Lov om private fællesveje igen i lovprogrammet

I folketingsåret 2022/2023 blev L 19 fremlagt – Forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje. Et folketingsvalg kom i vejen, og lovforslaget bortfaldt herefter ved udskrivelsen af valget.

Kort fortalt havde lovforslaget baggrund i en aftale af 21. december 2021 om ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået mellem regeringen (S) og en række andre partier. Som følge af privatvejslovens regler kan der opstå situationer, hvor husstande på landet ikke kan serviceres med bredbånd og lignende, og dermed vanskeliggøres muligheden for at arbejde hjemmefra eller deltage i digital undervisning, som det beskrives i lovforslaget, der bærer præg af at stamme fra ”corona-tiden”. Det er derfor ønsket, at kommunalbestyrelsen skal kunne tillade og påtvinge – over for lodsejer – at der nedgraves kabler i private fællesveje på landet. Lovforslaget omfattede alene ”kabler til elektroniske kommunikationsnet”.

Af det nyligt udgivne lovprogram for folketingsåret 2023/2024 er en lignende ændring nu på dagsordenen – dog med en væsentlig ændring.

Regeringen mener nemlig nu – ”set i lyset af den seneste udvikling på forsyningsområdet” – at lovændringen også skal omfatte andre typer af infrastrukturledninger for at sikre en generel forsyningssikkerhed til boliger og virksomheder på landet. Lovforslaget, ’L 16 Forslag til lov om ændring af private fællesveje […]’, blev fremsat 4. oktober 2023 og er i skrivende stund under 1. behandling af Folketinget. 2. behandling forventes d. 28. november og 3. behandling d. 30. november. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. januar 2024.

Lovændringen forudsætter en bekendtgørelse, som skal fastlægge hvilke typer infrastruktur, der er omfattet af bestemmelserne.

Muligheden for at kommunalbestyrelsen kan tillade placering af ledninger og kabler uden ejers accept bliver først aktuel, hvis der ikke kan opnås enighed mellem vejejer og ledningsejer, jf. forslagets § 24 a. Anlægget vil ligge efter privatvejslovens gæsteprincip i § 70. Ledningsejer kan ansøge kommunalbestyrelsen, når det kan sandsynliggøres, at der ikke kan indgås en frivillig aftale, som altså fortsat er udgangspunktet.

Lovforslagets § 24 a, stk. 1 og 7 indeholder en forudsætning om, at der vedtages en bekendtgørelse, der fastlægger hvilke typer infrastruktur som er omfattet, før bestemmelsen kan anvendes.

Det er også en tilføjelse i forhold til det tidligere lovforslag og er en naturlig konsekvens af, at bestemmelsen nu omfatter ledninger og kabler i bred forstand og ikke længere alene elektronisk kommunikation, hvilket i øvrigt er positivt for ledningsejerne.

Det oprindelige lovforslag indeholdt § 24 b, der fastlagde, at ledningsejere skal tinglyse en deklaration om anlæggets tilstedeværelse og afholde udgifterne i den forbindelse. Deklarationen skulle kunne tinglyses uden ejerens samtykke.

Dette er ikke længere en del af lovforslaget, hvilket er positivt, da den ikke nærmere definerede deklaration og ordlyd heraf ville kunne give anledning til store diskussioner og uenigheder.