Erstatning for tab af træer i forbindelse med ekspropriation

VAT 19 er et ”… udtryk for branchens vurdering af træets værdi – i nabotvister såvel som i retssager. ” (Vidensblad om VAT 19), hvilket gælder når træer udsættes for skader ved uheld, byggeri og hærværk. Beregningsmetoden medtager træets etableringsomkostninger, størrelse, sundhed, placering og alder. Det kan derfor virke oplagt at beregne erstatning for tabte træer i forbindelse med en ekspropriation efter denne metode. Det var da også påstanden, da en grundejer, i forbindelse med at Silkeborg Kommune eksproprierede et areal til en stitunnel, mente, at tabte træer skulle erstattes efter genafskaffelsesværdien og henviste til VAT 19 (se MAD 2024.203).

Grundejeren afstod ca. 367 m² til sti og tunnelanlæg samt 94 m² til midlertidig arbejdsareal i anlægsperioden.  Der stod ca. 26 træer på det afståede areal og ca. 10 træer på arbejdsarealet. Taksationskommissionen vurderede, at træerne, som følge af gældende lokalplan, ikke havde særlig rekreativ værdi og alene en mindre værdi som brænde. Kommissionen tilkendte grundejer 15.746 kr. for hele indgrebet, herunder 7.200 kr. for tab af træer (200 kr. pr. stk.).

Grundejer indbragte sagen for overtaksationskommissionen, og lagde blandt andet vægt på en øget erstatning for de tabte træer. Grundejer henviste til erstatningsansvarsloven og forsikringsaftaleloven med henvisning til, at principperne her netop svarer til beregningerne i VAT 19-metoden, nemlig erstatning for genanskaffelsesværdien fratrukket fradrag for alder m.m. Derudover henviste grundejer til en erstatningssag i kommunen om ulovligt fældede træer, hvor kommunens erstatningskrav netop var beregnet efter metoden. Det var derfor, efter grundejerens opfattelse, oplagt, at træerne i forbindelse med ekspropriationen skulle erstattes ud fra de samme principper.

Overtaksationskommissionen stadfæstede dog afgørelsen med bemærkning om, at ”den tilkendte erstatning er høj”, og at størstedelen af træerne befandt sig på det permanent afståede areal, at træerne som følge af lokalplanen ikke havde nogen rekreativ værdi og derfor alene havde en begrænset værdi som brænde.

I afgørelsen lægger kommissionen vægt på, at det er et almindeligt ekspropriationsretligt princip, at træer ikke erstattes efter genanskaffelsesværdien, men efter handels- og brugsværdien, når den er lavere end genanskaffelsesværdien. Det afgørende i ekspropriationssammenhæng er derfor, om tabet af træer medfører en værdinedgang på restejendommen, som ville blive afspejlet ved et salg i almindelig fri handel. Efter kommissionens opfattelse var det var altså ikke tilfældet i sagen.

Kommissionen bemærker, at det faktum, at der på andre retsområder udmåles erstatning på baggrund af genanskaffelsesværdien (eller VAT 19) bl.a. skyldes præventive hensyn – det vil sige, at det skal afskrække folk fra at yde hærværk eller uretmæssigt fjerne træer. Det har derfor ikke sammenhæng med de erstatningsretlige principper i forbindelse med ekspropriation, og ville i så fald medføre, at ejeren får mere end fuld erstatning.

Afgørelsen understreger og følger den hidtidige praksis, når der i forbindelse med ekspropriationer erstattes tab af træer. Det kan virke urimeligt for lodsejer, men det afgørende er altså, hvorvidt restejendommen lider en egentligt værdinedgang.

Man skal dog huske, at der er situationer, hvor træer kan have lævirkning og afskærmende funktion, hvor en fjernelse kan medføre midlertidige ulemper/gener på restejendommen, som skal erstattes. I særlige situationer kan enkeltstående/solitære karaktertræer have stor karaktergivende værdi for en ejendom, og vi har i de situationer set eksempler på betydelige erstatninger.

Der må skelnes mellem selvsåede træer og ’bestemte’ træer i en etableret have, hvilket var tilfældet i overtaksationskendelse KFE 2016.585. Taksationskommissionen havde tilkendt erstatning for (selvsåede) træer på en ubebygget sommerhusgrund i forbindelse med etablering af kloakledninger, men overtaksationskommissionen mente ikke, at træerne skulle erstattes, da ejeren ”… ikke ses at have lidt et tab ved, at træerne er blevet fældet. Kommissionen har herved lagt vægt på, at der er tale om selvsåede træer, som har dækket hele arealet, og ejendommens handelsværdi ikke kan antages at være blevet forringet som følge af, at træerne er blevet fældet, ligesom kommissionen heller ikke finder, at træerne kan antages at have haft nogen værdi for ejeren i øvrigt. ”

I den etablerede sommerhushave blev tre bestemte træer derimod erstattet med i alt 2.375 kr.

I praksis oplever vi at enkeltstående træer i etablerede haver bliver erstattet med beløb i størrelsesordenen 1.000 – 5.000 kr., dog meget afhængigt af den enkelte situation.

Hvis du har spørgsmål til artiklen kan du kontakte Jonathan Overgaard Markman.