Kommunevej eller privat fællesvej?

Vejloven og privatvejsloven indeholder definitioner på offentlige veje (kommuneveje) og private fællesveje, så det burde på den baggrund være let at slå fast, om en vej er offentlig vej (kommunevej) eller privat fællesvej. Det er det imidlertid ikke altid, og der opstår desværre ofte situationer, hvor der er uenighed mellem vejmyndigheden (kommunen) og f.eks. grundejere om en vejs status. Det har vist sig, at matrikulære sager i mange tilfælde kan bidrage til afklaring af vejens status.

LE34 viser vejen

10.09.2025

Både vejloven og privatvejsloven indeholder en definition på offentlige veje, mens private fællesveje alene er defineret i privatvejsloven.

Vejlovens definition på offentlige veje findes i lovens § 3, stk. 1, nr. 2:

§ 3. I denne lov forstås ved:
1) …
2) Offentlige veje: Veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.
…

En tilsvarende definition findes i privatvejslovens § 10, nr. 1.

Definitionen på private fællesveje findes i privatvejslovens § 10, nr. 3:

§ 10. I denne lov forstås ved:
1) …
2) …
3) Privat fællesvej: Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
…

Det er efter praksis en forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, at den enten før 1. april 1972 (og efter 1957) var optaget i vejregistret, jf. vejbestyrelseslovens § 8, eller efterfølgende af kommunen er optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens § 15 eller den tidligere vejlovs § 23.

Det gælder også, at en vej, der ikke er offentlig vej, vil være privat vej – enten privat fællesvej eller rent privat vej (afhængig af om vejen er færdselsareal for andre ejendomme end den ejendom, som vejen ligger på).

Mange kommuner er desværre ikke længere i besiddelse af gamle vejregistre, og det er derfor ikke altid let at konstatere, om en vej har været optaget i vejregistret som offentlig vej. Af den årsag må man ofte ty til andre muligheder for at fastlægge status for en vej.

Her har det i mange tilfælde vist sig, at gamle matrikulære sager kan være en stor hjælp.

Det kan være de matrikulære sager, hvor et vejareal er blevet optaget på matrikelkortet, men det kan også være matrikulære sager vedrørende de ejendomme, der grænser til en vej, som kan indeholde oplysninger om vejens status.

I nogle tilfælde kan det være forholdsvis enkelt at finde de oplysninger, som kan bidrage til afklaringen af status, mens det i andre tilfælde kan kræve et mere dybtgående detektivarbejde.

I det følgende er der et par eksempler på sager, hvor det er lykkedes at finde oplysninger om en vejs status gennem matrikulære sager.

Eksempel 1: En kort sidevej til en offentlig vej. Sidevejen er ejet af kommunen

I dette eksempel mente ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen, som er markeret med rødt, at vejen er en offentlig vej. Vejen ligger på matr. nr. 10yæ, som er ejet af kommunen.

Ved gennemgang af to matrikulære sager, hvoraf den ene drejede sig om udstykningen af området, mens den anden blandt andet drejede sig om optagelse af vejarealet på matrikelkortet, blev der fundet oplysninger, som viste, at vejen var udlagt og optaget på matrikelkortet som privat fællesvej.

I forbindelse med en ekspropriation hvor der blev foretaget nogle reguleringer af arealer langs kommunevejen nord for de tre ejendomme, der ligger nord for vejen, blev vejen udlagt og optaget på matrikelkortet som ny privat fællesvej, som det fremgår af udsnit af målebladet fra den matrikulære sag.

Dette indikerer meget kraftigt, at vejen er etableret som privat fællesvej. Vejen må derfor antages fortsat at være privat fællesvej, medmindre kommunen efterfølgende har besluttet at optage vejen som offentlig vej, hvilket der ikke er oplysninger om.

Eksempel 2: En vej, der har været landevej, men er blevet gennemskåret af et motorvejsanlæg

Her var det kommunen, der gerne ville være sikker på, at vejen var privat fællesvej, fordi vejen passerede en bro, som stod over for en meget dyr vedligeholdelse. Kommunen ønskede derfor at være så sikker som muligt på vejens status, inden man gik til grundejerne.

Igen er den vej, det drejer sig om, markeret med rødt.

Vejen havde tidligere været en del af en landevejsforbindelse, som det fremgår af nedenstående udsnit af et målebordsblad, hvor vejstrækningen er vist med en rød ring.

I forbindelse med anlægget af motorvejen, der ses på det første luftfoto, blev der foretaget nogle omfattende ekspropriationer. I den forbindelse blev landevejen forlagt til en ny vej, som krydser motorvejen syd for tilslutningsanlægget. På kortet nedenfor ses, at den nu tidligere landevej er blevet afbrudt af motorvejen.

Ved gennemgang af den matrikulære berigtigelse af ekspropriationerne til motorvejen (en matrikulær sag på næsten 100 sider) kunne det konstateres, at det fremgik, at ”Et areal fra Østskel for Matr.Nr. 7f mod Vest til Grænsen for den forlagte Landevej overgaar til privat Fællesvej og gives som saadant et matr. nr.”.

Denne oplysning blev understøttet af et måleblad fra sagen, hvoraf blandt andet fremgik: ”Nedlagt landevej overgaar til privat fællesvej”.

Disse oplysninger, som også virker logiske, understøttes yderligere af en senere matrikulær sag i anledning af pålæg af en servitut om vandledning. Af et måleblad i denne sag fremgår, at vejstrækningen er privat fællesvej.

Oplysningerne er ikke 100 pct. dokumentation for vejens status, men det må på baggrund af oplysningerne kunne lægges til grund, at den tidligere landevej i forbindelse med motorvejsanlægget og anlægget af den nye forlagte landevej er overgået til privat fællesvej efter dengang at være blevet afbrudt af det nye motorvejsanlæg og dermed have mistet sin betydning for anden trafik end trafikken til ejendommene langs det korte stykke vej.

Dette er et par eksempler på, at gamle matrikulære sager kan indeholde ”guldkorn” i relation til at afgøre en vejs status.

Hvis du har spørgsmål til artiklen kan du kontakte René Aggersbjerg.