Ekspropriation til erstatningsnatur ved Nees

Testcenteret i Høvsøre for vindmøller skal klargøres til højere vindmøller. Projektet påvirker Natura 2000-arealer. Det betyder, at der skal skabes ny natur, der kan kompensere for naturtabet ved testcenteret. Retten til at etablere den nye natur erhverves med ekspropriation.

LE34 viser vejen

10.09.2025

Tilpasningen af Høvsøre Testcenter i form af blandt andet højere vindmøller og placering af måle-master betyder en negativ påvirkning af Natura 2000-området ved Nissum Fjord. Det skyldes blandt andet, at fuglearter bliver fortrængt fra området, og der bliver øget kollisionsrisiko for fugle. Dette er uforeneligt med Natura 2000-planens målsætning om stabile eller stigende arealer med egnede levesteder for udpegningsarterne. Fravigelsen fra habitatdirektivet kan derfor kun ske med omfattende kompensationsforanstaltninger.

Natura 2000-konsekvens af vindmølleprojektet

Tilpasningen af testcenteret indebærer blandt andet disse påvirkninger:

– En arealpåvirkning på cirka 39 hektar, herunder 33 hektar landbrugsjord, 4 hektar rørsump og 2 hektar strandeng

– Påvirkning af arterne rørdrum, rørhøg, svaner, gæs og svømmeænder på arealerne

Der er lagt en strategi for, hvordan der kan kompenseres for disse påvirkninger. Der inddrages et område på ca. 35 hektar, der primært er landbrugsareal, som udpeges til at indgå i Natura 2000-området Nissum Fjord. Ved inddragelse af dette område erstattes tabte fourageringsarealer for svaner og gæs.

Der etableres desuden et nyt vådområde på cirka 12 hektar. Området skal kompensere for tabte levesteder for rørdrum, rørhøg og svømmeænder. Området, der ligger mellem Indfjorden og Nissum Fjord, syd for Flynder Å, ligger tæt op ad eksisterende levesteder for på den måde at sikre høj naturværdi.

Ved at gennemføre de nævnte foranstaltninger vil Natura 2000-netværkets funktionalitet blive opretholdt. Fx vil nye levesteder for rørhøgene betyde, at risikoen for kollision med vindmøllerne bliver mindsket.

Ekspropriationshjemlen til ekspropriationsnaturen

Hjemlen til at ekspropriere til erstatningsnaturen er beskrevet i anlægsloven (testcenterloven) for projektet (lbkg. nr. 1069 af 21. august 2018 som ændret ved lov nr. 122 af 6. februar 2024), og fremgår af lovens § 15, stk. 2, der lyder således:

”Der kan derudover eksproprieres fast ejendom, eksproprieres til rydning af beplantning og pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b.”

§ 2 b, stk. 2, lyder således:
”Stk. 2. Det vådområde, der fremgår af bilag 3, er en nødvendig kompensationsforanstaltning.”

Dermed fremgår det tydeligt, at der er en klar hjemmel til at ekspropriere til erstatningsnatur i dette projekt. Det er endda beskrevet i anlægslovens § 2b, stk. 2, hvor erstatningsnaturen skal etableres. Bilag 3 viser denne placering.

Baggrunden for at indføre hjemlen til ekspropriation i anlægsloven er skabt ved de grundige undersøgelser, der er udført i miljøvurderingsprocessen (MKV).

Der er skrevet en udførlig rapport om erstatningsnaturen, der beskriver, hvordan tabet af levesteder og rasteområder ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter skal kompenseres. Rapporten tager udgangspunkt i EU-Kommissionens retningslinjer for kompensationsforanstaltninger, og fremhæver behovet for både overkompensation og rettidig etablering.

Der har været undersøgt flere muligheder for etablering af erstatningsnaturen. Konklusionen er, at det bedst egnede sted for projektet om erstatningsnatur er Indfjorden og Nissum Fjord. Det skyldes blandt andet, at området ligger i tilknytning til eksisterende Natura 2000. Naturen skal udformes ved at etablere 12 hektar vådområde (8,5 ha rørskov og 3 ha strandeng), der etableres i et 34,5 ha område inden for Natura 2000. Tiltagene inkluderer afgravning af jord ned til grundvandsspejl, lukning af grøfter og ekstensivering af landbrugsdrift.

På den måde opnår man, at nye levesteder kommer til at erstatte de tabte levesteder i kvalitet og omfang.

Projektet vil gavne udpegede fuglearter (bl.a. rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel) og småfugle samt understøtte vådområders naturtyper. Svaner og gæs kan fortsat finde store alternative arealer.

Projektet giver samlet set en positiv natur- og miljøpåvirkning.

Kompensationen gør det muligt at gennemføre tilpasningen af testcenteret uden væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-integriteten.

