27.11.2024
\nByretsdommen er med til at klarl\u00e6gge ledningsejerens retsstilling i de tilf\u00e6lde, hvor de har ledninger beliggende i et areal, som nedl\u00e6gges som offentlig vej. Byretten tog stilling til, hvorvidt vejlovens g\u00e6steprincip fortsat er g\u00e6ldende efter vejnedl\u00e6ggelsen, eller om arealet efter vejnedl\u00e6ggelsen reguleres efter det ulovbestemte g\u00e6steprincip. Det fik betydning, da grundejeren, der k\u00f8bte det nedlagte vejareal, \u00f8nskede at bebygge arealet, og det derfor var n\u00f8dvendigt at flytte en ledning. Ledningsejeren mente, at kommunen skulle betale for oml\u00e6gningen.<\/p>\n
Nedl\u00e6ggelse af offentlige veje
\nN\u00e5r en offentlig vej nedl\u00e6gges, skal kommunen iagttage hensynet til eventuelle ledningsejere i vejarealet. Der g\u00e6lder en s\u00e6rlig hensynspligt til ledningsejeren, som vi tidligere har behandlet i artiklen \u2019Hvad sker der med ledningerne, n\u00e5r veje nedl\u00e6gges?\u2019
\nEfter vejlovens \u00a7 127, stk. 3 har ledningsejere krav p\u00e5, at kommunen lader tinglyse en ledningsdeklaration p\u00e5 det nedlagte vejareal. Det kan i praksis ske ved, at kommunen laver et LER-udtr\u00e6k for vejarealet og herefter orienterer eventuelle ledningsejere om muligheden for tinglysning. Det er ledningsejeren, der skal afholde udgifterne.<\/p>\n
Ledningernes retsstilling
\nI forbindelse med tinglysning af en ledningsdeklaration i et nedlagt vejareal, kan der opst\u00e5 tvivl om, hvilke vilk\u00e5r ledningerne skal tinglyses under. F\u00f8r nedl\u00e6ggelsen var de omfattet af vejlovens g\u00e6steprincip. Det betyder, at ledningsejeren skal betale for oml\u00e6gninger, n\u00e5r vejmyndigheden iv\u00e6rks\u00e6tter arbejder, der er inden for rammerne af de form\u00e5l, som vejmyndigheden kan varetage, jf. vejlovens \u00a7 77.
\nDet fremg\u00e5r ikke af vejloven, hvilke vilk\u00e5r ledningen ligger p\u00e5 efter nedl\u00e6ggelsen, og det bedste fortolkningsbidrag der har v\u00e6ret til sp\u00f8rgsm\u00e5let, har ind til nu v\u00e6ret to afg\u00f8relser fra Transportministeriet, herunder afg\u00f8relse af 9. marts 2012, som der ogs\u00e5 henvises til i dommen.
\nAfg\u00f8relserne sl\u00e5r fast, at ledninger beliggende i et vejareal efter nedl\u00e6ggelsen af vejen ligger p\u00e5 de vilk\u00e5r, der f\u00f8lger af det ulovbestemte g\u00e6steprincip \u2013 og alts\u00e5 ikke l\u00e6ngere vejlovens. Det skyldes helt grundl\u00e6ggende, at arealet ikke l\u00e6ngere er omfattet af vejlovens anvendelsesomr\u00e5de, som alene er offentlige veje og stier, jf. lovens \u00a7 2.<\/p>\n
Byretsdom BS-17736\/2023-HIL
\nEn grundejer fik lov til at k\u00f8be et mindre vejareal af en kommune med henblik p\u00e5 at udvide sin grund og evt. bygge et anneks. Der var en vandforsyningsledning beliggende i arealet, men vandv\u00e6rket blev ikke orienteret i forbindelse med nedl\u00e6ggelsen af vejarealet, og ledningerne blev derfor ikke tinglyst. Nogle \u00e5r senere rettede grundejeren henvendelse til vandv\u00e6rket, da de skulle til at opf\u00f8re bebyggelse p\u00e5 arealet. Vandv\u00e6rket omlagde en hovedvandledning og kontaktede derefter kommunen og bad dem om at betale omkostningerne p\u00e5 knap 430.000 kroner. Kommunen n\u00e6gtede at betale, og vandv\u00e6rket indbragte sagen for byretten.<\/p>\n
Ledningsejerens p\u00e5stand
\nVandv\u00e6rket er af den opfattelse, at kommunen skal betale for oml\u00e6gningen, da ledningen ogs\u00e5 efter vejnedl\u00e6ggelsen er omfattet af vejlovens g\u00e6steprincip. En \u00e6ndret anvendelse af arealet, der ikke er begrundet i vejform\u00e5l, skal dermed bekostes af kommunen. Derudover mener de, at kommunen har handlet i strid med god forvaltningsskik og ikke har opfyldt vejlovens \u00a7 127, da de ikke har orienteret vandv\u00e6rket ved nedl\u00e6ggelsen af vejarealet.
