Nyt lovforslag med ændringer i færdselsloven og privatvejsloven

Transportministeren har den 09. februar 2022 fremsat ”Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje” (L 123). Lovforslaget skal dels skabe bedre rammer for effektiv, hurtig og sikker rydning efter færdselsuheld eller tabt gods og muliggøre fjernelse af henstillede køretøjer på centrale færdselsårer, dels skabe hjemmel til, at kommuner og grundejere kan indgå aftaler om vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver på private fællesveje. René Aggersbjerg har henvendt sig til Transportudvalget efter fremsættelsen, og ministeren vil på den baggrund ændre lovforslaget på to punkter.

LE34 viser vejen

05.04.2022

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer i færdselsloven, der som nævnt skal skabe bedre rammer for rydning af centrale færdselsårer efter færdselsuheld m.v. Derudover er der lagt op til et forbud mod parkering i skillerabatter og mulighed for at indføre hastighedszoner uden for tættere bebygget område, hvis området egner sig til det. I privatvejsloven er der udover muligheden for at indgå aftaler om vintervedligeholdelse og renholdelse lagt op til en (konsekvens)ændring vedrørende hjørneafskæring.

Ændringerne i færdselsloven

De foreslåede ændringer i færdselsloven omhandler følgende tre punkter, der uddybes nedenfor:

– Parkering og standsning i skillerabatter

– Hastighedszoner uden for tættere bebyggede områder

– Fjernelse af køretøjer

Reglerne om parkering og standsning i færdselslovens § 28 foreslås ændret, så det også forbydes at standse eller parkere på skillerabatter. I forvejen er det forbudt at standse eller parkere på cykelsti, gangsti, fortov, midterrabat, helleanlæg og lignende. Vedtages lovforslaget vil det også være forbudt at standse eller parkere på skillerabatter i tættere bebyggede områder. Uden for tættere bebyggede områder må der standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov eller skillerabat.

Der har i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget blandt andet været stillet spørgsmål til forståelsen af begrebet ”skillerabat”, herunder om forståeligheden for personer uden faglig indsigt. Begrebet ”skillerabat” defineres som en rabat til adskillelse mellem færdselsarealer, f.eks. mellem kørebane og cykelsti eller fortov.

Til venstre: Parkering, der ikke længere
vil være tilladt.

Til højre: Billede af skillerabat, der hyppigt bruges til parkering

Vedtages lovforslaget vil det være muligt at indføre hastighedszoner uden for tættere bebyggede områder, hvis et område egner sig til en hastighedszone. Det bemærkes for god ordens skyld, at det fortsat er politiet, der træffer afgørelse om lokale hastighedsbegrænsninger, jf. færdselslovens § 92 a.

Der er i forslaget lagt op til, at vejmyndigheden på motorveje og motortrafikveje skal kunne foretage den fornødne regulering af færdslen, hvis der pludseligt opstår hændelser på vejene, som er til fare for færdslen. I forvejen fremgår det af færdselslovens § 90, at der kan laves færdselsregulering ved vej- og broarbejde, samt i tilfælde, hvor der pludseligt sker skade på en vej eller en bro til fare for færdslen.

I den forbindelse er der også lagt op til ændring af reglerne om fjernelse af køretøjer. Det kan dog umiddelbart synes som en unødvendig ændring, idet der lægges op til, at køretøjer, der henstår på statsveje, kan fjernes af vejmyndigheden, herunder når køretøjet henstår akut trafikfarligt. Hvis der i forvejen er en almindelig hjemmel til at fjerne køretøjer, der henstår på statsveje, synes det unødvendigt at præcisere, at den almindelige hjemmel også gælder, når køretøjet henstår akut trafikfarligt.

Muligheden for at fjerne køretøjer vil desuden også gælde for A/S Storebælt og A/S Øresund.

Ændringerne i privatvejsloven

De foreslåede ændringer i privatvejsloven omhandler følgende to punkter, der uddybes i nedenstående:

– Aftaler om vintervedligeholdelse og renholdelse

– Hjørneafskæringer

Aftaler om vintervedligeholdelse og renholdelse

Ankestyrelsen har tidligere slået fast, at serviceaftaler om vintervedligeholdelse og renholdelse var ulovlige, fordi der ikke var hjemmel til at indgå disse aftaler. I forlængelse heraf lægges der nu op til en hjemmel til at indgå aftaler mellem kommunalbestyrelsen og grundejerne om, at kommunen udfører de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der er pålagt grundejerne, for grundejernes regning.

Det er derfor foreslået at indføre en ny § 83 a i privatvejsloven med følgende ordlyd:

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med grundejerne af en vejstrækning om, at kommunen udfører de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal udføres efter § 79, stk. 1, for grundejernes regning

René Aggersbjerg har i en henvendelse til Transportudvalget peget på, at den foreslåede formulering kan give anledning til uklarhed i forhold til hvem, der skal indgås aftaler med.

