Skybrudstunneller – Byens skjulte vandmetroer

HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning etablerer i disse år på baggrund af skybrudsplanen flere skybrudstunneller i hovedstadsområdet. Projekterne består af tunnelrør, der samles i skakte. Skaktene fungerer i første omgang som start og slutdestination for tunnelboremaskinen, men vil, når tunnelerne tages i drift, tillige fungere som forsinkelsesbassiner. Skaktene er placeret strategisk tæt på eksisterende hovedforsyningsledninger, hvorved overløbsvand fra det eksisterende fællesystem via tilslutningsbygværker ledes til skaktene.

Tunnelrørene har for størstedelens vedkommende en diameter på cirka 2–5 meter, mens skaktene kan være op til 20-25 meter i diameter og dybden. Formålet er at lede regnvand væk fra byens overflade under skybrud, forsinke afledningen og aflaste kloaksystemet, indtil kapaciteten igen tillader videre afledning.

Selve tunnelrørene etableres cirka 10–30 meter under terræn. Det betyder, at de typisk placeres under det niveau, hvor grundejerens ejendomsret gælder – i det rum, som tilhører statens højhedsret.

Der er derfor et særligt fokus på de vertikale ejendomsgrænser i projekterne, da ejendomsrettens nedadgående grænse ikke er klart defineret, men afhænger af, hvad der er nødvendigt for den sædvanlige udnyttelse. Ejendommens type og fremtidige udnyttelsesmuligheder afgør, hvor dybt ejendomsretten rækker, og beror derfor på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde – f.eks. vil grunde med mulighed for højhusbyggeri eller parkeringskældre have krav på en dybere undergrund end parcelhuse.

Da tunnelrørene placeres i denne dybde, kræver selve anlægget som udgangspunkt ikke ekspropriation, men alene servitutpålæg for at beskytte tunnelen mod fremtidige udgravninger og belastninger.

Tunnelens robusthed gør det som hovedregel muligt at bygge ovenpå, og den gængse tommelfingerregel er op til 8 etager for boligbyggeri og 5–6 etager for erhverv. Et konkret eksempel er Cabinn-hotellet på 10 etager ved Kalvebod Brygge, som er opført direkte over Kalvebod Brygge Skybrudstunnel.

Tunnelerne har derfor i langt de fleste tilfælde ingen reel betydning for ejendommenes anvendelse, og begrænser kun i et meget lille omfang fremtidigt byggeri. Erstatningen for pålæg af beskyttelsesservitutterne er derfor begrænset. Med udgangspunkt i erstatningspraksis fra etablering af Københavns Metro ydes der alene en symbolsk kompensation for “tilsmudsning” af tingbogen – medmindre der dokumenteres konkrete tab.

I modsætning til tunnelrørene, kræver anlæg af skakte og tilhørende installationer som bygværker, ventiler og elskabe fysisk adgang og rådighed over arealerne. Her sker ekspropriation til:

– Permanent arealerhvervelse til skakte (hvor udstykningskrav udløses)
– Midlertidig arealafståelse til arbejdspladser
– Servitutpålæg for adgangsveje og færdselsret
– Servitutpålæg for sikring af tunnel og skakt

Ekspropriation sker efter miljøbeskyttelseslovens § 58, og kræver, at rettighedserhvervelsen er hjemlet i spildevandsplanen. Planen skal detaljeret opliste berørte matrikler og typen af indgreb – både i tekst og kortmateriale. Det er derfor afgørende, at spildevandsplanen er opdateret og tilstrækkelig præcis, før ekspropriation kan gennemføres. Denne del af processen kræver erfaringsmæssigt en del forarbejde, da det kan være en langvarig proces at gennemføre vedtagelse af tillæg til den gældende spildevandsplan, når projektændringer nødvendiggør inddragelse af indgreb på nye ejendomme.

En betydelig del af tunnelrørene og skaktanlæggene placeres under eller i udskilte, offentlige vejarealer. Her kan der ikke tinglyses servitutter, da arealet er udskilt og administreres som offentlig vej. I stedet indgås bilaterale aftaler med de respektive vejmyndigheder, hvor oplysninger om tunnelens placering og dybde registreres og danner grundlag for en efterfølgende administration af arealerne i tråd med de servitutbestemmelser, der tinglyses på de øvrige ejendomme. Denne fremgangsmåde skaber forudsigelighed og håndterbarhed for begge parter – uden at gå på kompromis med anlæggets sikkerhed.

