Højesteretsdom om gæsteprincippet og landvæsenskommissionskendelser (Aalborg Kloak)

Aalborg Kloak-sagen er blevet afgjort af Højesteret den 15. februar 2022, som modsat Vestre Landsret har slået fast, at der er i landvæsenskommissionskendelser er en formodning for, at gæsteprincippet er fraveget for de omfattende ledningsanlæg. Det betyder, at grundejeren selv skal betale for flytning af spildevandsledningen.

LE34 viser vejen

05.04.2022

Aalborg Kloak-sagen handler om, at en privat grundejer ønsker at bygge på sin ejendom, som vedkommende har erhvervet i 2017. På ejendommen ligger en spildevandsledning tilhørende Aalborg Kloak A/S, som det er nødvendigt at flytte pga. byggeriet.

Sagens baggrund

Spildevandsledningen er omfattet af en landvæsenskommissionskendelse fra 1975, og dele af kendelsen er tinglyst som servitut på ejendommen. Det fremgår ikke eksplicit af servitutten, om gæsteprincippet er fraveget eller, om der er udbetalt erstatning i forbindelse med etablering af ledningen. Tvisten drejer sig om, hvorvidt spildevandsledningen er omfattet af gæsteprincippet eller ej, og dermed om det er grundejeren eller Aalborg Kloak A/S, der skal betale for flytningen af ledningen.

LE34 har fulgt Aalborg Kloak-sagen tæt og har tidligere bragt to nyhedsbreve om denne sag, som kan læses her:

Thi kendes for ret

Højesteret bemærker i sin dom, at

Anbringelsen af Aalborg Kloaks ledninger på matr.nr. … Aalborg Købstads Jorder, beror ikke på en aftale, men på en landvæsenskommissionens kendelse af 21. november 1975. Der er tale om en offentligretlig afgørelse truffet med hjemmel i lov, og de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip – herunder det nævnte gavemoment – kan ikke i almindelighed overføres på sådanne tilfælde.

Højesteret finder derfor, at der i disse tilfælde er en formodning for, at arealejeren selv – på samme måde som ved andre arbejder på arealet – skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens foranledning, og at det således må kræve særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.

Af de tinglyste servitutbestemmelser fremgår bl.a., at det skal tåles, at ledningssystemet etableres som vist på en vedhæftet tegning, at ledningerne skal henligge uforstyrret, og at det uden tilladelse fra byrådet er forbudt at udføre nærmere bestemte arbejder i nærheden af ledningerne.
Højesteret finder herefter, at kendelsen i mangel af særlige holdepunkter for andet – og i overensstemmelse med den oven for nævnte formodning – indebærer, at arealejeren selv skal afholde udgifterne til en omlægning, der sker på arealejerens foranledning. Det er uden betydning, om der i sin tid blev udbetalt erstatning i anledning af landvæsenskommissionens kendelse.

Højesteret slår således fast, at når der er tale om offentligretlige afgørelser – som en landvæsenskommissionskendelse – så er udgangspunktet, at gæsteprincippet er fraveget for de af kendelsen omfattede ledningsanlæg. Der må kræves særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges. Højesteret går et skridt videre og anfører, at det er uden betydning, om der i sin tid blev udbetalt erstatning i anledning af landvæsenskommissionens kendelse.

LE34’s vurdering

Vi ser meget positivt på dommen og dens resultat. For fortsat at sikre en korrekt rådgivning af vores kunder, har vi i spænding, jf. tidligere nyhedsbrev, afventet Højesteretsdommen. Vi har, jf. tidligere nyhedsbrev, særligt afventet, om Højesteret ville forholde sig til betydningen af, at en ledning er etableret på offentligretlig grundlag og ikke på et privatretligt grundlag som eksempelvis ledningsanlægget i Vintapperrampe-sagen.

LE34 har tidligere rådgivet efter antagelsen om, at gæsteprincippet er fraveget, når et ledningsanlæg er omfattet af en landvæsenskommissionskendelse. Det er glædeligt, at denne antagelse holder stik og nu er cementeret i Højesterets dom. Overraskende – men særdeles glædeligt er det, at Højesteret tilmed har anført, at det er uden betydning, om der i sin tid blev udbetalt erstatning i anledning af landvæsenskommissionens kendelse. Det er LE34’s erfaring, at det kan være svært at finde dokumentation for, hvor meget, der er udbetalt i erstatning. Med Højesterets dom er der nu ikke længere anledning til at søge efter denne dokumentation.

Dommens betydning

Dommen er en sejr for ledningsejerne – særligt spildevandsselskaber. Det kunne have medført store konsekvenser for spildevandsselskaberne, hvis Højesteret havde stadfæstet landsrettens dom.

I alle de landvæsenskommissionskendelser (eller kendelser afsagt af Statens vandløbsudvalg), som LE34 har kendskab til, er gæsteprincippet ikke eksplicit omtalt hverken i kendelserne (eller servitutterne), ligesom det ikke er dokumenteret (i disse dokumenter), at der er udbetalt erstatning til arealejere. Hvis landsrettens dom var blevet stadfæstet af Højesteret, ville en sådan retspraksis have ført til, at enhver grundejer kunne bygge eller foretage andre foranstaltninger uforeneligt med beliggenheden af en spildevandsledning/regnvandsledning m.m. og i den anledning bede spildevandsselskabet flytte ledningen og betale omkostningerne herfor. Hertil kommer, at denne type ledninger ikke kan placeres ”alle andre steder”, men kan være afhængig af terrænmæssige forhold. Det kunne således nærmest være umuligt for et spildevandsselskab at finde (og erhverve) en ny placering til en ledning og dermed at opfylde forsyningspligten.