Ordene ”grundejerne af en vejstrækning” må naturligt forstås således, at det er ejerne af vejarealet (vejstrækningen), der skal indgås aftale med, mens det må være hensigten med bestemmelsen, at det er ejerne af de tilgrænsende ejendomme, der skal indgås aftale med.

I praksis ejes mange private fællesveje enten af kommunen eller af den ejer, som oprindeligt udstykkede området (og som nu kan være en afdød person, et dødsbo, eller et selskab, der ikke længere eksisterer). I tilfælde, hvor det f.eks. er kommunen, der ejer vejarealet, vil den foreslåede formulering naturligt kunne forstås sådan, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med kommunen om, at kommunen udfører opgaverne – måske for grundejernes regning.

Transportudvalget har bedt transportministeren kommentere henvendelsen, og ministeren har i den forbindelse erklæret sig enig i, at der kan opstå tvivl om, hvem aftaleparterne er, fordi det kan opfattes således, at det er ejerne af vejstrækningen, der kan indgå aftaler med kommunerne. Det er imidlertid ejerne af de tilgrænsende ejendomme langs en vejstrækning, som kan indgå aftalerne.

Ministeren har på den baggrund bedt ministeriet om at præcisere lovforslaget, så der ikke opstår tvivl om aftaleparterne.

Henvisning til regler om hjørneafskæring

Derudover er der lagt op til en (konsekvens)ændring af privatvejslovens henvisning til reglerne om hjørneafskæring. Da privatvejsloven blev vedtaget fandtes reglerne om hjørneafskæring i vejlovens kapitel 4. Derfor er der i privatvejslovens § 31 henvist til vejlovens kapitel 4.

Med vedtagelsen af den nye vejlov udgik reglerne om hjørneafskæring, og der blev i stedet i den nye lovs § 47 indført en hjemmel for transportministeren til at fastsætte regler om hjørneafskæring.

Dette skete med følgende bemærkning i forarbejderne:

Hensigten er, at den gældende vejlovs §§ 39-41 skal videreføres i bekendtgørelsesform. Bestemmelserne er meget tekniske og svært tilgængelige, hvorfor det vurderes, at de egner sig bedre til at blive videreført i administrative bestemmelser”.

Der lægges i lovforslaget op til at lade ordene ”reglerne i lov om offentlige veje kapitel 4” udgå. I stedet indsættes: ”§ 47”.

René Aggersbjerg har i sin henvendelse til Transportudvalget peget på, at konsekvensen af, at ordene ”lov om offentlige veje” udgår helt i bestemmelsen, vil være, at bestemmelsen vil henvise til § 47 i privatvejsloven i stedet for vejloven.

Transportministeren har i sit svar til Transportudvalget erklæret sig enig i dette. Hun har dog fået oplyst af ministeriet, at hensigten har været at henvise til § 47 i vejloven, og hun har derfor også bedt ministeriet om at udarbejde en præcisering af lovforslaget på dette punkt.

Her ses tydeligt forskellen på en vejtilslutning med hjørneafskæring (grøn cirkel) og en vejtilslutning uden hjørneafskæring (rød cirkel). Opstår der behov for mere plads i vejtilslutningen (f.eks. af hensyn til større køretøjer), er det enkelt at tilpasse vejtilslutningen med hjørneafskæring, mens der først skal sikres det nødvendige areal, når der ikke findes en hjørneafskæring.

Regler om hjørneafskæring

I henvendelsen til Transportudvalget har René Aggersbjerg også peget på, at der på trods af den hensigt, der blev tilkendegivet i forslaget til den nye vejlov endnu ikke er fastsat regler om hjørneafskæring. Det er i den forbindelse nævnt, at der er folk i kommunerne som efterspørger disse regler, som giver en mulighed for at sikre gode og fornuftige vejanlæg.

I den forbindelse har ministeren i sit svar henvist til, at Vejdirektoratet ikke kan genkende et behov for bindende regler om hjørneafskæringer, og at Vejdirektoratet er i et tæt samarbejde med kommuner og andre interessenter om vejgeometri og trafiksikkerhed.

Det tyder derfor på, at der ikke vil blive fastsat regler om hjørneafskæring.

Hvis du ønsker at høre mere om lovforslaget, er du velkommen til at kontakte René Aggersbjerg.

Kontakt eksperterne

Gert M. Henningsen

Partner / Landinspektør / Forretningschef / Miljø, Plan & Jura
LE34 Odense

Jonathan Overgaard Markman

Landinspektør
LE34 Aalborg, LE34 Esbjerg

Kenneth Holme Poulsen

Landinspektør
LE34 Aarhus

René Aggersbjerg

Cand. jur.
LE34 København

Søren Henriksen

Landinspektør
LE34 Aalborg

Thomas Normann Asmussen

Partner / Landinspektør / Afdelingsleder
LE34 Aarhus

Vibeke Stærdahl Nielsen

Landinspektør
LE34 København

Erik Jeppesen

Landinspektør / BA. Jur.
LE34 København