Hvad er en landinspektør?
Uanset hvor i samfundet, du lader dit blik falde, kan du være sikker på, at en landinspektør har været med til at forme og planlægge den struktur, du beskuer. Siden 1768 har landinspektøren opmålt, registreret og forvaltet Danmarks landskaber, byer og trafikale livsnerver. En opgave, der i sin spæde start blev varetaget af to. I dag forvalter og udvikler over 1000 erhvervsaktive landinspektører faget i en travl branche, der kalder på flere.
Landinspektøren: Tilbage til fremtiden
En landinspektør må i sit arbejde ofte kigge mod fortiden for at finde de rigtige svar til fremtidens projekter. De svar, landinspektøren her finder udgør fundamentet for arkitektens, ingeniørens, byplanlæggerens og entreprenørens projekter. Det er med andre ord landinspektørens dataindsamling og anbefalinger, der viser og baner vejen for, at planerne bliver realiseret inden for de planlagte arkitektoniske, ingeniørmæssige og juridiske rammer.
Det lyder måske som en støvet øvelse sådan at kigge mod fortiden, men tværtimod består en overvægt af landinspektørens arbejde af højteknologi og et overordnet fokus på moderne og optimale løsninger.
Landinspektørfaget
Landinspektørfaget giver viden og færdigheder til at kunne løse tekniske og rådgivningsmæssige opgaver i større ingeniør- og rådgivningsfirmaer, når der eksempelvis bygges motorveje eller metrolinjer. At arbejde med landinspektørfaget vil også kunne indeholde opgaver som at sikre landet mod klimaforandringer, og arbejdsdagen vil som oftest være både indendørs og udendørs.
En landinspektør arbejder i tæt dialog med advokater, arkitekter og ingeniører. Det er opmåling, kortlægning, analyse og vejledning fra landinspektøren, der ligger til grund for projekterne som arkitekter, ingeniører, entreprenører og byplanlæggere laver og som er dem vi ser overalt i Danmark ved eks. nye byer, boligområder og landeveje.
Fagets kerne
Landinspektørens fagområder er mange, men selve kernen i faget er “ejendommen og dens grænser”, som allerede er blevet eller skal dokumenteres i det matrikulære system. Derfor er landinspektøren uddannet inden for ejendomsjura, opmålingsteknik, planlægning, arealforvaltning og geoinformatik.
De fleste landinspektører specialiserer sig inden for ét eller to af fagområderne.
Cecilie Ravn-Christensen, landinspektør i LE34:
“I mit job som landinspektør er jeg særligt stolt af at få lov til at arbejde med indfrielsen af FN’s verdensmål og på den måde bidrage til at sikre levevilkårene for dem, der pt ikke har en sikret ejedomsret til den ejendom, de ejer.”
En landinspektørs metoder
Droneflyvning, multispektrale kameraer, gps, scannere, geografiske informationssystemer (GIS) og granskning af ældre kort: For at kunne fastlægge et skel, udstykke en grund, afsætte et museum eller kortlægge et område med millimeters præcision kan landinspektøren ty til to ting med henblik på at indsamle den nødvendige data: nutidens højteknologi og fortidens registreringer.
Q & A om landinspektøren
Hvad er en landinspektør?
– En landinspektør er en akademisk titel for at have gennemført uddannelsen i landinspektørvidenskab. En landinspektør fungerer som en blanding mellem en jurist, ingeniør og en by- og landskabsarkitekt.
Hvor lang tid tager det at blive landinspektør?
– Landinspektørvidenskab (cand.geom.) er en 5-årig kandidatuddannelse
Læs mere om jobbet som landinspektør og bliv klogere på, hvad arbejdet indebærer.
Hvad laver en landinspektør?
– En landinspektør arbejder med planlægning af by og veje, kortlægning, arealforvaltning, opmåling, ejendomsret og rådgivning samt geografiske informationssystemer.
Hvad kan en landinspektør hjælpe med?
– En landinspektør kan hjælpe med alle aspekter af byggeopgaver, lige fra teknisk opmåling, juridiske forhold og forhandling parter imellem. En landinspektør kan også fungere som et bindeled og kommunikere med de mange involverede i et byggeprojekt, hvortil vedkommende kan komme med viden om lokalplaner og miljøforhold.
Hvad arbejder en landinspektør med?
