Gæsteprincippet i forbindelse med åbning af en å og ombygning af en vej

Tvisten mellem kommunen og forsyningsselskabet drejede sig om udgifterne til omlægning af fjernvarmeledninger i forbindelse med projektet. Åen indgår i et samlet system, der består af en række mindre vandløb samt grøfter og kanaler. Dette system modtager vand fra et større opland (knap 150 km²) – både overfladevand fra det åbne land og tag- og overfladevand fra befæstede arealer i byen.

Ministeriet har bestemt, at udgifterne til omlægning af fjernvarmeledninger i et vejkryds og i en anden offentlig vej skal afholdes af kommunen, idet der ikke er hjemmel til at pålægge forsyningsselskabet at afholde disse udgifter under henvisning til vejlovens gæsteprincip.

Ifølge grundlaget for kommunens beslutning om åbning af åen, der blev truffet på et byrådsmøde i 2015, skulle åbningen af åen sikre en god økologisk tilstand og give en mere effektiv afledning af overfladevand som en tiltrængt klimasikring af byen. Projektet handler om både byomdannelse, byrum, landskaber, grønne forbindelser, vandmiljø og klimatilpasning/-sikring. Udjævning af niveauspring skal sikre, at fisk og smådyr kan vandre, så der kan sikres værdifulde gydeområder i åen, inden den løber sammen med kanalerne i byen.

Af kommunens hjemmeside fremgår, at hensynet bag åbningen af åen er rekreativ byudvikling, klimatilpasning og forbedring af vandmiljøet. Det fremgår blandt andet, at klimatilpasning er et vigtigt formål med projektet.

I et vejkryds skal åen føres under én af vejene. For at skabe plads til underføringen af åen, som kræver etablering af et nyt vandløbsbygværk (en overdækket kanal), skal vejen hæves. Fjernvarmeledningerne skal flyttes, fordi de ellers vil gå direkte igennem det nye vandløbsbygværk og forhindre vandets gennemstrømning.

I den anden vej skal fjernvarmeledningerne flyttes, fordi vejen skal indsnævres for at kunne gennemføre den planlagte åbning af åen.

Efter en lang forhandling mellem kommunen og forsyningsselskabet om, hvem der skal afholde udgifterne til ledningsomlægningerne, traf kommunen i 2022 en afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen fandt vejlovens gæsteprincip anvendelse i forbindelse med de nødvendige ledningsomlægninger, og forsyningsselskabet havde derfor pligt til at betale for ledningsomlægningerne.

Det fremgår også af kommunens afgørelse, at ledningsomlægningerne udføres af hensyn til at sikre en hensigtsmæssig og tidssvarende afvanding af 24 kommunale veje og af hensyn til at sikre en forbedret fauna i åen.

Parterne var enige om, at det er nødvendigt at flytte ledningerne. Derimod var parterne uenige om, hvorvidt den nødvendige ledningsomlægning sker i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, og dermed om betalingen for ledningsomlægningen.

Efter forsyningsselskabets opfattelse er ledningsomlægningen ikke begrundet i vejformål, fordi projektet er et rekreativt klimatilpasningsprojekt. Ifølge kommunens hjemmeside er formålet med projektet rekreativ byudvikling, klimatilpasning og forbedring af vandmiljøet.

Åen håndterer store mængder overfladevand fra offentlige veje og byens kloaksystem, men andelen af vejvand i åen i forhold til andet overfladevand er yderst begrænset. Der ledes ikke mere eller nyt vejvand til åen efter åbningen end før åbningen. Det er derfor ikke vejvandet fra de 24 kommuneveje, som skaber eventuelle problemer. Derimod er øgede mængder overfladevand som følge af spildevandsplanens krav om separatkloakering årsag til åbningen af åen.

I vejkrydset blev ledningerne flyttet, fordi det var nødvendigt at hæve vejen for at gøre plads til åbningen af åen. Flytningen af ledningen er ikke begrundet i øget trafiksikkerhed, andre trafikale hensyn eller vedligeholdelse af vejen.

Ledningsomlægningen i den anden kommunevej er forårsaget af åens åbning.

Åbningen af åen varetager ifølge kommunen flere hensyn, herunder et hensyn til at sikre en hensigtsmæssig og tidssvarende afvanding af de 24 kommuneveje. Omfanget af vejvand fra den enkelte vej er ikke målt konkret, men i forhold til sikring mod oversvømmelser, f.eks. i forbindelse med ekstrem regn, er det væsentligt at kommunevejene også afvander til åen.

