LE34 Maribo
Kontakt
Midt i Maribo og midt på Lolland ligger LE34’s kontor. Herfra er vi med til at forme fremtiden – byerne og den vidtstrakte natur. Med nye gangbroer, huse og institutioner som Storstrøm Fængsel. Med nye veje, jernbaner og en kommende Femern-tunnel. Med tinglysning af rettigheder på drikkevandsledninger og nye skel mellem ejendomme.
C. E. Christiansens Vej 46B, 4930 MariboLige i nærheden af dig
LE34 Maribo repræsenterer mere end 100 års indgående lokalkendskab i Lolland og Guldborgsund kommuner. Vores landinspektører, kort- og landmålingsteknikere og tekniske assistenter løser opgaver i hele nærområdet:
i de større byer Nakskov, Rødby og Sakskøbing og i sommerhusområderne på Marielyst og langs den sydlollandske kyst.
Forvandlingen af søbredden foran Maribo Domkirke: Den nye belægning på kirkepladsen og de nye siddesteder er med til at puste nyt liv i bykernen og binde den sammen med naturen, der er så tæt på. Bag realisering af projektet står et team af forskellige specialister – bl.a. LE34, der har opmålt og afsat de nye anlæg. På samme måde er vi med til at realisere mindre projekter i Lollands villakvarter.
Det er alt sammen lige i nærheden af os. Og du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om dit projekt.
Femern-forbindelsen sætter Lolland i centrum
Med Femern-forbindelsen får Lolland-Falster en mere central placering på landkortet, da den faste forbindelse lukker et hul i infrastrukturen mellem Skandinavien og kontinentet.
Selvom den afgørende tyske godkendelse mangler, er de danske forberedelser til den kommende tunnel under Femern Bælt kommet rigtig langt. LE34 står for at sikre Femerns areal- og rettighedserhvervelse gennem ekspropriation og frivillige aftaler.
Den kommende forbindelse bliver en 18 km lang sænketunnel med fire tunnelrør – to til biler og to til tog.
Lokalisering og digitalisering af dræn er med til at gøre hverdagen som landmand nemmere
Har du kun drænkort på gammelt gulnet papir? Eller ved du ikke nøjagtig, hvor hovedrænledningen og brønden ligger, så du kan rense den og få vandet væk fra dine marker? Så kan LE34’s specialister hjælpe.
Vi kan digitalisere de gamle drænkort, og vi kan ved hjælp af en droneroverflyvning indsamle multispektral data og efterfølgende bestemme de skjulte dræns position under jorden.
Den Røde Tråd
Uanset hvor du kommer fra, er LE34 altid lige i nærheden af dig. Gå på opdagelse i den røde tråd og se, hvordan vi kan gøre livet lettere for dig.
Den Røde Tråd
Uanset hvor du kommer fra, er LE34 altid lige i nærheden af dig. Gå på opdagelse i den røde tråd og se, hvordan vi kan gøre livet lettere for dig.
Martin Nyvang, afdelingsleder og partner
“I LE34 er standardløsningerne lagt på hylden. Vi sætter en ære i at bruge vores årelange erfaring og brede faglighed til at skræddersy en løsning af netop din opgave, uanset hvad den drejer sig om.”