Flere betydningsfulde landsretsdomme om gæsteprincippet

Som det ofte er tilfældet, var ledningsejerne og Vejdirektoratet enige om de tekniske løsninger, men uenige om, hvem der skulle bekoste omlægningerne. De forskellige forsyningsledninger var alle omfattet af tinglyste servitutter pålagt efter aftale med de daværende lodsejere. Servitutterne kan opdeles i tre grupper:

1:
Fire af ledningerne, nemlig en fjernvarmeledning, en regnvandsledning, en spildevandsledning og en vandledning var omfattet af den samme deklaration fra 1993. Deklarationen udlagde et 16 m bredt ”ledningsareal og kabel­bælte” på et kommunalt ejet areal for at sikre ledninger, som bl.a. tilhørte selv samme kommune. Det fremgik af deklarationen, at der ikke måtte iværksættes noget, ”der kan være til hinder for ledningernes og kablernes beståen, herunder opførelse af bygninger og de dermed forbundne jordarbejder, dræning, grubning, beplant­ning med træer med dybtgående rødder, opgravning, udgravning og opfyldning.”

For disse ledninger var der ikke betalt erstatning.

2:
To vandledninger og én spildevandsledning var omfattet af fire stort set enslydende tinglyste deklarationer, som gav kommunen ret til at have ledningerne ”liggende i jorden i tracé”. Om arealejernes anvendelse af deres ejen­domme fremgik det, at arealerne måtte anvendes til almindelig dyrkning af afgrøder med normale markredskaber. Ved andre arbejder i nærheden af ledningerne, fx dræning og opførelse af bygninger, hvorved der kunne være fare for beskadigelse af vandledningen, skulle anmeldelse om arbejdet foretages mindst 8 dage før dets påbegyndelse til ledningsejerne, der så for egen regning skulle træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af ledningerne.

For disse ledninger var der betalt erstatning til fuld og endelig afgørelse for ledningernes placeringer på de på­gældende ejendomme.

3:
En vandledning var omfattet af en tinglyst deklaration fra 2000 og her fremgik det af deklarationen, at ”vandforsyningsledningen skal til enhver tid tåles og respekteres og have lov til at henligge uforstyrret”. Om arealejernes anvendelse af deres ejendomme, fremgik det samme, som i deklarationer nævnt ovenfor under pkt. 2.

Der var også udbetalt erstatning for denne ledning.

Ved ekspropriationskommissionens kendelse i 2016 blev det vedr. det 16 m brede ”ledningsareal og kabelbælte” (ovenfor under pkt. 1) bestemt:

Henset til deklarationsarealets karakter som et ledningsareal og kabelbælte til flere forskellige ledninger, hvori frem­tidige ledninger og kabler kan anlægges uden vederlag og henset til restriktionerne i medfør af deklarationen, herunder forbud mod opførelse af bygninger, begrænsninger i beplantning i forhold til træer og forbud mod dræning og grub­ning, udgravning, opgravning og opfyldning, finder kommissionen, at deklarationen er så restriktiv, at ledningsejeren de facto kan udøve en ejers rådighed over arealet udlagt til kabelbælte, hvorved deklarationen går videre end en sæd­vanlig beskyttelsesdeklaration, således at der ved tinglysningen af deklarationen er sket en fravigelse af gæste­princippet.

Ekspropriationskommissionen vurderer altså servitutbestemmelserne for at være så restriktive, at ledningsejerne de facto kan udøve en ejers rådighed over arealet udlagt til kabelbælte og derfor er der en fravigelse af gæsteprincippet. Det skal også tages i betragtning, at ledningsejer og arealejer på tidspunktet for pålæg af servitutten var den samme, nemlig Holstebro Kommune, og at det derfor ikke giver mening at inddrage spørgsmålet om erstatning for at vurdere, om gæsteprincippet er fraveget.

Hvad angår de andre servitutter, hvor alle ledningerne var sikret ved tinglyste servitutter og der var udbetalt erstatning, bestemte ekspropriationskommissionen,  at Vejdirektoratet skulle afholde omkostnin­gerne til ledningsomlægningerne. I de tinglyste servitutter fremgik det ganske vist ikke udtryk­ke­ligt, at der var betalt erstatning for selve placeringen af ledningerne på arealerne, men på baggrund af servitutternes ordlyd og det faktum, at der var blevet udbetalt erstatning, konkluderede ekspropriationskommissionen, at kablerne var beliggende på ejendommen på vilkår bedre end gæstevilkår.

Ekspropriationskommissionens kendelse blev indbragt for taksationskommissionen, som stadfæstede ekspropriations­kommissionens kendelse og bl.a. fremførte, at Højesteret i den såkaldte Vintapperrampesag (UfR 2015.2854) anvender udtrykket ”giver tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom”, hvilket må forstås som en accept af, at en ledning føres hen over ejendommen og at Højesteret ikke nævner andre kriterier, som fx at der er givet særskilt erstatning for et servitutareal ved siden af selve ledningstracéet. Taksationskommissionen tolker Højesterets dom således, at hvis der er betalt erstatning, ja så er der betalt erstatning, og så er det uinteressant at foretage en vurdering af, om denne erstatning er en servitut­erstatning eller en ulempeerstatning eller erstatning for noget helt tredje.

Vejdirektoratet ankede Taksationskendelsen til Vestre Landsret, som stort set gentog begrundelserne fra ekspropriations­kommissionen og taksationskommissionen. Der er således tre instanser, ekspropriationskommission, taksationskommission og Vestre Landsret, som fastslår, at

• Hvis den aftalte rådighedsbegrænsning er af en sådan karakter, at gæsteprincippet de facto er fraveget, ja, så er gæsteprincippet fraveget, og

• Hvis der er betalt erstatning, ja, så er der betalt erstatning og så er gæsteprincippet fraveget. Dommen må tolkes således, at der skal være helt særlige begrundelser, hvis dette ikke er tilfældet. Sådanne begrundelser kan fx være, at der direkte i servitutteksten er anført, at gæsteprincippet gælder, eller at erstatningen er ydet for fx ulemper og ikke for pålæg af servitut, hvor gæsteprincippet fraviges.

Dommen er absolut godt nyt for ledningsejerne, som gennem de sidste 15 år har oplevet nederlag på nederlag, når de mange gæsteprincipsager er blevet indbragt for domstolene. Dommen fra Vestre Landsret giver ledningsejerne håb om en ændret retning i tolkningen af det evigt omtvistede gæsteprincip – hvem skal betale for ledningsomlægningerne?

Det må dog forventes, at Vejdirektoratet anker dommen til Højesteret. Det sidste punktum er formentlig heller ikke sat i denne omgang.

Hvis du ønsker at tale om gæsteprincip, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter, Erik Jeppesen.