Det nye vandløbsbygværk tjener i høj grad vejafvandingsformål. Udviklingen har ført til, at stadig mere vejvand udledes i det nuværende system, og åbningen af åen er med til at sikre, at der ikke sker oversvømmelser, som blandt andet kan være til gene for kommunevejene.

Det projekterede vejafvandingssystem fremtidssikrer vejafvandingen med en samlet set væsentlig forbedring af vejafvandingen i et stort byområde. Dermed varetages hensynet til en tilstrækkelig afvanding, der matcher det udbyggede vejnet i området, hvilket er et sagligt hensyn at tage for vejmyndigheden, idet vejafvandingen er afgørende for at sikre et velfungerende vejnet.

Omlægningen af åen tjener også vejafvandingsformål. F.eks. har én af vejene i vejkrydset udløb af vejvand til åen gennem serieforbundne rendestensbrønde, og der er også udløb fra to andre kommuneveje. Derfor tilgodeser projektet også vejafvandingsformål. Et stort antal kommuneveje fordelt på 20 områder har direkte udledning til åsystemet. Den hidtidige afvanding af vejene har ikke været tilstrækkelig.

Hensynet til en forbedring af vejvandingen og hensynet til en forbedret faunapassage er hensyn, der er saglige at varetage som vejmyndighed. Det afgørende er, at projektet overordnet tjener til en forbedring af vejafvandingen og etablering af en faunapassage. I den forbindelse er Højesterets dom fra 2010 i sagen fra Toppevad Bro efter kommunens opfattelse central for retsstillingen.

Vejloven indeholder ikke bestemmelser, der direkte omtaler vejafvanding, men det er en naturlig del af myndighedsansvaret at sikre, at vand ledes væk fra vejen af trafikale, vejtekniske og færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Det er op til vejmyndigheden at vælge, hvordan de offentlige veje skal indrettes for at håndtere vejafvandingen. De arbejder, der foretages af hensyn til vejen og dens drift, herunder etablering og ændring af vejafvandingsanlæg, er omfattet af vejlovens bestemmelser.

Gæsteprincippet er lovfæstet i vejlovens § 77, stk. 1. Når ledninger placeres i vejarealer, er udgangspunktet, at det sker vederlagsfrit. Ledningsejeren skal til gengæld selv gennemføre og betale for de arbejder på ledningerne, der er nødvendige af hensyn til arbejder, som vejmyndigheden iværksætter inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage.

Af forarbejderne til § 77 fremgår blandt andet, at Højesteret i Toppevad Bro-dommen udtalte, at gæsteprincippet kunne gøres gældende over for ledningsejere i tilfælde, hvor vejmyndigheden iværksatte arbejder på vejarealet af hensyn til vejens forhold til omgivelserne, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af støj og forurening, eller for at afbøde vejens indgreb i naturtilstanden og faunaen.

I forbindelse med afgørelsen af, hvem der har betalingsforpligtelsen i forbindelse med de konkrete ledningsomlægninger, er det afgørende, om ledningsomlægningerne skyldes arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at Vejdirektoratet tidligere har udtalt, at der ikke er hjemmel i vejloven til at kræve en vej istandsat alene af miljø- eller klimamæssige hensyn. Desuden har ministeriet udtalt, at anvendelse af betegnelserne ”klimatilpasning” og ”klimasikring” ikke udelukker, at formålet med et konkret anlæg eller bygværk (også) kan være vejformål, herunder f.eks. vejafvanding. Det vil bero på en konkret vurdering, om det er tilfældet.

Kommunen har begrundet sin afgørelse med, at åbningen af åen sikrer vejafvanding af 24 kommuneveje.

Det fremgår af kommunens udtalelse, at en række offentlige veje i kommunen udleder vejvand (spildevand) til åsystemet.

Ministeriet har noteret sig, at kommunen i sin afgørelse skriver, at de nødvendige omlægninger af fjernevarmeledninger udføres af hensyn til at sikre en hensigtsmæssig og tidssvarende afvanding af 24 kommunale veje og af hensyn til at sikre en forbedret fauna i åen.

Det bagvedliggende beslutningsgrundlag for beslutningen om at åbne åen ses imidlertid ikke at omtale en hensigtsmæssig og tidssvarende afvanding af 24 kommunale veje som et formål bag projektet. Heraf fremgår, at hensynet bag åbning og omlægning af åen er byudvikling (rekreativt), klimatilpasning og forbedring af vandmiljøet i åen.

