BNBO – stop for brug af sprøjtemidler
Det er ikke nok at vide, at BNBO står for BoringsNæreBeskyttelsesOmråder.
Du har også brug for rådgivning til, hvad kommunen eller vandværket skal gøre, mens I venter på, at den bebudede lovgivning om påbud mod sprøjtemidler i nærheden af drikkevandsboringer træder i kraft.
Få mere at vide
Bliv ved med at arbejde for rent drikkevand
BNBO ligger som en zone rundt om drikkevandsboringer. Og siden BNBO-loven trådte i kraft i 2020 har vandværker, kommuner, forsyningsselskaber og lodsejere/landmænd danset rundt om BNBO’erne.
De fleste steder er de BNBO’er, der kræver indsats, blevet udpeget. Mange steder er der også taget initiativ til at indgå frivillige aftaler om stop for brug af sprøjtemidler, men de fleste aftaler er strandet på grund af uenighed om erstatningen størrelse.
Resultat: Der er kun indgået aftaler i 9% af de påkrævede BNBO’er, ifølge Miljøstyrelsen.
Lov om forbud mod pesticider på vej
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har bebudet, at kommunerne i sommeren 2024 skal kunne give forbud mod sprøjtning, hvis det ikke lykkes at indgå frivillige aftale, og at lodsejerne kan få vurderet erstatningen hos taksationsmyndigheden.
Men kommuner, vandværker, forsyningsselskaber og landmænd er fortsat dansepartnere: Lov om påbud eller ej, så skal aftaler forsøges ad frivillighedens vej, inden landmændene pålægges forbud. Og mulighed for at klage over erstatningen eller ej, så går tiden, mens den ene drikkevandsboring efter den anden lukker på grund af for højt niveau af pesticider i drikkevandet.
Derfor anbefaler vi at fortsætte med at forhandle med landmændene og forberede BNBO-aftaler.
Carsten Kragh, landinspektør og partner, LE34
“Det er ikke nemt at indgå aftaler om BNBO, men det er vigtige aftaler. Som landinspektører bidrager vi med rådgivning til vandværkerne og står for kontakten til de berørte lodsejer.”
Hvad kan LE34 hjælper jer med?
• Rådgivning om tilgang og procesplan
• BNBO-opgørelser (areal og kort)
• Gennemførelse af lodsejerforhandlinger
• Beregning af erstatning
• Udformning af deklarationstekst og aftaletekst
• Tinglysning af aftaler
• Genberegning af aftaler, når afgræsningen af et konkret BNBO-område ændres
Når den nye lov er vedtaget:
• Taksation: rådgivning og bistand til håndtering af lodsejers klager
BNBO-zoner er ligeglade med skel
De røde kryds på BNBO-kortet markerer selve drikkevandsboringen, og ringen er BNBO-zonen, der skal beskyttes af et sprøjteforbud ad enten frivillighedens eller forbuddets vej. BNBO-zonerne ligger ind over skel og fører også til et indeklemt/afskåret areal (markeret med grønt), hvor dyrkningsmuligheder ændres på grund af BNBO.
Baggrundsviden om BNBO'erne
Siden 2003, hvor man første gang undersøgte grundlaget for en udvidelse af beskyttelseszonerne omkring indvindingsboringerne, har der været et konstant øget fokus på beskyttelsen af det danske grundvand.
I 2007 blev den første vejledning om BNBO udarbejdet, som siden er fulgt op af nye vejledninger, lovændringer og ændret praksis for håndteringen af BNBO.
Der er udpeget godt 20.000 hektar som værende boringsnære beskyttelsesområder, hvoraf omtrent 9.500 hektar er landbrugsarealer.
I 2022 blev der foretaget en evaluering af status på kommunernes frivillige aftaler med lodsejerne, hvori det fremgik at alene 5% af de udpegede BNBO’er, hvor der var risiko for forurening, var beskyttet ved frivillige aftaler. Siden evalueringen blev lavet, er den procentviseandel steget til 9%, ifølge Miljøstyrelsen.
Den seneste udvikling er Miljøministerens nylige lovforslag om et påbud mod anvendelse af sprøjtemidler omkring drikkevandsboringer. Lovforslaget forventes at blive vedtaget således, det træder i kraft i midten af 2024, og indtil da vil arbejdet med at indgå lodsejeraftaler fortsætte.
Vi er startet med os selv
67 % af vores biler erstattet med elbiler
I 2021 rullede den første leverance af LE34’s elbiler ud på vejene. Inden da havde vi investeret i ladeinfrastruktur på vores fire største kontorer. Bilerne udleder 0 g CO2/km, når strømforsyningen til bilerne kommer fra vedvarende energi, som den naturligvis gør i vores ladestandere. Det betyder, at vi i 2023 på blot tre år har reduceret vores årlige CO2-udledning med 203 tons.
Vi fortsætter udfasningen af fossile biler frem mod 2025, hvor vi skal køre 100 % på el.
Vi drifter 100 % på vedvarende energi
Med et stigende antal elbiler i daglig drift, et stigende antal virtuelle møder, digital korrespondance og servere har overgangen til strøm fra vedvarende energi været et vigtigt tiltag. 1. januar 2023 overgik vi til strøm fra Natur-Energi, hvilket betyder, at 100 % af den strøm, vi selv indkøber kommer fra VE-kilder, svarende til 90 % af vores samlede strømforbrug.
Vi har indgået aftaler med vores udlejere, så vi kan konvertere til grøn energi på de lokaliteter, hvor vi ikke selv indkøber strømmen. Det betyder, at vi fra sommeren 2023 drifter 100 % på vedvarende energi.
Bæredygtighedsrapportering fra 2023
Fra 2024 træder nye krav om bæredygtighedsrapportering i kraft for virksomheder af vores størrelse. Den nye ESG-lovgivning er en del af EU-Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, som skal bidrage til, at EU bliver det første kontinent, som når målene i Parisaftalen. I 2022 startede vi en proces om LE34’s bæredygtige omstilling inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse og har engageret en ekstern rådgiver med mere end 20 års erfaring fra DI for at sikre, at vi griber det rigtigt an.
Det betyder, at vi allerede fra 2023 kommer til at aflægge rapport om, hvilke negative og positive effekter vores aktiviteter har på samfundet, den bæredygtige udvikling og klimaet.