SmartSurvey

SmartSurvey er en lille teknologisk revolution, hvor simpel video fra en mobiltelefon bliver omsat til en kompleks 3D-punktsky der sikrer det digitale overblik. Appen er udviklet i samarbejde med nogle af landets førende forsynings- og entreprenørselskaber og testet af brugerne.

Vil du vide mere

Kom i gang med SmartSurvey på kun 10 minutter

Få meget mere dokumentation med hjem fra opgaven. SmartSurvey er nem at bruge og gør medarbejdere hos forsyninger og entreprenører i stand til sikre et digitalt overblik på ganske kort tid. Det kan eksempelvis være et ledningsanlæg i et anlægshul. Det skabes direkte fra helt almindelige mobiltelefoner.

Book møde om SmartSurvey

Torben Petersen, afdelingsleder, Vanddistribution, Novafos Forsyning A/S:

”Vi ser et stort potentiale i appen for at forbedre flere af vores daglige arbejdsprocesser. Indtil nu har vi testet teknologien ved at opmåle over 800 anlægshuller – stederne er blevet dokumenteret med 3D-modeller og den information, der ligger i punktskyen er unik.”

SmartSurvey er udviklet i tæt samarbejde med brugerne

LE34 har gennem årtier leveret skræddersyede ydelser og produkter til forsyningsbranchen. Vi prioriterer et tæt samarbejde med vores kunder og går ofte ind i fælles udvikling af nye produkter. Derfor var det naturligt for os at finde en løsning på forsyningsselskabernes udfordring i akutte situationer: At få indsamlet fyldestgørende dokumentation i én arbejdsgang uden at skulle vente på en landmåler.

I samarbejde med Vandpartnerskabet og Aarhus Vand A/S har vi gennemført et udviklingsprojekt, og Novafos har udført sidste bølge af tests. I samarbejdet har vi ved hjælp af video opmålt over 4.000 ledningsgrave og anlægshuller, og LE34 har nu samlet alle erfaringer og finpudset teknologien. Resultatet er appen SmartSurvey som du kan downloade gratis i App Store og Google Play.

Hvad kan SmartSurvey gøre for jer?

Sikre det digitale overblik

SmartSurvey lagrer dokumentationsdata for synlige og skjulte ledningsanlæg sikkert i skyen. Store mængder punktskydata kan gøres tilgængelig for alle brugere i eksisterende GIS-miljøer eller via web, hvor resultatet er en komplet målfast 3D-dokumentationsløsning.

Spare tid

Dokumentation med SmartSurvey giver væsentligt hurtigere arbejdsgange end ved traditionel opmåling. 3D-modellen giver et digitalt fundament for besparelser i arbejdstid - både i marken og på kontoret.

Forhindre fejl

SmartSurvey bidrager til et bæredygtigt byggeri, hvor graveskader og fejl minimeres. 3D-modeller er et solidt udgangspunkt for at opnå større tryghed i kvalitetssikringsprocesser.

Spar tid i marken

Fordelene ved, at forsyningsselskaber og jordentreprenører med SmartSurvey nu selv kan indsamle dokumentation i marken er store: Akutte situationer med for eksempel brud på en ledning kan løses hurtigere, fordi det er nemt og hurtigt at indhente fyldestgørende dokumentation – og dermed kan ledningsgraven reetableres i én arbejdsgang i stedet for at afvente opmåling. Det er en nyskabelse, der er til at mærke, fordi arbejdsflowet i marken bliver så radikalt forbedret.

Hvad koster det?

Appen koster ikke noget, og du betaler kun per scan, vi skal behandle. Jo flere, du har behov for, desto lavere stykpris per scan. Tag kontakt til os i dag og hør, hvor lidt det koster at komme i gang.

Kim Baltzer Kallestrup, projektleder for Plan og Projekt, Aarhus Vand A/S:

“Appen gør det muligt radikalt at ændre arbejdsgangen i marken, så for eksempel gravearbejder kan afsluttes i en arbejdsgang i stedet for at blive afbrudt midtvejs for at afvente en landmåler. Dette er specielt gældende ved brud- og stikopgaver. Samtidig opnås en hel unik dokumentation af forholdene i marken.”

Det er nemt at komme i gang

Det tager kun 10 minutter at komme i gang med at bruge SmartSurvey. Når videoen er optaget er den efterfølgende proces også nem. LE34 behandler data og leverer en 3D-model, som du efterfølgende kan arbejde videre i.

LE34's SmartSurvey app til forsyningsselskaber og entreprenører

Det er nemt at komme i gang

Det tager kun 10 minutter at komme i gang med at bruge SmartSurvey. Når videoen er optaget er den efterfølgende proces også nem. LE34 behandler data og leverer en 3D-model, som du efterfølgende kan arbejde videre i.

Arbejd videre i den digitale virkelighed fra kontoret

En punktsky kan betragtes som en model når den er georefereret og bliver til et 3D-billede bestående af målfaste punkter. 3D-punktskyen fra SmartSurvey kan integreres med forsyningens eller entreprenørens GIS, så der er nem adgang for alle medarbejdere, der har brug for informationerne. For eksempel giver modellen et godt indblik i det arbejde, der er foretaget i marken.På baggrund af den detaljerede 3D-punktsky kan forsyningens GIS-medarbejdere gennemføre den endelige ledningsregistrering eller foretage opmåling til projektering af nye anlæg og ledninger direkte fra skærmen.

For de som ønsker det, tilbyder LE34 at stå for udarbejdelse af opmålingsdokumentation som ved traditionel opmåling på baggrund af data indsamlet med SmartSurvey.

Kim Baltzer Kallestrup, projektleder for Plan og Projekt, Aarhus Vand A/S:

“Vi er overbeviste om appens potentiale og forventer os meget af den tilhørende visualiseringsplatform PointView® Vi oplever allerede nu stor interesse fra vores øvrige samarbejdspartnere i Vandpartner for at tage appen i brug, som forventeligt vil sikre en endnu mere smidig og effektiv arbejdsproces i forsyningens samarbejde med entreprenør og rådgivere.”

Hvorfor vælge LE34 til dit projekt?

Vi er altid lige i nærheden af dig

Vi har 29 kontorer strategisk placeret i Norden og mindst 150 målehold i felten hver dag. Det sikrer, at vi er tæt på og har lokalt kendskab uanset opgavens størrelse og geografi.

Vi er de første med nye metoder

Vores størrelse og faglige bredde betyder, at vi har ressourcerne til at udvikle nye teknologier. Det muliggør flere løsninger og vinkler, der kan tilpasses præcis dit projekt.

Kvalitet og tryghed

LE34 er som det første landinspektørfirma i Danmark ISO 9001:2015 certificeret. Det betyder, at vores arbejde altid lever op til de højeste kvalitets- og dokumentationskrav, så du kan sove roligt.