Ovenstående er et koncentrat af de konklusioner, som de miljømæssige forundersøgelser er kommet frem til. Det danner baggrund for bestemmelserne i testcenterloven.

Ekspropriation til erstatningsnaturen

Vi forsøgte som det første at etablere erstatningsnaturen ved Nees ved at indgå aftaler med ejerne i området. Det lykkedes ikke, og derfor har vi anvendt testcenterlovens hjemmel til ekspropriation.

Anlægsloven slår fast, at der er hjemmel til at ekspropriere til den omtalte erstatningsnatur i dette projekt. Loven slår også fast, hvor i landskabet, at erstatningsnaturen skal placeres. Hjemlen er ikke blot generelt beskrevet i loven.

I projektet har der derfor ikke været tvivl om, at grundlaget for ekspropriation til erstatningsnatur var på plads.

Andre steder i lovgivningen er der indarbejdet hjemmel til at ekspropriere til erstatningsnatur. Fx i vejloven. Vejlovens hjemmel er dog selvsagt ikke skabt til at etablere erstatningsnatur ét bestemt sted. Der er tale om en generelt formuleret hjemmel til at ekspropriere til erstatningsnatur. I de tilfælde kan ekspropriation til etablering af erstatningsnatur blive genstand for diskussion. Der kan skabes tvivl om, hvorvidt nødvendighedskravet er opfyldt.

I forbindelse med en ekspropriation kan det være vanskeligt at argumentere for, at erstatningsnaturen placeres netop der, hvor en kommune har foreslået det til en åstedsforretning.

Det kan være en let sag for den berørte ejer at argumentere for, at erstatningsnaturen lige så godt kan ligge hos naboen eller et andet sted. Placering af vandhuller, § 3 områder mv. er selvfølgelig i et vist omfang bestemt af den biologiske geografi, som de placeres i. Men det vil som oftest være en lang elastik, der begrænser det område, hvor den nye natur kan ligge.

Det kan skabe problemer i forhold til at argumentere for, at nødvendighedskravet i relation til ekspropriation ifølge Grundlovens § 73 er opfyldt. Det er derfor afgørende, at anlægsmyndigheden kan argumentere for, hvorfor det udpegede område skal anvendes til erstatningsnatur. Spørgsmålet er i den situation, om projektets mål kunne nås med en mindre indgribende foranstaltning, eller i sidste ende om målet kan nås helt uden at skulle berøre en ejendom med ekspropriation.

Projektet om tilpasning af testcenteret ved Høvsøre viser, hvordan anlægsmyndighederne kan gribe sagen an uden at få problemer i relation til Grundlovens nødvendighedskrav i § 73.

Det første skridt er at gennemføre grundige forundersøgelser, der kan dokumentere den bedste placering for erstatningsnaturen. Det har Plan- og Landdistriktsstyrelsen gjort ved at udføre Miljø- og habitatkonsekvensvurdering fra 2023 ”Tilpasning af Høvsøre Testcenter”. I sin konklusion slår vurderingen fast, at erstatningsnaturen bør etableres på det konkrete sted.

Det næste skridt har været at indarbejde ekspropriationshjemmel til dette konkrete og velegnede område i anlægsloven (testcenterloven) for projektet. Der er på den måde givet en lovhjemmel til at etablere den konkrete erstatningsnatur, og det er slået fast med Folketingets vedtagelse af loven, at etablering af projektet som helhed, men så sandelig også etablering af erstatningsnaturen, har almenvellets interesse.

I kommunale sager vil man naturligvis også kunne gennemføre ekspropriation til erstatningsnatur. Der er ikke hjælp at hente i en anlægslov vedtaget af Folketinget, men ved at gennemføre tilsvarende grundige miljøundersøgelser og analyser af de mest egnede placeringer af erstatningsnatur, så vil der være et godt grundlag for ekspropriation. Vejlovens § 97 indeholder hjemmel til at ekspropriere til erstatningsnatur.

Hvis du har spørgsmål til artiklen kan du kontakte Kenneth Holme Poulsen.

Kontakt eksperterne

Kenneth Holme Poulsen

Landinspektør
LE34 Aarhus

Vibeke Stærdahl Nielsen

Partner / Landinspektør
LE34 København

Gert M. Henningsen

Partner / Landinspektør / Forretningschef / Miljø, Plan & Jura
LE34 Odense

Jonathan Overgaard Markman

Landinspektør
LE34 Aalborg

René Aggersbjerg

Cand. jur.
LE34 København

Søren Henriksen

Landinspektør
LE34 Aalborg

Thomas Normann Asmussen

Partner / Landinspektør / Afdelingsleder
LE34 Aarhus

Erik Jeppesen

Landinspektør / BA. Jur.
LE34 København

Martin Korgaard

Partner / Markedschef / Landinspektør
LE34 Aarhus

Daniel Lundeman Lind

Konsulent / cand.jur.
LE34 Aarhus, LE34 Odense