01.09.2020
\nI en ny sag har Vejdirektoratet blandt andet taget stilling til, om kommunen kunne administrere en vej som privat f\u00e6llesvej p\u00e5 baggrund af vejrettighedsloven. Sagen drejede sig om en vej, som vejejeren f\u00f8rst havde afsp\u00e6rret, siden havde pl\u00f8jet og tils\u00e5et.<\/p>\n
Kan kommunen kr\u00e6ve vejen vedligeholdt? Sagen kort fortalt
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let var, om kommunen som vejmyndighed kunne kr\u00e6ve vejen vedligeholdt, eller om vejen ikke kunne administreres som privat f\u00e6llesvej. Vejen f\u00f8rte blandt andet til en mark, og ejeren af denne mark henvendte sig til kommunen, fordi han ikke kunne komme til sin mark.
\nSom det fremg\u00e5r af luftfotoet, var vejen optaget p\u00e5 matrikelkortet\u00a0 (fremh\u00e6vet med r\u00f8d cirkel p\u00e5 luftfotoet nedenfor). Det fremgik desuden af historiske luftfotos fra 2019, 2017 og 2006, at vejen ogs\u00e5 i mange \u00e5r var blevet brugt som adgang til marken.\u00a0
\nVejejeren anerkendte p\u00e5 trods af disse oplysninger ikke, at ejeren af marken havde vejret til vejen. Vejejeren mente s\u00e5ledes, at flere veje i forbindelse med de matrikul\u00e6re \u00e6ndringer, der blandt andet f\u00f8rte til udstykningen af marken, var blevet slettet p\u00e5 matrikelkortet. Det var vejejerens opfattelse, at der i stedet var vejadgang til marken i den anden ende af marken (se luftfotos, der viser forholdende i den anden ende af marken), og at det var denne vej, ejeren af marken havde vejret til.
\nVejejerens advokat mente derfor ikke, at kommunen kunne kr\u00e6ve vejen vedligeholdt, s\u00e5 den kunne bruges som adgang til marken.<\/p>\n
Historiske luftfotos inddraget i sagen
\nLuftfotos fra henholdsvis 2019, 2017 og 2006<\/p>\n
Sagens afg\u00f8relse
\nVejdirektoratet konstaterede i sin afg\u00f8relse, at kommunen havde vurderet, at ejeren af marken p\u00e5 baggrund af vejrettighedslovens \u00a7 1 havde en eksisterende vejret til vejen. Vejdirektoratet fandt ingen grund til at tilsides\u00e6tte kommunens vurdering (sk\u00f8n) af dens brug af vejrettighedslovens \u00a7 1, stk. 1, i den konkrete sag.
\nVejdirektoratet noterede sig i den forbindelse, at vejstykket var optaget som et matrikul\u00e6rt udl\u00e6g p\u00e5 matrikelkortet (som optaget vej), og at det fysiske vejstykke i det store hele svarer til det matrikul\u00e6re udl\u00e6g. Derudover noterede Vejdirektoratet sig, at selvom der ses at v\u00e6re adgang til marken s\u00e5vel nordfra som (nord-)\u00f8stfra, ses disse adgange \u2013 rent matrikul\u00e6rt \u2013 ikke at forl\u00f8be p\u00e5 private f\u00e6llesveje eller offentlige veje. Det blev derfor lagt til grund, at disse adgangsalternativer havde status af rent private veje.
\nDet fremg\u00e5r blandt andet af Vejdirektoratets afg\u00f8relse, at kommunen ogs\u00e5 havde lagt v\u00e6gt p\u00e5 de historiske luftfotos, hvor det omstridte vejstykke fremtr\u00e5dte mere tydeligt end den mulige adgangsvej i den anden ende af marken.
\nSagen endte herefter med, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde lagt v\u00e6gt p\u00e5 usaglige hensyn, og kommunen kunne derfor administrere vejen som privat f\u00e6llesvej p\u00e5 baggrund af vejrettighedsloven.