\nVandv\u00e6rket g\u00f8r sammenfattende g\u00e6ldende, at der er grundlag for at antage, at ledningen i det nedlagte vejarealet ikke uden videre g\u00e5r fra at v\u00e6re omfattet af vejlovens g\u00e6steprincip til det ulovbestemte g\u00e6steprincip. De vil alts\u00e5 ikke acceptere en \u00e6ndring i de vilk\u00e5r, som ledningen oprindeligt blev anbragt efter, og de mener dermed ikke, at erhververen af arealet skal have en \u201dbedre\u201d ret, end hvad vejmyndigheden havde f\u00f8r nedl\u00e6ggelsen.
\nVandv\u00e6rket fremh\u00e6ver, at det ulovbestemte g\u00e6steprincip tilbyder ledningsejere en v\u00e6sentligt ringere retsstilling og samtidig grundejeren en v\u00e6sentlig bedre retsstilling end vejlovens g\u00e6steprincip.<\/p>\n
Kommunens p\u00e5stand
\nKommunen mener overordnet, at ledningerne overgik til at v\u00e6re omfattet af det ulovbestemte g\u00e6steprincip efter nedl\u00e6ggelsen af vejen, da vejlovens g\u00e6steprincip alene finder anvendelse i veje og stier og ikke nedlagte vejarealer. De begrunder det bl.a. med, at der efter vejlovens g\u00e6steprincip er meget vide muligheder for at kr\u00e6ve en ledning flyttet i et vejareal, mens det i et nedlagt vejareal de fakto er umuligt for en grundejer at kr\u00e6ve en ledning flyttet p\u00e5 ledningsejerens bekostning, hvis den fortsat ligger under vejlovens g\u00e6steprincip, og det dermed alene er form\u00e5l efter vejloven, der kan begrunde en flytning. Erhververen vil derfor f\u00e5 en langt ringere retsstilling end overdrageren.
\nLedningen ligger alts\u00e5 p\u00e5 g\u00e6stevilk\u00e5r, som ikke \u201dforsvinder\u201d ved nedl\u00e6ggelsen af vejarealet.
\nI forhold til tinglysning, s\u00e5 mener kommunen, at initiativet skal komme fra ledningsejeren, og at form\u00e5let med tinglysningen alene er at g\u00f8re senere erhververe bekendte med ledningens tilstedev\u00e6relse og ikke at \u00e6ndre ledningens retstilstand. De mener derfor ikke, at de har handlet ansvarsp\u00e5dragende ved ikke at oplyse om vejnedl\u00e6ggelsen.
\nDet er i \u00f8vrigt kommunens opfattelse, at erstatningssp\u00f8rgsm\u00e5let m\u00e5 v\u00e6re mellem vandv\u00e6rket og grundejeren \u2013 og ikke kommunen.<\/p>\n
Byretten
\nByretten kommer frem til, at overdragelsen af arealet til en privat grundejer ikke \u00e6ndrer p\u00e5, at ledningerne har retlig status som \u201dg\u00e6st\u201d, og efter nedl\u00e6ggelsen af vejarealet derfor er omfattet af det ulovbestemte g\u00e6steprincip. Det er alts\u00e5 i tr\u00e5d med Transportministeriets udtalelse.