Ministeriet lægger til grund, at kommunens argumentation om at sikre en hensigtsmæssig og tidssvarende afvanding af 24 kommunale veje opstår i forbindelse med dialogen med ledningsejer om omlægning af ledninger.

Det følger af vandløbslovens § 1, at vandløb kan benyttes til afledning af overflade- og spildevand. Det forhold, at et større vandløbssystem modtager vejvand fra en række offentlige veje, indebærer dog efter ministeriets opfattelse ikke i sig selv, at omlægning eller åbning af en strækning af et vandløb ligger inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage. Det må bero på en konkret vurdering af, om der er vejteknisk, trafikalt eller færdselsmæssigt behov for vandløbets omlægning.

Der er efter ministeriets vurdering ikke oplysninger om, at vejarbejdet er iværksat af hensyn til vejenes afvanding eller til overholdelse af udledningskrav eller lignende afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven.

Derimod vurderer ministeriet på baggrund af sagens oplysninger, at den konkrete årsag til omlægning af fjernvarmeledningerne i vejkrydset er etableringen af et nyt vandløbsbygværk for at føre åen under den eksisterende vej. Etablering af vandløbsbygværket sker ikke af hensyn til vejafvanding af kommunens veje.

Vandløbsbygværket er på den baggrund at betragte som en ny ledning, dvs. en del af en anden infrastruktur, der skal føre åen under den offentlige vej i vejkrydset. Da der i en sådan situation ikke er tale om arbejder af hensyn til vejen, må vandløbsbygværket respektere de eksisterende ledninger i vejarealet, jf. princippet om først i tid, bedst i ret. Hvis det er nødvendigt at flytte ledninger i vejarealet for at kunne etablere vandløbsbygværket, kan ledningsejeren derfor ikke pålægges at afholde udgifterne til det.

Herudover vurderer ministeriet, at ledningerne i den anden kommunevej skal omlægges, fordi vejen skal indsnævres for at gøre plads til det åbne forløb af åen. Der er ikke oplysninger om, at indsnævringen sker af hensyn til vejen, dennes afvanding eller af trafikale eller færdselsmæssige formål.

Omlægningen af fjernvarmeledningerne er en følge af omlægning og åbning af åen. Da projektet for åbning og omlægning af åen ikke har et dokumenteret vejformål, er der ikke hjemmel til, at vejmyndigheden eller andre kan anvende vejlovens gæsteprincip i § 77, stk. 1. Ministeriet vurderer således, at ledningsomlægningen ikke beror på arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage.

I forhold til kommunens henvisning til Toppevad Bro-dommen (UfR 2010.570 H) bemærker ministeriet, at denne sag handlede om omlægning af ledninger i forbindelse med udvidelse af en eksisterende rørunderføring af en å under en vejbro og etablering af en faunapassage.

Det fremgår af Østre Landsrets dom i sagen, at underføringen var en del af det anlæg, der som bro tjente det formål at føre den offentlige vej over åen. Udvidelsen af underføringens kapacitet lå inden for de opgaver angående vejen, som kan varetages af vejmyndigheden. Højesteret udtalte, at ved iværksættelse af arbejderne på Toppevad Bro varetog kommunen hensyn til vejens forhold til omgivelserne, herunder hensyn til at afbøde vejens indgreb i naturtilstanden og faunaen. Derfor varetog kommunen herved hensyn, som den kunne varetage som vejmyndighed.

Ministeriet forstår dette sådan, at underføringen var en del af den offentlige vej, og at den kapacitetsmæssigt var underdimensioneret i forhold til den nødvendige gennemstrømning af vandet i åen, hvilket kunne resultere i vandopstuvning og oversvømmelse. Kommunen varetog derfor som vejmyndighed hensyn til vejens forhold til omgivelserne, hvilket var et lovligt hensyn at varetage.

I modsætning hertil har kommunen i den foreliggende sag hverken varetaget hensynet til vejens forhold til omgivelserne eller trafikale, færdselsmæssige eller vejtekniske hensyn. Dommen er derfor efter ministeriets vurdering ikke relevant for denne sag, hvor et vandløb omlægges og føres i et nyt tracé under en allerede eksisterende vej.

Hvis du har spørgsmål til artiklen kan du kontakte René Aggersbjerg.