16.09.2021
\nEn ejendom blev i 1967 delvist eksproprieret i forbindelse med anl\u00e6g af en motorvej, og ejeren fik i den forbindelse erstatning for \u2019samtlige ulemper\u2019, herunder \u2019hegns- og haveforstyrrelser\u2019. I 2012 udvidede Vejdirektoratet en tilk\u00f8rselsrampe, som l\u00e5 op ad ejendommen, og i den forbindelse blev der eksproprieret et yderligere areal fra samme ejendom. Vejdirektoratet fjernede samtidig beplantning beliggende p\u00e5 vejarealet \u2013 mellem ejendommen og den udvidede tilk\u00f8rselsrampe.<\/p>\n
Ejeren af ejendommen kr\u00e6vede erstatning for yderligere indbliksgener som f\u00f8lge af den fjernede beplantning, men blev af ekspropriationskommissionen alene tilkendt erstatning for arealafst\u00e5elsen. Kommissionen afviste at tilkende erstatning for indbliksgener, da kommissionen ikke fandt, at den s\u00e5kaldte naboretlige t\u00e5legr\u00e6nse var overskredet, og henviste i \u00f8vrigt til, at beplantningen havde st\u00e5et p\u00e5 Vejdirektoratets areal.
\nSagen er f\u00f8rst og fremmest principiel, da det har store konsekvenser, hvis vejmyndigheder er erstatningspligtige overfor naboer, n\u00e5r de besk\u00e6rer eller fjerner beplantning p\u00e5 vejarealet. Derudover er sagen interessant, da sp\u00f8rgsm\u00e5let m\u00f8dte uenighed blandt de forskellige instanser:<\/p>\n
Ekspropriationskommissionen: Ingen erstatning for indbliksgener
\nTaksationskommissionen: 100.000 kr. for indbliksgener
\nByretten: Ingen erstatning for indbliksgener
\nLandsretten: 100.000 kr. for indbliksgener
\nH\u00f8jesteret: Ingen erstatning for indbliksgener<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Taksationskommissionen
\nDa der ikke var enighed om erstatningen, blev erstatningssp\u00f8rgsm\u00e5let i f\u00f8rste omgang pr\u00f8vet ved taksationskommissionen.
\nKommissionen var ikke enig med ekspropriationskommissionen og argumenterede for, at der i sagen forel\u00e5 s\u00e6rlige forhold. Kommissionen mente, at beplantningens form\u00e5l m\u00e5tte v\u00e6re at beskytte lodsejeren imod indbliksgener fra tilk\u00f8rselsrampen. Lodsejer havde if\u00f8lge kommissionen ikke selv haft grund til at etablere afsk\u00e6rmende beplantning eller lignende p\u00e5 egen grund, og fjernelsen af beplantningen p\u00e5 vejarealet skulle ses som en direkte konsekvens af det nye anl\u00e6g. P\u00e5 baggrund af almindelige naboretlige grunds\u00e6tninger tilkendtes lodsejer 100.000 kr. i erstatning for indbliksgener, da ulemperne oversteg, \u201d\u2026 hvad der med rimelighed m\u00e5 p\u00e5regnes som led i den almindelige samfundsudvikling\u201d.<\/p>\n
Byretten
\nByretten kom frem til det modsatte resultat. Retten mente ikke, at det kunne l\u00e6gges til grund, at beplantningen var etableret for at beskytte ejendommen mod indbliksgener og fremf\u00f8rte, at der ikke havde v\u00e6ret noget til hinder for, at ejeren i perioden selv havde etableret afsk\u00e6rmende beplantning.
