30.11.2022
\nPlanklagen\u00e6vnets afg\u00f8relse i sag 22\/05251 understreger, at selvom ekspropriationen m\u00e5tte v\u00e6re n\u00f8dvendig for lokalplanens virkeligg\u00f8relse, og en mindre indgribende foranstaltning end ekspropriation ikke er mulig, stilles der fortsat krav om, at indgrebet ogs\u00e5 er rimeligt.<\/p>\n
Ekspropriation til realisering af lokal industrivirksomheds udvidelse
\nSagen omhandlede en kommunes beslutning om ekspropriation, der havde til form\u00e5l at sikre udvidelsen af en lokal industrivirksomhed i overensstemmelse med den lokalplan, der blev vedtaget i 2006, hvis anvendelsesbestemmelser udlagde det eksproprierede areal til erhvervsform\u00e5l.
\nVirksomheden, der var beliggende i byens udkant, havde gennem flere \u00e5r oplevet stigende v\u00e6kst, hvilket medf\u00f8rte et presserende behov for udvidelse af bl.a. virksomhedens kontor- og produktionsfaciliteter. Da en flytning eller opdeling af produktionen ikke var mulig, fors\u00f8gte virksomheden forg\u00e6ves at erhverve en del af de tilst\u00f8dende landbrugsarealer.
\nKommunen, der havde et \u00f8nske om at fremme v\u00e6kst og udvikling i byen, traf derfor beslutning om at ekspropriere ca. 3,5 % af den tilst\u00f8dende landbrugsejendom med henblik p\u00e5 at overdrage arealet til den lokale industrivirksomhed og derved sikre virksomhedens udvidelsesmuligheder.
\nEjeren af de eksproprierede arealer p\u00e5klagede efterf\u00f8lgende kommunens ekspropriationsbeslutning til Planklagen\u00e6vnet. Lodsejeren, der hidtil havde n\u00e6gtet at s\u00e6lge arealet til virksomheden, gjorde bl.a. g\u00e6ldende, at kommunens ekspropriation hverken var n\u00f8dvendig, aktuel eller hensigtsm\u00e6ssig, og at ekspropriationsindgrebet i \u00f8vrigt afskar lodsejerens mulighed for selvrealisering af ejendommen.
\nVed behandlingen af lodsejerens klage skulle Planklagen\u00e6vnet derfor tage stilling til, om kommunens beslutning om at ekspropriere var lovlig, herunder om almindelige ekspropriationsbetingelser var opfyldt.<\/p>\n
N\u00f8dvendighedskriteriet sk\u00e6rpes ved ekspropriation til fordel for private
\nPlanlovens \u00a7 47 giver som udgangspunkt kommunen bef\u00f8jelse til at ekspropriere arealer, der tilh\u00f8rer private, n\u00e5r ekspropriation vil v\u00e6re \u201daf v\u00e6sentlig betydning for virkeligg\u00f8relsen af en lokalplan\u201d. Det er dog vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at bef\u00f8jelsen er undergivet de almindelige ekspropriationsbetingelser, der g\u00e6lder i medf\u00f8r af grundlovens \u00a7 73, eller som er udviklet gennem praksis.
\nDet kr\u00e6ves derfor, at ekspropriationen sker med hjemmel i lov, at den er b\u00e5ret af almene samfundsinteresser, og at ekspropriationen sker mod betaling af fuldst\u00e6ndig erstatning. Og hvad der er s\u00e6rlig relevant i denne sammenh\u00e6ng; at ekspropriationen er n\u00f8dvendig.
\nN\u00f8dvendighedskriteriet udspringer dels af bestemmelsen i grundlovens \u00a7 73, hvorefter ekspropriation kun kan ske, hvor almenvellet \u201dkr\u00e6ver det\u201d, og dels af det almindelige, forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Kravet om n\u00f8dvendighed foruds\u00e6tter, at en r\u00e6kke betingelser er opfyldt, f\u00f8r ekspropriationen er lovlig.
\nDet indeb\u00e6rer, at ekspropriationen ikke er lovlig, hvor den ber\u00f8rte ejer selv kan og vil realisere projektet, eller hvor ekspropriationens form\u00e5l kan realiseres p\u00e5 en mindre indgribende m\u00e5de. Endvidere m\u00e5 ekspropriationen ikke omfatte et st\u00f8rre areal end p\u00e5kr\u00e6vet, ligesom ekspropriationen skal v\u00e6re tidsm\u00e6ssig aktuel, og i \u00f8vrigt v\u00e6re egnet til at opn\u00e5 det form\u00e5l, der ligger til grund for ekspropriationen.
