Nyt lovforslag: Sådan kan vi holde styr på el-løbehjul

El-løbehjulene har fyldt gader og stræder i et par år, og transportformen har fået en blandet velkomst. Nyt lovforslag har til formål at skabe ”ordnede forhold” for el-løbehjul ved at give kommunerne en række særlige håndhævelsesredskaber.

LE34 viser vejen

1.12.2020

Regeringen fremsatte d. 7. oktober lovforslag L 38 til ændring af vejloven, privatvejsloven og færdselsloven. Formålet med lovforslaget er at sætte klare rammer for vejmyndigheden til at administrere de nye typer af udlejningskøretøjer uden fast udlejningssted (reelt el-løbehjulene). Der er altså tale om opdaterede bestemmelser om særlig råden på vejareal, der i dag findes i vejlovens §§ 80 og 81, men som i den grad har givet udfordringer i forhold til den nye type særlige råden, som udlejningskøretøjerne udøver på offentligt vejareal.

Klare rammer til administration af de nye typer af udlejningskøretøjer

Forslaget er blevet til, fordi de nuværende regler om særlig råden i vejloven ikke har været tilstrækkelige eller hensigtsmæssige for kommunerne til at kunne håndtere udlejnings el-løbehjulene. De nye regler skal være med til at sikre, at løbehjulene ikke flyder rundt i gaderne.

Derudover er formålet at give kommunerne hjemmel til at fjerne henstillede cykler og samtidig give mulighed for at pålægge op til tre parkeringsafgifter for samme parkeringsforseelse for efterfølgende at have hjemmel til at fjerne køretøjet. Kommunerne får dermed klar hjemmel til at rydde op i gaderne og fjerne efterladte cykler og biler.

Forslaget blev 1. behandlet d. 22. oktober, og efter planen er der fra 1. januar 2021 nyere og klarere regler for kommunerne til administration af udlejningskøretøjerne.

 

Todelt forslag om ændringer i vejloven for udlejningskøretøjer

Kommunerne får hjemmel til at beslutte, hvorvidt de overhovedet ønsker udlejnings el-løbehjul på vejarealet. Det omfatter dog ikke udlejningsfirmaer, der udlejer løbehjul fra egen forretning ligesom kommunen ikke generelt kan forbyde el-løbehjul. Hvis en kommune vil tillade løbehjulene, får den samtidig mulighed for at fastsætte et bestemt antal udlejningsløbehjul, som de vil tillade på vejarealet.

Forslaget til ændringer i vejloven er todelt:

  1. Ny bestemmelse gældende for udlejningscykler (§ 80 a)
  2. Ny bestemmelse gældende for mindre udlejningskøretøjer (§ 80 b)

Forslagets konkrete indhold

For så vidt angår a) udlejningscykler, indeholder forslaget, at der skal indgås aftale med vejmyndigheden, inden udlejningscyklerne må placeres på offentligt vejareal. Herefter kræves der som tidligere ikke særskilt tilladelse fra vejmyndigheden. Derudover kan et vilkår være, at udgifter til administration og tilsyn betales af udlejningsoperatøren. Sidst indeholder lovforslaget, at udlejningscykler skal stå parkeret i dertil indrettet infrastruktur/område. Antallet af udlejningscykler kan ikke begrænses.

For så vidt angår b) udlejningsløbehjul indeholder forslaget kort fortalt, at Vejmyndigheden kan beslutte, om udlejningsløbehjul overhovedet må placeres på offentligt vejareal og i givet fald hvor mange, der maksimalt må placeres. Hvis udlejningsløbehjul accepteres, skal der indgås aftale med udlejningsoperatøren. Der kræves herefter ikke særskilt tilladelse fra vejmyndigheden som tidligere. Et vilkår kan være, at udgifter til administration og tilsyn betales af udlejningsoperatøren. Derudover skal løbehjulene stå parkeret i dertil indrettet infrastruktur/område, som vejmyndigheden i øvrigt kan opkræve betaling for ved etablering og vedligeholdelse.

Cykler uden hjem eller hjemmel

Det skønnes, at der hvert år efterlades 10.000 cykler i København. Visse kommuner fjerner allerede i dag de ”døde cykler”, men det har været uklart hvorvidt der overhovedet var hjemmel i færdselsloven. Efter gældende regler er det derfor kun politiet og Vejdirektoratet, der har klar hjemmel til fjernelse af køretøjer.

Hjemmel til at fjerne udlejningskøretøjer uden forudgående høring

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at de nærmere vilkår i de omtalte aftaler med udlejningsoperatører kan indeholde vilkår om, at det på køretøjet er synligt, om det er udlejet eller er til udlejning (hvis det er til udlejning skal det stå i den indrettede infrastruktur), vilkår om specifikke geokodede lokationer, hvor køretøjerne ikke må stå til udlejning, vilkår om, at køretøjerne skal have tydeligt anført kontaktoplysninger på udlejningsfirmaet samt vilkår om, at vejmyndighedens udgifter til administration betales af operatøren (det må ikke skabe overskud).

