30.04.2025
\nHovedstadsomr\u00e5det \u2013 og is\u00e6r K\u00f8benhavn \u2013 har i de seneste \u00e5rtier v\u00e6ret h\u00e5rdt ramt af skybrud med store \u00f8konomiske og infrastrukturelle konsekvenser til f\u00f8lge. Som svar har kommuner og forsyningsselskaber igangsat en ambiti\u00f8s skybrudsplan, hvor underjordiske skybrudstunneller \u2013 byens usynlige \u201cvandmetroer\u201d\u2013 spiller en n\u00f8glerolle i fremtidens klimasikring. LE34 er aktuelt involveret i etableringen af cirka 14 km skybrudstunnel med tilh\u00f8rende skakte, bygv\u00e6rker og installationer.<\/p>\n
Tunnelprojekter under byen
\nHOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning etablerer i disse \u00e5r p\u00e5 baggrund af skybrudsplanen flere skybrudstunneller i hovedstadsomr\u00e5det. Projekterne best\u00e5r af tunnelr\u00f8r, der samles i skakte. Skaktene fungerer i f\u00f8rste omgang som start og slutdestination for tunnelboremaskinen, men vil, n\u00e5r tunnelerne tages i drift, tillige fungere som forsinkelsesbassiner. Skaktene er placeret strategisk t\u00e6t p\u00e5 eksisterende hovedforsyningsledninger, hvorved overl\u00f8bsvand fra det eksisterende f\u00e6llesystem via tilslutningsbygv\u00e6rker ledes til skaktene.
\nTunnelr\u00f8rene har for st\u00f8rstedelens vedkommende en diameter p\u00e5 cirka 2\u20135 meter, mens skaktene kan v\u00e6re op til 20-25 meter i diameter og dybden. Form\u00e5let er at lede regnvand v\u00e6k fra byens overflade under skybrud, forsinke afledningen og aflaste kloaksystemet, indtil kapaciteten igen tillader videre afledning.<\/p>\n
Anl\u00e6g i statens h\u00f8jhedsret
\nSelve tunnelr\u00f8rene etableres cirka 10\u201330 meter under terr\u00e6n. Det betyder, at de typisk placeres under det niveau, hvor grundejerens ejendomsret g\u00e6lder \u2013 i det rum, som tilh\u00f8rer statens h\u00f8jhedsret.
\nDer er derfor et s\u00e6rligt fokus p\u00e5 de vertikale ejendomsgr\u00e6nser i projekterne, da ejendomsrettens nedadg\u00e5ende gr\u00e6nse ikke er klart defineret, men afh\u00e6nger af, hvad der er n\u00f8dvendigt for den s\u00e6dvanlige udnyttelse. Ejendommens type og fremtidige udnyttelsesmuligheder afg\u00f8r, hvor dybt ejendomsretten r\u00e6kker, og beror derfor p\u00e5 en konkret vurdering i det enkelte tilf\u00e6lde \u2013 f.eks. vil grunde med mulighed for h\u00f8jhusbyggeri eller parkeringsk\u00e6ldre have krav p\u00e5 en dybere undergrund end parcelhuse.
\nDa tunnelr\u00f8rene placeres i denne dybde, kr\u00e6ver selve anl\u00e6gget som udgangspunkt ikke ekspropriation, men alene servitutp\u00e5l\u00e6g for at beskytte tunnelen mod fremtidige udgravninger og belastninger.
\nTunnelens robusthed g\u00f8r det som hovedregel muligt at bygge ovenp\u00e5, og den g\u00e6ngse tommelfingerregel er op til 8 etager for boligbyggeri og 5\u20136 etager for erhverv. Et konkret eksempel er Cabinn-hotellet p\u00e5 10 etager ved Kalvebod Brygge, som er opf\u00f8rt direkte over Kalvebod Brygge Skybrudstunnel.