\nI forhold til den naboretlige begrundelse fremf\u00f8rte byretten, at ejendommens placering medf\u00f8rte, at man ud fra den almindelige samfundsudvikling m\u00e5tte forvente, at der kunne ske \u00e6ndringer i vejanl\u00e6gget, og at t\u00e5legr\u00e6nsen ikke blev anset for overskredet:\u00a0\u201dOml\u00e6gningen af tilk\u00f8rselsrampen og samtidig fjernelse af beplantningen har som led i den almindelige samfundsudvikling derfor v\u00e6ret forventelig og p\u00e5regnelig for grundejer.\u201d<\/p>\n
Landsretten
\nLandsretten lagde derimod blandt andet v\u00e6gt p\u00e5, at Vejdirektoratet ikke havde l\u00f8ftet bevisbyrden for, at form\u00e5let med beplantningen ikke var at afsk\u00e6rme ejendommen mod indbliksgener. Det var landsrettens opfattelse, at ulemperne i form af indbliksgener oversteg, hvad der med rimelighed m\u00e5tte p\u00e5regnes som led i den samfundsm\u00e6ssige udvikling, og landsretten fandt derfor ikke grund til at tilsides\u00e6tte taksationskommissionens afg\u00f8relse. Retten lagde v\u00e6gt p\u00e5 fremlagte fotos, grundejers forklaring og det forhold, at vej og tilk\u00f8rselsrampe ligger h\u00f8jt i forhold til haven, hvilket alts\u00e5 if\u00f8lge retten medf\u00f8rte s\u00e5 store indbliksgener, at de oversteg den naboretlige t\u00e5legr\u00e6nse og dermed var erstatningspligtige.<\/p>\n
H\u00f8jesteret
\nH\u00f8jesteret var enige med byretten: Fjernelsen af beplantningen p\u00e5 vejarealet oversteg ikke hvad grundejer \u201d\u2026 med rimelighed har m\u00e5ttet p\u00e5regne som led i den almindelige samfundsudvikling p\u00e5 trafikomr\u00e5det\u201d.
\nH\u00f8jesteret sl\u00e5r fast, at det er det helt klare udgangspunkt, at vejmyndigheden kan fjerne beplantning p\u00e5 vejarealer, uden at naboer dermed kan kr\u00e6ve erstatning for ulemper.<\/p>\n
LE34’s kommentar
\nSom beskrevet indledningsvist er dommen principiel, da h\u00f8jesteret jo fastsl\u00e5r, at vejmyndigheden \u2013 som det helt klare udgangspunkt \u2013 ikke er erstatningspligtig over for naboer, n\u00e5r den f\u00e6lder beplantning beliggende p\u00e5 vejarealet. Vi kan dermed ogs\u00e5 udlede af dommen, at der (ikke overraskende) godt kan opst\u00e5 situationer, hvor den naboretlige t\u00e5legr\u00e6nse modsat overskrides.
\nMen udgangspunktet er alts\u00e5, at man som nabo til et vejareal ikke (n\u00f8dvendigvis) skal tage eksisterende og i praksis afsk\u00e6rmende beplantning p\u00e5 vejarealer for givet \u2013 beplantningen kan ikke opfattes som en beskyttet ret.
\nP\u00e5 samme vis er man som grundejer jo heller ikke herre over hvilke dispositioner, der foretages p\u00e5 private naboejendomme, s\u00e5 l\u00e6nge der disponeres efter g\u00e6ldende lovgivning, hvad end man bryder sig om det eller ej. Naboretten beskytter grundejere i situationer, hvor den naboretlige t\u00e5legr\u00e6nse overskrides den almindelige samfundsudvikling taget i betragtning. Det er reguleret i en omfattende retspraksis.<\/p>\n
L\u00e6s de omtalte domme
\nSe alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
16.09.2021 En ejendom blev i 1967 delvist eksproprieret i forbindelse med anl\u00e6g af en motorvej, og ejeren fik i den forbindelse erstatning for \u2019samtlige ulemper\u2019, herunder \u2019hegns- og haveforstyrrelser\u2019. I 2012 udvidede Vejdirektoratet en tilk\u00f8rselsrampe, som l\u00e5 op ad ejendommen, og i den forbindelse blev der eksproprieret et yderligere areal fra samme ejendom. Vejdirektoratet fjernede […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1729","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n