg er din lokale landinspektør og giver dig branchens bedste rådgivning.
Vi er involveret i en lang række lokale projekter for private og kommunen. Opgaverne spænder fra rådgivning til private husejere til projekter med nye cykelstier og veje samt udvikling af nye erhvervs- og boligområder – herunder Fredensgård. Derudover har vi gennem flere år haft et tæt samarbejde med Silkeborg Forsyning gennem vores rammeaftale.
Der er endnu flere spændende udviklingsprojekter på tegnebordet for Silkeborg og hele søhøjlandet, og vi ser frem til at deltage i projekterne i tæt samarbejde med kommunen og arkitekt- og ingeniørvirksomhederne i byen.
Andreas Hodal, landinspektør / partner / forretningschef, LE34 Forsyning
LE34 har samlet ekspertviden om forsyningers behov og udfordringer de seneste 200 år. Imens forsyningsselskaberne har travlt med at levere drikkevand, rense spildevand og forsyne os med varme og el, bistår vi med den tekniske og juridiske rådgivning, der skal til for at understøtte forsyningssikkerheden i dag og i fremtiden.
Tæt samarbejde for at sikre rent drikkevand, bortledning af spildevand og god varmeforsyning
LE34 har indledt et tæt samarbejde med Silkeborg Forsyning. Vi gennemfører en bred vifte af opmålings- og afsætningsopgaver, når forsyningen skal anlægge nye ledninger eller vedligeholde de eksisterende.
På denne måde er vi med til at sikre forsyningsselskabet data og viden, der er nødvendig for at kunne have en effektiv drift og dermed understøtte forsyningssikkerheden.
Udvikling af boligkvarteret Fredensgård
LE34’s afdeling i Silkeborg har gennem en årrække været involveret i en række lokale projekter inden for byudvikling. Vi bidrager blandt andet til udviklingen af Fredensgård, et nyt boligkvarter med 293 boliger, der i de kommende år bliver opført midt i Silkeborg i kilen mellem Christian 8.s Vej og Fredensgade.