Elbilejere: Flere ladestandere ved private ejendomme

En bekendtgørelse om ladestandere stiller krav, der kan medvirke til at udbrede ladestandere. Der er dog stadig elbilejere, som har et behov for – eller i hvert fald ønske om – lademuligheder, når deres biler holder parkeret ud for deres ejendom. Og de har taget sagen i egen hånd. Det har været omdrejningspunktet for nogle klagesager i Vejdirektoratet.

LE34 VISER VEJEN

01.12.2020

I forbindelse med den grønne omstilling og kampen for at opnå reduktioner i CO₂-udledningerne er der fokus på udbredelse af elbiler, og en bekendtgørelse om ladestandere stiller krav, der kan medvirke til at udbrede ladestandere. Men blandt andet på grund af elbilernes fortsat begrænsede rækkevidde er der et behov for flere lademuligheder – især i private boligområder. Det har været omdrejningspunktet for nogle klagesager i Vejdirektoratet.

På rette vej: Sådan får vi flere elbiler i Danmark inden 2030

Der er et generelt fokus på, hvordan vi får flere elbiler i Danmark – senest har der i forbindelse med Eldrupkommissionens offentliggørelse af sine bud på, hvordan vi får flere elbiler i Danmark frem mod 2030, været stor presseomtale.

Ikke mindst på grund af elbilernes – og navnlig plug-in hybridbilernes – endnu begrænsede rækkevidde pr. opladning er lademulighederne en faktor, der har stor betydning for elbilernes udbredelse. Der kommer hele tiden flere ladestandere og ladestationer i det offentlige rum, som kan være med til at dække det stigende behov for lademuligheder. Derudover er der indført regler om forberedelse til og etablering af ladestandere i den såkaldte ladestanderbekendtgørelse.

Ladestanderbekendtgørelsen indeholder regler om, at der i nogle situationer enten skal etableres ladestandere ved parkeringspladser, eller at parkeringspladser skal forberedes til etablering af ladestandere.

Ladestanderbekendtgørelsen: Sådan er reglerne

Således skal bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, men som har mere end 20 parkeringspladser, have etableret mindst én ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget senest den 1. januar 2025. Kravet gælder dog ikke, når bygningen er ejet af små og mellemstore virksomheder.

I forbindelse med større ombygninger af beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser skal alle parkeringspladser forberedes til ladestandere. Hvis bygningen ikke er en beboelsesbygning, skal der etableres mindst én ladestander i tilknytning til parkeringspladsanlægget og hver femte ombyggede parkeringsplads skal forberedes til ladestandere.

Endelig skal alle parkeringspladser ved nybyggeri af beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser forberedes til ladestandere, og er der tale om nybyggeri, som ikke er beboelsesbygninger skal der etableres mindst én ladestander i tilknytning til parkeringspladsanlægget, og hver femte parkeringsplads skal forberedes til ladestandere.

Elbilejere: Flere ladestandere ved private ejendomme, tak

Disse krav i ladestanderbekendtørelsen vil med tiden føre til flere lademuligheder, og de vil formentlig også kunne have en effekt i forhold til nogle af situationer, der allerede nu opstår, hvor beboere især i ældre bymidter er nødt til at parkere på vejene, f.eks. fordi bygningerne er opført med facade i skellet til vejen.

Mange kommuner har efterhånden modtaget henvendelser fra beboere, der enten har købt eller overvejer at købe en bil, hvor beboerne efterlyser muligheder for at oplade bilerne, mens bilerne er parkeret på vejarealet foran ejendommene. Nogle af henvendelserne har ført til, at kommunerne har meddelt afslag på ansøgninger om tilladelse til at trække ladekabler over fortovet.

Nogle af disse afslag er endt som klagesager i Vejdirektoratet. Indtil videre har Vejdirektoratet stadfæstet kommunernes afslag, der blandt andet har været begrundet i forskellige varianter af hensyn til sikkerheden for fodgængerne på fortovet.

Sagerne har været behandlet efter vejlovens § 80, stk. 1, om genstande m.v. på vejarealet:

§80. Det offentlige vejareal kan med vejmyndighedens tilladelse anvendes til:

· varig eller midlertidig anbringelse af affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign.,

· anbringelse af køretøjer med henblik på salg eller udlejning eller

· anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af drivmidler, rengøring el.lign., når dette sker som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Kabelskinne i fortov uden kommunens tilladelse

I én af de sager, der har været behandlet af Vejdirektoratet, var beboerne særligt initiativrige. I forbindelse med en ledningsejers opgravning af fortovet fik beboerne etableret en kabelskinne i fortovet, som det kan ses på billedet nedenfor. Beboerne havde dog ikke indhentet kommunens tilladelse.

Kabelskinne i fortov uden kommunens tilladelse

Fra sagen i egen hånd til klagesag

Beboerne har typisk foreslået, at ladekablet kan trækkes liggende på fortovet eller hængende i luften. Hvis kablet ligger på fortovet har beboerne haft forskellige forslag til tildækning af kablet, så det ikke udgør en snublerisiko for fodgængerne på fortovet.

I sagen, som beskrevet ovenfor, hvor beboerne havde fået nedlagt en kabelskinne i fortovet, fik beboerne et påbud om fjernelse af kabelskinnen. Her henviste kommunen til, at kabelskinnen kunne udgøre en snublekant.

I en anden sag, hvor beboerne trods af kommunens afslag havde lagt et ladekabel ud på fortovet, meddelte kommunen et strakspåbud om fjernelse af ladekablet, idet risikoen for faldulykker var stor, særligt fordi kablet lå om aftenen og natten på selve fortovet.

Kommunernes begrundelser for afslag

Kommunernes afslag har været begrundet i forskellige hensyn, men afslagene i de sager, der har været behandlet af Vejdirektoratet, har alle været begrundet i hensyn til trafiksikkerheden.

Én af kommunerne afviste ansøgningen med henvisning til, at riste, plader og kabeldæk kan løsne sig, og at luftkabler kan bevæge sig, særligt i blæsevejr. Disse løsninger kunne derfor give trafikale udfordringer for blinde og svagtseende samt for gangbesværede med rollator og folk med barnevogne. En anden kommune henviste til, at fodgængere kan falde i et løst liggende kabel.

Derudover har kommunerne blandt andet henvist til æstetiske hensyn som begrundelse for afslagene.

Endelig har kommunerne givet udtryk for, at der bør etableres en parkeringsplads på egen grund med lademulighed, og at der generelt ikke ønskes etableret lademuligheder på vejarealerne i den tætte bymidte, hvor opladning i stedet bør ske ved indkøbsmuligheder, sportspladser og arbejdspladser.

Vejdirektoratets afgørelser

I de sager, der har været påklaget til Vejdirektoratet, har Vejdirektoratet opretholdt kommunernes afgørelser. Det betyder, at kommunerne lovligt har kunnet afvise at give tilladelse til ladekablerne, og at kommunerne også har kunnet påbyde beboerne at fjerne kabler, der var lagt ud på fortovet uden tilladelse, og kabelskinnen, der var placeret i fortovet uden tilladelse.

Hvis du vil tale om opladning af elbiler på vejarealet, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter, René Aggersbjerg.