Hvad er en landinspektør?
Uanset hvor i samfundet, du lader dit blik falde, kan du være sikker på, at en landinspektør har været med til at forme og planlægge den struktur, du beskuer. Siden 1768 har landinspektøren opmålt, registreret og forvaltet Danmarks landskaber, byer og trafikale livsnerver. En opgave, der i sin spæde start blev varetaget af to. I dag forvalter og udvikler over 1000 erhvervsaktive landinspektører faget i en travl branche, der kalder på flere.
Landinspektøren: Tilbage til fremtiden
En landinspektør må i sit arbejde ofte kigge mod fortiden for at finde de rigtige svar til fremtidens projekter. De svar, landinspektøren her finder udgør fundamentet for arkitektens, ingeniørens, byplanlæggerens og entreprenørens projekter. Det er med andre ord landinspektørens dataindsamling og anbefalinger, der viser og baner vejen for, at planerne bliver realiseret inden for de planlagte arkitektoniske, ingeniørmæssige og juridiske rammer.
Det lyder måske som en støvet øvelse sådan at kigge mod fortiden, men tværtimod består en overvægt af landinspektørens arbejde af højteknologi og et overordnet fokus på moderne og optimale løsninger.
Fagets kerne
Landinspektørens fagområder er mange, men selve kernen i faget er “ejendommen og dens grænser”, som allerede er blevet eller skal dokumenteres i det matrikulære system. Derfor er landinspektøren uddannet inden for ejendomsjura, opmålingsteknik, planlægning, arealforvaltning og geoinformatik.
De fleste landinspektører specialiserer sig inden for ét eller to af fagområderne.
Cecilie Ravn-Christensen, landinspektør i LE34:
“I mit job som landinspektør er jeg særligt stolt af at få lov til at arbejde med indfrielsen af FN’s verdensmål og på den måde bidrage til at sikre levevilkårene for dem, der pt ikke har en sikret ejedomsret til den ejendom, de ejer.”
En landinspektørs metoder
Droneflyvning, multispektrale kameraer, gps, scannere, geografiske informationssystemer (GIS) og granskning af ældre kort: For at kunne fastlægge et skel, udstykke en grund, afsætte et museum eller kortlægge et område med millimeters præcision kan landinspektøren ty til to ting med henblik på at indsamle den nødvendige data: nutidens højteknologi og fortidens registreringer.
Q & A om landinspektøren
Hvor lang tid tager det at blive landinspektør?
– Landinspektørvidenskab (cand.geom.) er en 5-årig kandidatuddannelse
Hvad er en landinspektørs løn?
– En landinspektør har som nyuddannet en gennemsnitlig indtægt pr. måned på 43.041 kr. i det private og 37.750 kr. i det kommunale. (Kilde: Uddannelsesguiden og Danmarks Statistik)
Er en landinspektør og en landmåler det samme?
-En landmåler, som officielt hedder en kort- og landmålingstekniker, er specialiseret i at foretage nøjagtige målinger og komplekse afsætninger under varierende forhold samt at beregne, bearbejde og præsentere data. En kort- og landmålingstekniker har ikke autorisation til at fastlægge skel eller udstykke grunde, hvilket en landinspektør har. Derfor arbejder landinspektøren og kort- og landmålingsteknikeren ofte sammen på et projekt, hvor landinspektøren står for de juridiske og økonomiske forhold og kort- og landmålingsteknikeren står for dataindsamling- og behandling.
Hvad koster en landinspektør?
-Priser på en landinspektør varierer både efter ydelse, den konkrete opgave og firma.