Vandløbsopmåling
Vi gennemfører opmåling af vandløb og tilhørende grøfter, bygværker, brønde, pumpestationer og dræn. Det sikrer solidt grundlag for trepartens udtagning af lavbundsjorde, realisering af kvælstofvådområde- eller naturprojekter eller kommunens revision af vandløbsregulativerne.
Få mere at vide

I får én samlet vandløbsmodel for hele projektområdet
Ingen succes med gennemførelse af den grønne trepart uden de nødvendige forundersøgelser – her er vandløbsopmåling og landmåling af de eksisterende forhold i projektområdet en vigtig opgave at få løst.
Hos LE34 får I gennemført opgaven af erfarne kort- og landmålingsteknikere og landinspektører, der har opmålt mange hundrede kilometer vandløb gennem årene i forbindelse med klima-lavbundsprojekter og revision af vandløbsregulativerne.
Opmålingen af grøfter og vandløb følger anerkendte standarder og omfatter også fastlæggelse af bundkote og tværprofil ved væsentlige tilløb/udløb, mens drænbrønde og pumpebrønde opmåles med terrænkote, bundkote og dækselkote.
I får det færdige resultat til direkte indlæsning i jeres tekniske system i form af VASP-kompatible data.
Vi leverer vandløbsopmåling som en selvstændig ydelse eller sammen med andre opgaver i forundersøgelserne til de lokale treparters opgave med udtagning af lavbundsjorde.
Vi opmåler åbne vandløb, skovklædte vandløb og “bundløse” vandløb – vi måler med GPS stående i vand til livet og med waders på, vi måler fra båd og fra luften med drone.
Vandløbsopmåling under de fleste forhold
Vinterhalvåret er generelt det bedste tidspunkt at gennemføre vandløbsopmåling, fordi vegetationen er sparsom og vores udsyn mere frit. Men vores avancerede instrumentpakke i LE34 gør det muligt for os at gennemføre opmåling det meste af året og under de fleste forhold.
Vi opmåler åbne vandløb, skovklædte vandløb og “bundløse” vandløb – vi måler med GPS stående i vand til livet og med waders på, vi måler fra båd og fra luften med drone.
I behøver dog ikke at få grå hår i hovedet over, hvad I skal vælge af fremgangsmåde – vores rådgivning tager hånd om det hele og begynder altid med en grund forventningsafstemning af jeres behov og udfordringer i det specifikke projektområde. Herefter anbefaler vi den mest optimale opmålingsmetode med hensyn til pris og kvalitet, udarbejder en tidsplan for opmålingen og går i gang.
Opmåling til revision af vandløbsregulativer
LE34 har omfattende erfaring med vandløbsopmåling til brug for kommunernes revision af vandløbsregulativer. Gennem de seneste 15 år har vi gennemført regulativkontrol/-opmåling for adskillige kommuner.
Formålet med regulativopmålingen er at sikre præcise og detaljerede data om vandløbets dimensioner, så kommunen efterfølgende kan planlægge grødeskæring og andre naturfremmende tiltag.
LE34’s regulativopmåling omfatter detailopmåling i form af blandt andet tværsnitsprofiler af selve vandløbet og af gydebanker, længdeprofiler, angivelser af strækning, hvor oprensning er påkrævet i forhold til oprensningstabel og geokodet fotos til dokumentation af aftalte forhold.


Kontakt os

Brug for vandløbsopmåling og rådgivning?
Du er velkommen til at få mere at vide hos:
Sune Iversen
Landinspektør, partner og specialist i vandløbsopmåling
+45 8662 6188
si@le34.dk
Vi er startet med os selv
67 % af vores biler erstattet med elbiler
I 2021 rullede den første leverance af LE34’s elbiler ud på vejene. Inden da havde vi investeret i ladeinfrastruktur på vores fire største kontorer. Bilerne udleder 0 g CO2/km, når strømforsyningen til bilerne kommer fra vedvarende energi, som den naturligvis gør i vores ladestandere. Det betyder, at vi i 2023 på blot tre år har reduceret vores årlige CO2-udledning med 203 tons.
Vi fortsætter udfasningen af fossile biler frem mod 2025, hvor vi skal køre 100 % på el.
Vi drifter 100 % på vedvarende energi
Med et stigende antal elbiler i daglig drift, et stigende antal virtuelle møder, digital korrespondance og servere har overgangen til strøm fra vedvarende energi været et vigtigt tiltag. 1. januar 2023 overgik vi til strøm fra Natur-Energi, hvilket betyder, at 100 % af den strøm, vi selv indkøber kommer fra VE-kilder, svarende til 90 % af vores samlede strømforbrug.
Vi har indgået aftaler med vores udlejere, så vi kan konvertere til grøn energi på de lokaliteter, hvor vi ikke selv indkøber strømmen. Det betyder, at vi fra sommeren 2023 drifter 100 % på vedvarende energi.
Bæredygtighedsrapportering fra 2023
Fra 2024 træder nye krav om bæredygtighedsrapportering i kraft for virksomheder af vores størrelse. Den nye ESG-lovgivning er en del af EU-Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, som skal bidrage til, at EU bliver det første kontinent, som når målene i Parisaftalen. I 2022 startede vi en proces om LE34’s bæredygtige omstilling inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse og har engageret en ekstern rådgiver med mere end 20 års erfaring fra DI for at sikre, at vi griber det rigtigt an.
Det betyder, at vi allerede fra 2023 kommer til at aflægge rapport om, hvilke negative og positive effekter vores aktiviteter har på samfundet, den bæredygtige udvikling og klimaet.