– Landinspektører er med til at sikre vores natur og klima, samtidig med at de arbejder bredt med både jura, planlægning og teknologi. Hvis du ønsker at være med til at tegne fremtidens Danmarkskort, kan du med landinspektørvidenskab få lov til netop dette. Som landinspektør gør du en markant forskel for Danmark og dit arbejde vil kunne ses og være fundamentet for en masse opgaver over hele landet.
Er en landinspektør og en landmåler det samme?
– En landmåler, som officielt hedder en kort- og landmålingstekniker, er specialiseret i at foretage nøjagtige målinger og komplekse afsætninger under varierende forhold samt at beregne, bearbejde og præsentere data. En kort- og landmålingstekniker har ikke autorisation til at fastlægge skel eller udstykke grunde, hvilket en landinspektør har. Derfor arbejder landinspektøren og kort- og landmålingsteknikeren ofte sammen på et projekt, hvor landinspektøren står for de juridiske og økonomiske forhold og kort- og landmålingsteknikeren står for dataindsamling- og behandling.
Kan private og erhverv bruge en landinspektør?
– Ja, erhverv og det offentlige kan bruge en landinspektør til at løse opgaver som udstykning, arealoverførsel, skelfastsættelse, kortlægning og rådgivning om byggeri. Private kan bruge en landinspektør til eksempelvis fastsættelse af skel, eller rådgivning, hvis det eksempelvis ønskes at udvide en fritidsbygning.
Hvad koster en landinspektør?
– Priser på en landinspektør varierer både efter ydelse, den konkrete opgave og firma.
Ønsker du kontakt til et professionelt landinspektørfirma, kan du blot kontakte os.
Hvad er en landinspektørs løn?
– En landinspektør har som nyuddannet en gennemsnitlig indtægt pr. måned på 43.041 kr. i det private og 37.750 kr. i det kommunale. (Kilde: Uddannelsesguiden og Danmarks Statistik)
Hvilke stillingsbetegnelser er der for landinspektører?
– Der er flere forskellige betegnelser for det at være landinspektør, blandt andet kan nævnes praktiserende landinspektør, landinspektørassistent, byplanlægger, arealforvalter, og de der arbejder med geografiske informationssystemer (GIS).
Hvilke opgaver kan en landinspektør udføre?
– En landinspektørs arbejdsopgaver kan fx være byplanlægning der sikrer at danske byer udvikler sig som ønsket. En landinspektør kan også opmåle og udstykke huse og grunde, så det sikres at planlægning og regler overholdes. De kan også arbejde med landbrugsejendomme, som sørger for at landmanden har den nødvendige jord og tilladelser. De udføre tekniske opmålinger, der sikrer, at bygninger bygges korrekt.
Som landinspektør kan opgaverne afhænge af, hvor du arbejder, men ofte er det opgaver som disse;
- Opmåling af grunde og bygninger
- Kort udarbejdelse og opdatering af registreringer
- Bestemme, hvor skel og nye grænser skal gå
- Rådgive om regler og ejendomsforhold
- Planlægge byområder og nye veje
- Bruger digitale værktøjer og GPS
- Arbejde med computerprogrammer til at analysere data på et kort, geografiske informationssystemer (GIS)
Hvilke karrieremuligheder har en landinspektør?
En landinspektør har mulighed for at specialisere sig indenfor flere forskellige retninger, som eksempelvis disse;
- Byplanlægger der kigger på byer, veje og landskab
- Analysering af geografiske data fra satellitter
- Rådgivning i private ingeniør- og landinspektørfirmaer
- GIS-specialist der beskæftiger sig med digitale kort og data
- Regler for ejendomme og jordbrug
- Konsulent i det offentlige
- Udvikling eller salg af digitale kortsystemer
Landinspektører i fremtiden
– Der er gode jobmuligheder for landinspektører i øjeblikket og nogle bestemte områder har endda mangel på ansatte.
Hvor kan man arbejde som landinspektør?
– Landinspektører har mulighed for at arbejde både i det private og ved det offentlige. Du kan også vælge at arbejde som selvstændig, da det er muligt at få beskikkelse som landinspektør og derefter starte egen forretning efter du har arbejdet 3 år i en landinspektørpraksis.
spektører i øjeblikket og nogle bestemte områder har endda mangel på ansatte.