Udbygningsaftaler: Gå nye veje med planloven

Vender man blikket væk fra vejlovene og retter fokus på planloven, åbner der sig langt bedre muligheder for, at kommune og grundejere i fællesskab kan finansiere tiltag, som forbedrer infrastrukturen.

LE34 VISER VEJEN

01.09.2020

De muligheder, vejloven giver for grundejernes finansiering af ombygning eller udbygning af veje, er begrænset til direkte tilknyttede anlæg, som tjener vejtekniske og/eller færdselsmæssige formål. Derfor kan det være værd at undersøge, om planloven kan understøtte forbedringer, som tænkes med ind i helhedsløsninger i lokalplanerne.

Flere muligheder i planloven

Reglerne i vejlovens kapitel 4 om pålæg af vejbidrag i forbindelse med udvidelse af eksisterende veje eller anlæg af nye veje og reglerne i kapitel 6 om adgangsforhold til offentlige veje, gør det muligt at kræve udgifterne til henholdsvis nye veje, udvidelse af eksisterende veje og midterrabatter, kanaliseringsanlæg m.v. afholdt af de grundejere, der tildeles adgang til de offentlige veje.

Fælles for både muligheden for at pålægge vejbidrag og at stille vilkår i adgangstilladelser er dog, at det alene er de nære/direkte tilknyttede anlæg, der kan kræves betalt, og at det tilmed er begrænset til at være omkostninger til de anlæg, der tjener vejtekniske og/eller færdselsmæssige formål. Mulighederne for at få den ”lækre” løsning betalt er derfor ikke til stede ved anvendelse af disse regler.

Men vender man blikket væk fra vejlovene og benytter planloven i stedet, åbner der sig muligheder for, at der kan indgås udbygningsaftaler mellem kommunen og grundejere, som helt eller delvist kan betales af grundejerne.

Fordelen ved en udbygningsaftale

Af planlovens kapitel 5a: “Aftaler om udbygning af infrastruktur samt betaling for visse kommuneplantillæg og lokalplaner” fremgår blandt andet følgende:

§ 21 b. På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i landzone.
Stk. 2. Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på at
1: opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område […]
3: ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere.
Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

Med hjemmel i stk. 2, nr. 1 vil der ved brug af udbygningsaftaler være mulighed for, at grundejeren kan indgå aftaler om hel eller delvis finansiering af forbedringer i den planlagte infrastruktur, når der sikres en højere kvalitet og standard end ved de planlagte kommunale løsninger. Netop denne mulighed, at opnå en højere kvalitet, er som nævnt ikke mulig ved anvendelsen af vejlovens regler. Grundejeren kan have en interesse i at afholde disse ekstra omkostninger, da det kan være med til at forbedre værdien af grundejerens ejendom og dermed gøre den mere attraktiv for kommende ejere, lejere eller andre brugere.

Udbygningsaftaler skal tænkes ind i lokalplanen

Det særlige ved anvendelsen af planlovens udbygningsaftaler er, at det skal ske efter ønske/anmodning fra ejeren, samt at aftalen skal være indgået på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. Der skal altså sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanen føres en dialog og forhandlinger mellem grundejeren og kommunen omkring det detaljerede indhold af udbygningsaftalen. Det er derfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem kommunernes plan- og vejafdelinger i de situationer, hvor grundejere ønsker at indgå udbygningsaftaler. På den måde kan det sikres, at områdets eksisterende infrastruktur i videst muligt omfang tilpasses lokalplanområdets interne infrastruktur. Det sikres ligeledes, at områdets eksisterende infrastruktur opgraderes og tilpasses til den kapacitetsforøgelse, som virkeliggørelsen af lokalplanen må forventes at medføre.

Hvis du ønsker at vide mere om mulighederne for at anvende udbygningsaftaler i forbindelse med lokalplaner, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter, Thomas Normann Asmussen.