\nTunnelerne har derfor i langt de fleste tilf\u00e6lde ingen reel betydning for ejendommenes anvendelse, og begr\u00e6nser kun i et meget lille omfang fremtidigt byggeri. Erstatningen for p\u00e5l\u00e6g af beskyttelsesservitutterne er derfor begr\u00e6nset. Med udgangspunkt i erstatningspraksis fra etablering af K\u00f8benhavns Metro ydes der alene en symbolsk kompensation for \u201etilsmudsning\u201c af tingbogen \u2013 medmindre der dokumenteres konkrete tab.<\/p>\n
Ekspropriation til overjordiske anl\u00e6g
\nI mods\u00e6tning til tunnelr\u00f8rene, kr\u00e6ver anl\u00e6g af skakte og tilh\u00f8rende installationer som bygv\u00e6rker, ventiler og elskabe fysisk adgang og r\u00e5dighed over arealerne. Her sker ekspropriation til:
\n\u2013 Permanent arealerhvervelse til skakte (hvor udstykningskrav udl\u00f8ses)
\n\u2013 Midlertidig arealafst\u00e5else til arbejdspladser
\n\u2013 Servitutp\u00e5l\u00e6g for adgangsveje og f\u00e6rdselsret
\n\u2013 Servitutp\u00e5l\u00e6g for sikring af tunnel og skakt
\nEkspropriation sker efter milj\u00f8beskyttelseslovens \u00a7 58, og kr\u00e6ver, at rettighedserhvervelsen er hjemlet i spildevandsplanen. Planen skal detaljeret opliste ber\u00f8rte matrikler og typen af indgreb \u2013 b\u00e5de i tekst og kortmateriale. Det er derfor afg\u00f8rende, at spildevandsplanen er opdateret og tilstr\u00e6kkelig pr\u00e6cis, f\u00f8r ekspropriation kan gennemf\u00f8res. Denne del af processen kr\u00e6ver erfaringsm\u00e6ssigt en del forarbejde, da det kan v\u00e6re en langvarig proces at gennemf\u00f8re vedtagelse af till\u00e6g til den g\u00e6ldende spildevandsplan, n\u00e5r projekt\u00e6ndringer n\u00f8dvendigg\u00f8r inddragelse af indgreb p\u00e5 nye ejendomme.<\/p>\n
Offentlige vejarealer og servitutter \u2013 en s\u00e6rstilling
\nEn betydelig del af tunnelr\u00f8rene og skaktanl\u00e6ggene placeres under eller i udskilte, offentlige vejarealer. Her kan der ikke tinglyses servitutter, da arealet er udskilt og administreres som offentlig vej. I stedet indg\u00e5s bilaterale aftaler med de respektive vejmyndigheder, hvor oplysninger om tunnelens placering og dybde registreres og danner grundlag for en efterf\u00f8lgende administration af arealerne i tr\u00e5d med de servitutbestemmelser, der tinglyses p\u00e5 de \u00f8vrige ejendomme. Denne fremgangsm\u00e5de skaber forudsigelighed og h\u00e5ndterbarhed for begge parter \u2013 uden at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med anl\u00e6ggets sikkerhed.<\/p>\n
Diplomatisk immunitet \u2013 n\u00e5r ekspropriation ikke er en mulighed
\nEt andet s\u00e6rligt forhold er, at Svanem\u00f8llen Skybrudstunnel p\u00e5 forskellig vis kommer i ber\u00f8ring med fire ambassadeejendomme. S\u00e5danne ejendomme er i henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser betragtet som fremmed territorium, og er derfor ikke underlagt dansk lovgivning, uagtet at ejendommene ligger fysisk i Danmark. Det er derfor vigtigt at v\u00e6re bekendt med dette forhold, s\u00e5fremt der gennemf\u00f8res projekter, som kommer i ber\u00f8ring med ambassadeejendomme.
\nI forhold til Svanem\u00f8llens Skybrudstunnel betyder det konkret, at der ikke kan gennemf\u00f8res ekspropriation til sikring af de n\u00f8dvendige rettigheder ved disse ejendomme. De n\u00f8dvendige rettigheder sikres i stedet via bilaterale aftaler med ambassaderne, som forhandles gennem Udenrigsministeriets protokol. Det kr\u00e6ver en s\u00e6rlig balance mellem juridiske, diplomatiske og praktiske hensyn.<\/p>\n
Ekspropriation i skyggen af sikkerhed: S\u00e6rlige vilk\u00e5r p\u00e5 milit\u00e6rt omr\u00e5de
\nEn anden unik problemstilling, som Svanem\u00f8llen Skybrudstunnel aff\u00f8der, er placeringen af en skakt p\u00e5 Svanem\u00f8llen Kaserne, som tilh\u00f8rer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Da omr\u00e5det er klassificeret som s\u00e6rligt sikret milit\u00e6ranl\u00e6g, stiller det ekstra krav til anl\u00e6g og drift.
\nSelve skakten med tilh\u00f8rende anl\u00e6g etableres ved ekspropriation, men det er samtidig n\u00f8dvendigt at indg\u00e5 en bilateral aftale med FE for at sikre, at projektet gennemf\u00f8res uden at kompromittere kasernens sikkerhed og operative kapacitet. Aftalen omfatter bl.a. vilk\u00e5r for adgangsforhold, sikkerhedsgodkendelse, afsk\u00e6rmning og tekniske forhold under anl\u00e6gsarbejdet og den efterf\u00f8lgende drift.