\nRetten henviser til vejlovens forarbejder, hvor det n\u00e6vnes, at formodningen er, at forsyningsledninger i vejarealer er placeret vederlagsfrit efter tilladelse fra arealejeren \u2013 alts\u00e5 som et gavemoment. Der har i sagen ikke v\u00e6ret grundlag for at antage, at arealet ikke har v\u00e6ret stillet til r\u00e5dighed vederlagsfrit, og blandt andre grunde er foruds\u00e6tningen for at anvende g\u00e6steprincippet derfor til stede.
\nRetten n\u00e6vner afslutningsvis, at der ikke er pr\u00e6senteret oplysninger om byggeprojektet, og at vandv\u00e6rket ikke har dokumentet n\u00f8dvendigheden af ledningsflytningen.
\nKommunen frifindes derfor.<\/p>\n
Kommentar
\nDet er vores opfattelse, at kommunen i sagen har fors\u00f8mt sin hensynspligt til ledningsejeren \u2013 de burde have orienteret dem i forbindelse med nedl\u00e6ggelsen af vejarealet.
\nDa dommen fastl\u00e6gger, at ledninger i nedlagte vejarealer ligger p\u00e5 det ulovbestemte g\u00e6steprincip, \u00e6ndrer det dog ikke p\u00e5, at arealejerens \u00e6ndrede anvendelse af arealet medf\u00f8rer, at ledningsejeren m\u00e5 betale for oml\u00e6gningen, da de er \u201dg\u00e6ster\u201d i arealet.
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let er, om kommuner i forbindelse med nedl\u00e6ggelse af vejarealer sagligt i et givent salgsmateriale kan stille vilk\u00e5r om, at ledninger i arealet skal tinglyses med fravigelse af g\u00e6steprincippet. Det vil v\u00e6re i ledningsejernes interesse, men kan forringe arealets v\u00e6rdi v\u00e6sentligt, s\u00e5fremt erhververen netop \u00f8nsker at erhverve arealet med henblik p\u00e5 bebyggelse.
\nI netop denne sag kan det virke samfunds\u00f8konomisk uhensigtsm\u00e6ssigt, at kommunen s\u00e6lger et nedlagt vejareal til knap 60.000 kroner til ejeren af naboejendommen, hvorefter vandv\u00e6rket betaler knap 430.000 kroner for en ledningsoml\u00e6gning som f\u00f8lge af ejerens dispositioner over det nedlagte vejareal.
\nDommens resultat er en ulempe for ledningsejerne, da de efter vejnedl\u00e6ggelser kan risikere at skulle bekoste dyre ledningsoml\u00e6gninger p\u00e5 baggrund af ethvert form\u00e5l og ikke kun form\u00e5l efter vejloven.
\nOpdatering 16.12.24: Dommen er efter artiklens udgivelse blevet anket.
\nHvis du har sp\u00f8rgsm\u00e5l til artiklen kan du kontakte Jonathan Overgaard Markman eller Vibeke St\u00e6rdahl Nielsen.<\/p>\n
Byretsdommen findes her
\nSe alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Kenneth Holme Poulsen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen
\nGert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nErik Jeppesen
\nMartin Korgaard
\nDaniel Lundeman Lind<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
27.11.2024 Byretsdommen er med til at klarl\u00e6gge ledningsejerens retsstilling i de tilf\u00e6lde, hvor de har ledninger beliggende i et areal, som nedl\u00e6gges som offentlig vej. Byretten tog stilling til, hvorvidt vejlovens g\u00e6steprincip fortsat er g\u00e6ldende efter vejnedl\u00e6ggelsen, eller om arealet efter vejnedl\u00e6ggelsen reguleres efter det ulovbestemte g\u00e6steprincip. Det fik betydning, da grundejeren, der k\u00f8bte det […]<\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-16645","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n