Ny landsretsdom om gæsteprincippets anvendelse ved ekspropriation (Avedøredommen)

Østre Landsret har ved dom af 28. juni 2022 taget stilling til, at det er muligt at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation, når dette vilkår varetager forsyningsmæssige, sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn og ikke går videre end, hvad de bagvedliggende hensyn kan begrunde. Dommen ligger i tråd med Højesterets dom i Kriegers Flak-sagen afsagt 15. februar i år.

LE34 viser vejen

31.08.2022

Energinet skulle etablere en ny 132 kV-forbindelse mellem Avedøreværket og Amager Koblingsstation og havde i den forbindelse behov for at anlægge dele af kabelanlægget over en ejendom i landzone, der var ejet af Københavns Kommune. Det lykkedes ikke Energinet og Københavns Kommune at indgå en frivillig aftale om kabelanlæggets tilstedeværelse, herunder at gæsteprincippet skulle fraviges. Som følge heraf blev der eksproprieret til kabelanlægget og der blev tinglyst en ledningsservitut med et vilkår om, at gæsteprincippet skulle fraviges.

Det bemærkes, at ejendommen er beliggende i landzone, og er omfattet af en afgørelse fra 1990 om fredning. Dele af ejendommen er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Desuden er der lokalplan for området, hvor ejendommen er beliggende. Formålet med lokalplanen er ”at fastlægge området til offentlige formål – umiddelbart til affaldsdeponering og jordopfyldning med tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg – og på længere sigt til rekreativt grønt område med bl.a. kolonihaver og anlæg med tilknytning til søsport”. Bebyggelse i forbindelse med lokalplanområdets rekreative anvendelse, herunder til kolonihaver forudsætter supplerende lokalplan, og at der i forbindelse med områdets anvendelse til affaldsbehandling og –deponering kun må opføres de til denne drift nødvendige bygninger og anlæg.

Kommunen lagde herefter sag an mod Energinet og nedlagde påstand om, at Energinet skal anerkende, at ledningsservitutten – pålagt som følge af ekspropriation – er ugyldig.

Synspunkter:

Kommunen mente ikke, at det var proportionalt eller nødvendigt at pålægge en bynær offentligejet ejendom en standardservitut, og det var kommunens opfattelse, at vilkåret om fravigelse af gæsteprincippet alene var medtaget af økonomiske interesser, fordi Energinet ikke ønskede at betale for evt. ledningsomlægninger i fremtiden. F.s.v.a. den manglende nødvendighed henviste kommunen til, at størstedelen af ledningen lå i offentlig vejareal og dermed var underlagt vejlovens gæsteprincip. Hertil kom, at kommunale ejendomme adskiller sig fra private ejendomme ved, at kommunen har en offentligretlig forpligtigelse til at anvende ejendommen bedst muligt ud fra de særlige kommunale interesser, som kommunen skal varetage.

Energinet mente, at ekspropriationen var nødvendig og proportional set i lyset af hensynet til forsynings- og personsikkerheden samt samfundsøkonomien, idet en fravigelse af gæsteprincippet ville bevirke, at ledningsomlægninger ville blive begrænset. Derudover var ledningsanlægget særligt vigtigt for at sikre elforsyningen til forbrugerne. I øvrigt var rådighedsindskrænkninger i servitutten uden væsentlig betydning for kommunen, idet der allerede var andre anvendelsesbegrænsninger på ejendommen (et fredet område mm.). Desuden var Energinet af den opfattelse, at det ikke havde betydning, at ledningsanlægget i vejarealer var anbragt efter vejlovens gæsteprincip, da ledningsanlægget på vejarealer var placeret dybt og dermed var risikoen for en evt. omlægning minimal. Generelt set er der større sandsynlighed for, at ledninger kan ligge uforstyrret uden omlægning i vejarealer end i private arealer.

I øvrigt var spørgsmålet om erstatningens størrelse ikke til prøvelse i sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Østre Landsret frifinder Energinet og fastslår – ligesom Højesterets dom i Kriegers Flak-sagen – at det er muligt at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation, når dette vilkår varetager forsyningsmæssige, sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn og ikke går videre end, hvad de bagvedliggende, tungtvejende hensyn kan begrunde. Vilkåret om fravigelse af gæsteprincippet har til formål at begrænse risikoen for omlægning af kabelanlægget.

Østre Landsret finder: ”at vilkårene i servitutten opfylder de ekspropriationsretlige krav om nødvendighed og proportionalitet. Den omstændighed, at lodsejeren i dette tilfælde er en kommune, og at det omhandlende kabelanlæg er underlagt andre vilkår på vejarealer, kan ikke føre til andet resultat”.

LE34’s bemærkninger til dommen

Dommen er endnu en sejr til ledningsejerne, hvor det slås fast, at gæsteprincippet ikke kun er en betalingsregel, men også en rådighedsregel, der ved fravigelse har til formål at begrænse ledningsomlægninger.

Selvom dommen ligger i tråd med Højesterets dom i Kriegers Flak-sagen, adskiller den sig ved, at landsretten tager stilling til vægtningen af hensynet til person- og forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi overfor hensynet til udviklingsmuligheder for et kommunalt ejet areal. Således slås fast, at kommunalt ejede arealer skal behandles på lige fod med andre arealer i forbindelse med en ekspropriation.

Slutteligt forholder dommen sig til vilkårsforskelle mellem vejarealer og andre arealer, og det bliver i den anledning konstateret, at det ikke ændrer på resultatet, at en (stor) del af kabelanlægget ligger som gæst i vejarealer.

Hvis du ønsker at tale om sikring af ledningsanlæg og gæsteprincippet, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter, landinspektør Vibeke Stærdahl Nielsen