Vejforum er på trapperne, og vi glæder os!

Der er ikke kun pebernødder og nissedrillerier at se frem til i december, men også årets Vejforum, hvor vi håber at se dig.

LE34 viser vejen

26.11.2025

Vores specialister deltager igen i år til årets Vejforum. Vi har en stand i udstillingen, hvor vi håber at se dig. Derudover har vi også fire spændende indlæg i programmet, som du kan læse mere om her.

Harmonisering af vejes status (onsdag den 03. december kl. 11:30, Sal B)

Der kan være mange årsager til, at veje, der i øvrigt ligner hinanden, har forskellig status.

Et stigende fokus fra grundejernes side kan betyde, at der skal bruges mange kræfter på at forklare noget, der ikke umiddelbart forekommer logisk. Dette – og andre tanker – kan føre til overvejelser om at harmonisere vejenes status, så sammenlignelige veje får samme status.

I indlægget bliver du blandt andet klogere på selve processen, og hvilke grundige overvejelser der bør tages, inden et projekt om harmonisering af vejes status sættes i gang.

Indlægsholdere: René Aggersbjerg (LE34) og Helle Daugaard Juul (Aarhus Kommune)

ITS standarden er over os - sådan kommer du i mål (onsdag den 03. december kl. 15:00, Salon 26+27)

ITS-direktivet stiller fra 2025 krav om deling af vej- og trafikinformation i standardiserede formater. Indlægget viser, hvordan vejmyndigheder kan opfylde kravene via en handlingsplan med fokus på data, systemkrav og konkrete eksempler fra retsakterne A, B, C og E.

ITS-standarden får afgørende betydning for, hvordan vejmyndigheder håndterer og deler vej- og trafikinformation i fremtiden. Med udgangspunkt i retsakterne A, B, C og E stilles der konkrete krav til, hvilke data der skal udstilles, i hvilket format og via hvilke systemer. Indlægget giver et overblik over kravene i de fire centrale retsakter – herunder krav om udstilling af statiske data som hastighedsgrænser og adgangsforhold (B), dynamiske data som hændelser og vejarbejde (C), og information om sikre lastbilparkeringer (E).

Med udgangspunkt i dansk kontekst præsenteres en trinvis plan for, hvordan vejmyndigheder kan gribe opgaven an:
1. Identificering af relevante retsakter
2. Kortlægning og strukturering af eksisterende data
3. Systemanalyse med fokus på API, metadata og DATEX II-understøttelse
4. Integration og test
5. Drift, vedligehold og dokumentation

Indlægget giver konkrete eksempler, systemkrav og en operationel handlingsplan, så myndighederne kan komme i mål med kravene.

Indlægsholder: Claus Bloch Houmann (LE34)

Private fællesveje – Principielle og aktuelle afgørelser (onsdag den 03. december kl. 15:00, Auditoriet)

Traditionen tro, så gennemgår vores specialist, René Aggersbjerg, principielle og aktuelle afgørelser inden for vejlovgivningen. Derudover omtales den begrænsning af klageadgangen, når der træffes afgørelser efter privatvejsloven (og vejloven), som blev vedtaget af Folketinget før sommerferien.

Indlægsholder: René Aggersbjerg (LE34)

Når havet spiser en offentlig vej (torsdag den 04. december kl. 12:00, Sal D+E)

Havet har altid taget og givet og på den måde ændret Danmarks kystlinje, men hvad kan og skal en vejmyndighed gøre, når havet ”spiser” en kystnær offentlig vej?

Det rejser en række spørgsmål, som vil blive belyst i indlægget: Kan der skaffes vejadgang ved udlæg af nye private fællesveje eller tildeling af vejret til eksisterende? Kan nødvendige vejrettigheder tildeles ved ekspropriation i fald frivillige aftaler ikke er mulige?

Indlægsholdere: Vibeke Stærdahl Nielsen (LE34) og René Aggersbjerg (LE34)

Kontakt eksperterne

Daniel Lundeman Lind

Konsulent / cand.jur.
LE34 Aarhus, LE34 Odense

Erik Jeppesen

Landinspektør / BA. Jur.
LE34 København

Gert M. Henningsen

Partner / Landinspektør / Forretningschef / Miljø, Plan & Jura
LE34 Odense

Jonathan Overgaard Markman

Landinspektør
LE34 Aalborg

Kenneth Holme Poulsen

Landinspektør
LE34 Aarhus

Martin Korgaard

Partner / Markedschef / Landinspektør
LE34 Aarhus

René Aggersbjerg

Cand. jur.
LE34 København

Søren Henriksen

Landinspektør
LE34 Aalborg

Thomas Normann Asmussen

Partner / Landinspektør / Afdelingsleder
LE34 Aarhus

Vibeke Stærdahl Nielsen

Partner / Landinspektør
LE34 København