Et andet særligt forhold er, at Svanemøllen Skybrudstunnel på forskellig vis kommer i berøring med fire ambassadeejendomme. Sådanne ejendomme er i henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser betragtet som fremmed territorium, og er derfor ikke underlagt dansk lovgivning, uagtet at ejendommene ligger fysisk i Danmark. Det er derfor vigtigt at være bekendt med dette forhold, såfremt der gennemføres projekter, som kommer i berøring med ambassadeejendomme.

I forhold til Svanemøllens Skybrudstunnel betyder det konkret, at der ikke kan gennemføres ekspropriation til sikring af de nødvendige rettigheder ved disse ejendomme. De nødvendige rettigheder sikres i stedet via bilaterale aftaler med ambassaderne, som forhandles gennem Udenrigsministeriets protokol. Det kræver en særlig balance mellem juridiske, diplomatiske og praktiske hensyn.

En anden unik problemstilling, som Svanemøllen Skybrudstunnel afføder, er placeringen af en skakt på Svanemøllen Kaserne, som tilhører Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Da området er klassificeret som særligt sikret militæranlæg, stiller det ekstra krav til anlæg og drift.

Selve skakten med tilhørende anlæg etableres ved ekspropriation, men det er samtidig nødvendigt at indgå en bilateral aftale med FE for at sikre, at projektet gennemføres uden at kompromittere kasernens sikkerhed og operative kapacitet. Aftalen omfatter bl.a. vilkår for adgangsforhold, sikkerhedsgodkendelse, afskærmning og tekniske forhold under anlægsarbejdet og den efterfølgende drift.

Denne fremgangsmåde sikrer, at projektet kan gennemføres efter almindelige ekspropriationsretlige principper, men med hensyntagen til nationale sikkerhedshensyn – og er et eksempel på, hvordan store anlægsprojekter må navigere i grænselandet mellem civil infrastruktur og statens beskyttede funktioner.

LE34 er dybt involveret i tre skybrudsprojekter: Svanemøllen -, Valby – og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, og yder på baggrund af vores erfaring fra primært metroprojekterne rådgivning til HOFOR og Novafos i stort set alle faser af projekterne, når det gælder problemstillinger relateret til areal- og rettighedserhvervelse samt forberedelse og gennemførelse af ekspropriationsprocessen.

Etablering af tunneller i tætbefolkede områder kræver en minutiøs kortlægning af eksisterende forhold og rettigheder – både over og under jorden. Lige fra en vurdering af, hvor den private ejendomsret stopper til identifikation af eksisterende og midlertidige jordankre.

Samtidig etableres anlæggene i områder, hvor der sker en betydelig ejendomsudvikling, som kræver en tæt og grundig koordinering med de pågældende udviklere. Eksempelvis kan nævnes Novo Nordisk nye hovedsæde i Tuborg Havn i Hellerup, som anlægges oven på tunnelrøret til Svanemøllen Skybrudstunnel. Her er det særligt vigtigt, at hensynet til tunnelen indarbejdes i den lokalplan, der baner vejen for projektet, ligesom den efterfølgende koordinering med projektejer er essentielt.

For Valby Skybrudstunnel er status, at der er gennemført ekspropriation, og at anlægget i øjeblikket er i gang med at blive etableret. Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er stort set færdigetableret, og der gennemføres i maj 2025 ekspropriation til pålæg af servitut på de berørte ejendomme. Afslutningsvist afventer Svanemøllen Skybrudstunnel fortsat en § 25 tilladelse efter Miljøvurderingsloven, og derfor fortsat står over for gennemførelse af både ekspropriation og anlæg.

Skybrudstunnellerne er en ny type infrastruktur, usynlig i det daglige – men afgørende for fremtidens trygge byliv.

De viser, hvordan samarbejde mellem offentlige og private aktører gør det muligt at realisere komplekse projekter under byens overflade – og gør hovedstaden mere modstandsdygtig, når næste skybrud rammer.

Hvis du har spørgsmål til artiklen kan du kontakte Cecilie Ravn-Christensen eller Søren Henriksen.