Due diligence

I due diligence undersøger vi, om en ejendoms oplysninger er duelige. Om de faktiske forhold stemmer overens med, hvad der står på sort og hvidt. Så uanset hvilken form for ejendom, du skal have gransket, er LE34’s eksperter klar med GEO-slammer og juridisk indsigt, der verificerer oplysningerne for dig.

Få mere at vide

Due diligence fra skrivebordskant til kantsten

LE34’s eksperter har den omfattende juridiske indsigt og tekniske snilde, der skal til. Udover at granske i adkomstforhold, ejerforhold, planforhold, arealforhold og eventuelle ejendomsretslige bindinger, møder vi op på ejendommen med nyeste teknologi for at verificere, om de fysiske forhold passer med det, der står registreret.

Bliv kontaktet af os om due diligence

Henrik Kjær, landinspektør og afdelingsleder, LE34:

“Ved køb, salg og omdannelse af alle former for fast ejendom, er det vigtigt at få vendt hver en sten, før handlen står mejslet i sten.”

Due diligence - passer brikkerne?

Som landinspektører har vi en unik indsigt i de gældende forhold ved ejendomshandel, og med udgangspunkt i ESR, BBR-, BR-, B311-opgørelser kontrollerer vi, om oplysningerne i de offentlige registre rent faktisk svarer til oplysningerne på den pågældende ejendom.

Står du for eksempel og skal sælge hus og have, kvalitetssikrer vi oplysningerne, du giver en potentiel køber. For er kvadratmetrene i huset reelt svarende til det, der står i BBR? LE34 kommer forbi og scanner hver en centimeter af din ejendom, og på meget kort tid har du verificerede oplysninger i hånden og slipper for at få en sag på nakken.

Vi kalder det rettidig omhu. 

 

 

 

due diligence
Due diligence huskøb hussalg

Stor eller lille ejendom? LE34 scanner på nul komma fem

Når vi er fysisk ude og måle de indvendige arealer af din ejendom, bruger vi en mobil Geo-SLAMMER (Simultaneous Localisation And Mapping) – en laserscanner, der måler omkring 40.000 punkter i sekundet, mens vi bevæger os rundt i din ejendom. Det kommer der en punktsky-tegning ud af, som har en fortrinlig nøjagtighed, også selvom vi kun bruger en halv time på at måle hele ejendommen. Det er fleksibel og kvalitativ verificering, der med vores korte udrykningstid hurtigt giver dig syn for sagen.

 

 

Hvorfor vælge LE34 til due diligence?

VI ER ALTID LIGE I NÆRHEDEN AF DIG

Vi har 26 kontorer strategisk placeret i Norden og mindst 150 målehold i felten hver dag. Det sikrer, at vi er tæt på og har lokalt kendskab uanset opgavens størrelse og geografi.

DE RIGTIGE EKSPERTER PÅ DIN SAG

Vores størrelse og faglige bredde betyder, at du altid har de rigtige eksperter på din sag. Vi rådgiver dig om den bedste løsning og er med dig fra planlægning til færdigt projekt.

KVALITET OG TRYGHED

LE34 er som det første landinspektørfirma i Danmark ISO 9001:2015-certificeret. Det betyder, at vores arbejde altid lever op til de højeste kvalitets- og dokumentationskrav, så du kan sove roligt.