Hvis det ikke er muligt at placere køretøjet lovligt et andet sted inden for en rimelig afstand, får Vejmyndigheden derudover hjemmel til at fjerne både cykler og løbehjul, som ikke er placeret i den indrettede infrastruktur/område, eller hvis cykler og løbehjul er placeret af operatører, som der ikke er indgået aftale med. Dette vil kunne ske uden en forudgående høring, som ellers kan være en af udfordringerne med de nuværende regler på området.

Betingelser: 3 parkeringsbøder og høring på fire uger

Med lovforslaget til ændring af færdselsloven gives der en klar hjemmel til, at den kommunale vejmyndighed kan fjerne døde cykler, men samtidig også køretøjer, der har fået pålagt 3 parkeringsafgifter for samme overtrædelse. 

Betingelserne for at fjerne køretøjer er derudover, at der er foretaget en forudgående høring på mindst 4 uger. Kommunen skal herefter oplyse ejeren om, hvor køretøjet opbevares, hvornår det blev fjernet, og at det vil blive bortsolgt, hvis det ikke afhentes inden for en frist på minimum 4 uger. Hvis cyklen ikke er meldt stjålet, kan vejmyndigheden sælge eller give cyklen bort. Disse regler gælder altså kun almindelige cykler og ikke cykler til udlejning.

Den politiske modtagelse af lovforslaget

Under 1. behandlingen blev der fremlagt kritiske synspunkter fra flere partier særligt omhandlende den ”forskelsbehandling”, lovforslaget skaber mellem cykeludlejning og udlejning af mindre køretøjer. Med lovforslaget skal udlejningscykler være tilladt, men en kommune kan bestemme, om de ønsker udlejningsløbehjul, ligesom de kan begrænse antallet af dem. Det kritiseres, at en kommune får mulighed for reelt at forbyde udlejning af el-løbehjul og derigennem favorisere sit eget cykeludlejningsfirma, som det kan være tilfældet i Københavns Kommune.

Derudover er der sat spørgsmålstegn til den situation, der kan opstå, hvor en kommune eksempelvis har sat et maksimum på 1.000 løbehjul og indgået aftale med 2 operatører med 500 løbehjul hver – hvad sker der så hvis der kommer en 3. operatør? Er kommunen her forpligtet til at indgå aftale, eller er det bare ærgerligt for den sidst tilkomne? Kommunerne må eventuelt løbende revurdere deres fastlagte maksimum og lave en ny fordeling mellem operatørerne.    

Kommentar

I reglerne skelnes der mellem køretøjer til udlejning og køretøjer, der enten er udlejede eller private. Det er vigtigt for kommunerne, at der tydeligt kan skelnes, da fjernelsesreglerne er forskellige. Kommunen skal samtidig kunne ”spotte” udlejningskøretøjer, hvor der ikke er indgået aftale med operatørerne, da de ligeledes straks kan fjernes.

Interessant er det, at kommunerne med lovforslaget skal indgå aftaler med udbyderne om råden over vejareal og derfor ikke skal give tilladelser og træffe afgørelser efter vejlovens § 80. Det vil skåne kommunerne for unødvendig sagsbehandling og forhåbentlig gøre håndteringen af de nye transportformer mere smidig. Da der er tale om aftaler, vil de heller ikke kunne påklages til en administrativ myndighed, og en eventuel aftaleretlig tvist må derfor afgøres ved domstolene.

De ændrede regler betyder ligeledes, at vejmyndigheden ikke skal forhandle med politiet om den nærmere placering af hverken cykler eller de mindre udlejningskøretøjer (el-løbehjulene).

Kommunerne må tage stilling til, hvordan reglerne i praksis håndteres. Eventuelt må de løbende revurdere det fastlagte maksimum antal løbehjul til udlejning og en ny fordeling mellem operatører. De må eventuelt vurdere, hvordan betaling i praksis håndteres i forbindelse med oprydning/fjernelse af køretøjerne, og om der er behov for ny infrastruktur til placering af køretøjerne  – og i så fald hvem der skal betale.

Læs mere om lovforslaget på folketingets hjemmeside.

Hvis du ønsker at tale om lovforslaget er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter, Jonathan Overgaard Markman.

 

Kontakt eksperterne

Gert M. Henningsen

Partner / Landinspektør / Forretningschef / Miljø, Plan & Jura
LE34 Odense

Jonathan Overgaard Markman

Landinspektør
LE34 Aalborg, LE34 Esbjerg

Kenneth Holme Poulsen

Landinspektør
LE34 Aarhus

René Aggersbjerg

Cand. jur.
LE34 København

Søren Henriksen

Landinspektør
LE34 Aalborg

Thomas Normann Asmussen

Partner / Landinspektør / Afdelingsleder
LE34 Aarhus

Vibeke Stærdahl Nielsen

Landinspektør
LE34 København