\nVejdirektoratet bem\u00e6rkede, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt ejeren af marken har vejret, m\u00e5 indbringes for og afg\u00f8res af domstolene, hvis vejejeren vil fastholde, at der ikke er en vejret.\u00a0<\/p>\n
Vejadgang i den anden ende af marken
\nHer ses forholdene i den anden ende af marken, som de tog sig ud p\u00e5 luftfotos fra henholdsvis 2019 og 2006.<\/p>\n
Hvorn\u00e5r kan en vej administreres som privat f\u00e6llesvej?
\nI situationer, hvor det ikke kan dokumenteres, at nogen grundejer har vejret til en vej, kan det vise sig vanskeligt for kommunen at administrere vejen som privat f\u00e6llesvej, hvis vejejeren ikke anerkender, at andre grundejere har vejret til vejen. En vejret kan f.eks. dokumenteres, n\u00e5r vejretten er opst\u00e5et p\u00e5 offentligretligt grundlag. Det kan v\u00e6re i forbindelse med en ekspropriation, i forbindelse med nedklassificering af vejen eller ved kommunal tildeling af vejret. Nogle gange kan vejrettigheder, der er opn\u00e5et p\u00e5 privatretligt grundlag, ogs\u00e5 dokumenteres. Det er f.eks. tilf\u00e6ldet, hvis vejretten er tinglyst.<\/p>\n
Tilstr\u00e6kkeligt grundlag
\nDet er ogs\u00e5 muligt, at kommunen har et tilstr\u00e6kkeligt grundlag for at administrere vejen som privat f\u00e6llesvej, hvis der tidligere har v\u00e6ret sager om vejen, hvor den har v\u00e6ret anset som privat f\u00e6llesvej, eller den matrikul\u00e6re historik kan vise, at der er tale om en privat f\u00e6llesvej. Det fremg\u00e5r dog af forarbejderne til privatvejsloven, at der i en bestemt situation vil v\u00e6re en formodning for, at vejen er privat f\u00e6llesvej, uanset at vejejeren ikke anerkender, at nogen har vejret til vejen.
\nDet er tilf\u00e6ldet, hvis vejen er den eneste eller den v\u00e6sentligste adgang til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder. Herudover skal vejen v\u00e6re angivet p\u00e5 matrikelkortet, og matrikelkortet skal i det v\u00e6sentlige stemme overens med forholdene i marken. I praksis betyder det f\u00f8rst og fremmest, at vejen fysisk skal ligge p\u00e5 den ejendom, hvor vejen ogs\u00e5 skal ligge efter matrikelkortet.\u00a0<\/p>\n
Vejrettighedsloven: Vejejeren skal bevise, at der ikke eksisterer en vejret
\nBaggrunden for, at vejen i denne situation kan administreres som privat f\u00e6llesvej, er, at det fremg\u00e5r af \u00a7 1 i loven om private vejrettigheder fra 1938, at retten til at benytte en vej i denne situation ikke kan fortr\u00e6nges af senere erhververe af rettigheder over den ejendom, hvorp\u00e5 vejen ligger. Det f\u00f8lger af vejrettighedsloven, at det i denne situation er den, der vil bestride, at der foreligger en vejret, der har bevisbyrden.
\nDet er med andre ord vejejeren, der skal bevise, at der ikke eksisterer en vejret, hvis vejen er den eneste eller den v\u00e6sentligste adgang til en ejendom eller en lod.
\nHvis du \u00f8nsker at vide mere om administration af privat f\u00e6llesvej p\u00e5 baggrund af vejrettighedsloven, er du velkommen til at kontakte Ren\u00e9 Aggersbjerg.<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt ekspertene<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
01.09.2020 I en ny sag har Vejdirektoratet blandt andet taget stilling til, om kommunen kunne administrere en vej som privat f\u00e6llesvej p\u00e5 baggrund af vejrettighedsloven. Sagen drejede sig om en vej, som vejejeren f\u00f8rst havde afsp\u00e6rret, siden havde pl\u00f8jet og tils\u00e5et. Kan kommunen kr\u00e6ve vejen vedligeholdt? Sagen kort fortalt Sp\u00f8rgsm\u00e5let var, om kommunen som vejmyndighed […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-929","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n