Hvad sker der med ledningerne, når veje nedlægges?

Det fremgår af udtalelsen, at det er Vejdirektoratets vurdering, at ledningsejere ikke er parter i sager om nedlæggelse eller nedklassificering af offentlige veje. Der er dermed ikke et lovfæstet krav om en 8-ugers høring af ledningsejerne.

Vejdirektoratet henviser derimod til den særlige hensynspligt til ledningsejeren, som medfører, at kommunen bør orientere eventuelle ejere af ledninger om kommunens påtænkte nedlæggelse af et offentligt vejareal. På den måde får ledningsejeren mulighed for inden for en efter vejmyndighedens skøn rimelig frist at beskytte ledningen ved tinglysning.

På baggrund af udtalelsen må vejmyndighedens fremgangsmåde ved nedlæggelse eller nedklassificering af offentlig vej være, at vejmyndigheden ved LER-udtræk undersøger, om der er ledninger i vejarealet, og giver eventuelle ledningsejere en passende frist med henblik på at stille krav om tinglysning efter vejlovens § 127, stk. 3.

Det fremgår af vejlovens § 127, stk. 3, at ledningsejere kan kræve ledninger tinglyst i det nedlagte vejareal. Tinglysningen foretages af kommunen, mens udgifterne afholdes af ledningsejeren.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i privatvejsloven ved nedlæggelse af private fællesveje, hvorfor ledningsejere altså ikke kan stille krav om tinglysning af ledningerne, når private fællesveje nedlægges.

Med henvisning til Vejdirektoratets udtalelse må det dog formodes, at der gælder den samme særlige hensynspligt til ledningsejeren ved nedlæggelse af private fællesveje. Det fremgår af privatvejsloven, at private fællesveje ikke må nedlægges uden kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. § 71 (i byen) og § 12 (på landet).

Ledninger i private fællesveje i byer er omfattet af privatvejslovens gæsteprincip, jf. lovens § 70, mens ledningers tilstedeværelse i private fællesveje på landet alene er aftalebaseret.

Det efterlader spørgsmålet: Hvad er vejmyndighedens forpligtelser i forbindelse med nedlæggelse af private fællesveje i byen og på landet? Modsat de offentlige veje er vejmyndigheden ikke (nødvendigvis) ”ejer” af de private fællesveje.

Det må som nævnt formodes, at den særlige hensynspligt til ledningsejeren også gælder, når private fællesveje nedlægges. Det kan diskuteres, om den særlige hensynspligt er opfyldt, ved at vejmyndigheden i en tilladelse til nedlæggelse af en privat fællesvej stiller vilkår om, at grundejer skal undersøge, om der er eventuelle tinglyste ledninger i vejen og i givet fald skal orientere eventuelle ledningsejere.

Det er dog tvivlsomt, om dette i tilstrækkelig grad vil bidrage til sikring af ledningerne. Det kan derfor anbefales, at kommunen selv undersøger, om der er (utinglyste) ledninger i det vejareal, der ønskes nedlagt, og i bekræftende fald betinger tilladelsen til nedlæggelse af, at ledningerne tinglyses, hvis ledningsejer ønsker det. Kommunen bør i den forbindelse formentlig også orientere eventuelle ledningsejere om den påtænkte nedlæggelse.

Vejdirektoratets udtalelse: 9. december 2022 – 22/18566.

Responsumudvalget for Den Danske Landinspektørforening har desuden udtalt sig om god landinspektørskik og landinspektøransvar ved udtalelse af 16. november 2020 / Nr. 43.396 bragt i fagbladet Landinspektøren 1-2021.

Hvis du har spørgsmål til artiklen kan du kontakte Jonathan Overgaard Markman.