\nDenne fremgangsm\u00e5de sikrer, at projektet kan gennemf\u00f8res efter almindelige ekspropriationsretlige principper, men med hensyntagen til nationale sikkerhedshensyn \u2013 og er et eksempel p\u00e5, hvordan store anl\u00e6gsprojekter m\u00e5 navigere i gr\u00e6nselandet mellem civil infrastruktur og statens beskyttede funktioner.<\/p>\n
LE34\u2019s rolle: N\u00e5r jura og geoteknik g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd
\nLE34 er dybt involveret i tre skybrudsprojekter: Svanem\u00f8llen -, Valby \u2013 og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, og yder p\u00e5 baggrund af vores erfaring fra prim\u00e6rt metroprojekterne r\u00e5dgivning til HOFOR og Novafos i stort set alle faser af projekterne, n\u00e5r det g\u00e6lder problemstillinger relateret til areal- og rettighedserhvervelse samt forberedelse og gennemf\u00f8relse af ekspropriationsprocessen.
\nEtablering af tunneller i t\u00e6tbefolkede omr\u00e5der kr\u00e6ver en minuti\u00f8s kortl\u00e6gning af eksisterende forhold og rettigheder \u2013 b\u00e5de over og under jorden. Lige fra en vurdering af, hvor den private ejendomsret stopper til identifikation af eksisterende og midlertidige jordankre.
\nSamtidig etableres anl\u00e6ggene i omr\u00e5der, hvor der sker en betydelig ejendomsudvikling, som kr\u00e6ver en t\u00e6t og grundig koordinering med de p\u00e5g\u00e6ldende udviklere. Eksempelvis kan n\u00e6vnes Novo Nordisk nye hoveds\u00e6de i Tuborg Havn i Hellerup, som anl\u00e6gges oven p\u00e5 tunnelr\u00f8ret til Svanem\u00f8llen Skybrudstunnel. Her er det s\u00e6rligt vigtigt, at hensynet til tunnelen indarbejdes i den lokalplan, der baner vejen for projektet, ligesom den efterf\u00f8lgende koordinering med projektejer er essentielt.
\nFor Valby Skybrudstunnel er status, at der er gennemf\u00f8rt ekspropriation, og at anl\u00e6gget i \u00f8jeblikket er i gang med at blive etableret. Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er stort set f\u00e6rdigetableret, og der gennemf\u00f8res i maj 2025 ekspropriation til p\u00e5l\u00e6g af servitut p\u00e5 de ber\u00f8rte ejendomme. Afslutningsvist afventer Svanem\u00f8llen Skybrudstunnel fortsat en \u00a7 25 tilladelse efter Milj\u00f8vurderingsloven, og derfor fortsat st\u00e5r over for gennemf\u00f8relse af b\u00e5de ekspropriation og anl\u00e6g.<\/p>\n
Fremtidens klimatilpasning
\nSkybrudstunnellerne er en ny type infrastruktur, usynlig i det daglige \u2013 men afg\u00f8rende for fremtidens trygge byliv.
\nDe viser, hvordan samarbejde mellem offentlige og private akt\u00f8rer g\u00f8r det muligt at realisere komplekse projekter under byens overflade \u2013 og g\u00f8r hovedstaden mere modstandsdygtig, n\u00e5r n\u00e6ste skybrud rammer.
\nHvis du har sp\u00f8rgsm\u00e5l til artiklen kan du kontakte Cecilie Ravn-Christensen eller S\u00f8ren Henriksen.<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Kenneth Holme Poulsen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen
\nGert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nErik Jeppesen
\nMartin Korgaard
\nDaniel Lundeman Lind
\nCecilie Ravn-Christensen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
30.04.2025 Hovedstadsomr\u00e5det \u2013 og is\u00e6r K\u00f8benhavn \u2013 har i de seneste \u00e5rtier v\u00e6ret h\u00e5rdt ramt af skybrud med store \u00f8konomiske og infrastrukturelle konsekvenser til f\u00f8lge. Som svar har kommuner og forsyningsselskaber igangsat en ambiti\u00f8s skybrudsplan, hvor underjordiske skybrudstunneller \u2013 byens usynlige \u201cvandmetroer\u201d\u2013 spiller en n\u00f8glerolle i fremtidens klimasikring. LE34 er aktuelt involveret i etableringen af […]<\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-18220","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n