LE34 samarbejder med FN i Armenien

Uden dokumenterede rettigheder til jorden driver lokalbefolkningen i udviklingslande landbrug kortsigtet og forbliver fattige uden en sikker adgang til fødevarer. LE34 vil kæmpe for lige ejendomsret til alle og deltager pro bono på et FN-projekt i Armenien i 2020.

LE34 viser vejen

I Armenien ligger cirka 1/3 af den dyrkbare landbrugsjord uopdyrket hen på grund af dårlig arrondering med små spredte lodder på de enkelte småbrug, hvilket medfører, at etablering af de nødvendige vandingssystemer ikke er rentabelt. I samarbejde med FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skal LE34 bidrage med rådgivning i forbindelse med en jordreform, som skal sikre, at man kan håndtere leje, køb og salg af jordlodder i landet.

Det danske ejendomssystem kan eksporteres

Rygraden i det unikke danske ejendomssystem er, at der er styr på, hvem der ejer jorden. Et af FN’s 17 verdensmål er, at indkomsterne for landbruget og småbønder skal fordobles inden 2030 gennem blandt andet sikker og lige adgang til jord. I mange udviklingslande er ejerskab og rettigheder over jordlodder imidlertid slet ikke eller dårligt dokumenteret, og det står i vejen for befolkningens fremtid og udvikling. LE34 har arbejdet med sikring af ejendomsret i mere end 200 år og har identificeret fraværet af et pålideligt system til at sikre borgeres ejendomsret som en vækstbarriere, der holder jordens fattigste i fattigdom uden en sikker kilde til fødevarer.

Sikkerheden for, at man kan råde over den jord, man berettiget er ejer eller bruger af, er essentiel i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom og sult. Er man ikke sikret retten til at beholde og dyrke sin jord på længere sigt, er det naturligt at gå efter størst muligt udbytte hurtigst muligt. Det resulterer i, at landbrugsjord i en lang række lavindkomstlande dyrkes uhensigtsmæssigt i forhold til bæredygtighed, og der bliver ikke investeret i jorden, da ejeren ikke er sikker på at have den, når afgrøderne skal høstes og sælges. Når der ikke er et ejendomsmarked, kan der heller ikke tages lån til investering i ejendommen, da jorden ikke kan stilles som sikkerhed.

LE34 arbejder målrettet med FN's verdensmål

Vi arbejder målrettet med delmål 1.4 og 2.3 for beskyttelse af ejendomsret for verdens fattigste og bruger mål 17: Partnerskab For Handling som redskab i vores arbejde for at bidrage til arbejdet i udviklingslande.

LE34 arbejder målrettet med FN's verdensmål

Dansk Industri: Fra Filantropi til Forretning

For at løse nogle af verdens største udfordringer frem mod 2030 har Dansk Industri lanceret projektet Fra Filantropi til Forretning, der skal hjælpe danske virksomheder med at arbejde strategisk med FN’s verdensmål. LE34 er blandt de 21 udvalgte virksomheder i tiltaget, der løber over de kommende to år.

“I kraft af vores mangeårige ekspertise føler vi os forpligtet til at engagere os i arbejdet mod at skabe en bæredygtig verden. Det er et stort ansvar, som vi tager seriøst, og navnlig med fokus på delmål 1.4 og 2.3 i FN’s verdensmål, der direkte hænger sammen med at sikre borgeres ret til ejendom, har vi meget at bidrage med. Samtidig arbejder vi målrettet for at indgå i partnerskaber, der styrker arbejdet for at komme ekstrem fattigdom og sult til livs,” siger Cecilie Ravn-Christensen, landinspektør og ekspert i ejendomsrettigheder.

Dansk system som forbillede

Det danske matrikel- og tinglysningssystem er blandt de mest digitaliserede. Kombineret med faste, pålidelige procedurer har det skabt et af verdens sikreste og mest gennemsigtige systemer til registrering af ejendomme. I delmål 1.4 står der, at inden 2030 skal alle mennesker have lige ret til ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom. I den sammenhæng er det danske system forbilledligt.

“Når man har sikkerhed for, at man kan råde over sin ejendom, så investerer man i den. Især i tredjeverdenslande vil det kunne øge vilkårene for at drive bæredygtigt landbrug, og det vil løfte sundheden hos befolkningerne. Principperne i det danske system er baseret på åbenhed, og derfor er det let at se hvilke ejerforhold og restriktioner, der er tilknyttet en ejendom. Det sikrer såvel borgeres som virksomheders rettigheder i forhold til ejerskab og restriktioner,” forklarer Pia Dahl Højgaard, direktør i Geodatastyrelsen, og uddyber:

“Faste procedurer gør, at det i Danmark er ens for alle, og samspillet i hele systemet gør det unikt. Vi har et særligt privat-offentligt samarbejde, hvor landinspektørerne foretager ændringer på ejendomme, som efter godkendelse i Geodatastyrelsen registreres automatisk i matriklen og samtidigt tilflyder tinglysningen. Det er et af de mest digitaliserede systemer i verden. Tinglysning er koblet med cpr-systemet, og man skal kunne identificere sig for at tinglyse rettigheder.”