\nDesuden skal ekspropriationen under alle omst\u00e6ndigheder st\u00e5 i rimeligt forhold til det indgreb, den ber\u00f8rte lodsejer eller andre med begr\u00e6nsede rettigheder over det p\u00e5g\u00e6ldende areal uds\u00e6ttes for. Det betyder, at der i praksis m\u00e5 foretages en konkret afvejning mellem p\u00e5 den ene side de almene samfundsinteresser, der begrunder ekspropriationsindgrebet, og p\u00e5 den anden side de interesser den ber\u00f8rte lodsejer m\u00e5tte have i fortsat at r\u00e5de over arealet.
\nDette g\u00e6lder ikke mindst ved ekspropriation til fordel for private, hvor n\u00f8dvendighedskriteriet efter praksis sk\u00e6rpes. Der er s\u00e5ledes som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at en kommune gennemf\u00f8rer en ekspropriation, der indeb\u00e6rer arealoverf\u00f8rsel mellem private. Dog medf\u00f8rer den sk\u00e6rpede bed\u00f8mmelse af n\u00f8dvendighedskriteriet, at de almene samfundsinteresser, der ligger til grund for ekspropriationen, skal v\u00e6re s\u00e6rligt tungtvejende sammenholdt med andre ekspropriationer, hvor der ikke sker arealoverf\u00f8rsel mellem private, og at ekspropriationen efter en konkret afvejning samtidig er rimelig.<\/p>\n
Virksomhedens behov kunne ikke fortr\u00e6nge lodsejerens interesser
\nAt der g\u00e6lder en sk\u00e6rpet bed\u00f8mmelse af n\u00f8dvendighedskriteriet, fik da ogs\u00e5 afg\u00f8rende betydning ved Planklagen\u00e6vnets bed\u00f8mmelse i den omtalte sag, hvor kommunen havde truffet beslutning om at gennemf\u00f8re ekspropriation til fordel for den lokale industrivirksomhed.
\nPlanklagen\u00e6vnet lagde til grund for afg\u00f8relsen, at ekspropriationen havde den forn\u00f8dne lovhjemmel, og bem\u00e6rkede i den forbindelse, at lokalplanen, der udgjorde grundlaget for ekspropriationen, varetog lovlige planl\u00e6gningsm\u00e6ssige hensyn og i \u00f8vrigt var tilstr\u00e6kkelig pr\u00e6cis og detaljeret. S\u00e6rligt om ekspropriationens aktualitet bem\u00e6rkede n\u00e6vnet, at udvidelsen af virksomheden \u00f8nskedes igangsat snarest muligt.
\nVed den n\u00e6rmere bed\u00f8mmelse af n\u00f8dvendighedskriteriet fandt Planklagen\u00e6vnet, at kommunen i tilstr\u00e6kkelig grad havde godtgjort, at ekspropriationen var n\u00f8dvendig \u201di sn\u00e6ver forstand\u201d, som det formuleredes i afg\u00f8relsen. N\u00e6vnet henviste bl.a. til, at en mindre indgribende foranstaltning ikke var mulig, og at kommunen ikke eksproprierede et st\u00f8rre areal end n\u00f8dvendigt, ligesom kommunen havde dokumenteret ekspropriationens n\u00f8dvendighed i forhold til virksomhedens mulighed for at udvide i overensstemmelse med lokalplanen.
\nEt flertal p\u00e5 9 af n\u00e6vnets i alt 11 medlemmer fandt imidlertid, at virksomhedens behov for at udvide ikke var s\u00e5 tungtvejende, at det kunne begrunde indgrebet i den p\u00e5g\u00e6ldende landbrugsejendom. Af begrundelsen for afg\u00f8relsen fremg\u00e5r, at flertallet lagde afg\u00f8rende v\u00e6gt p\u00e5, at der var tale om ekspropriation til fordel for en privat virksomhed. Endvidere lagde n\u00e6vnet v\u00e6gt p\u00e5, at der i en relativt kort afstand fra virksomheden l\u00e5 andre erhvervsomr\u00e5der, og at virksomheden i \u00f8vrigt r\u00e5dede over andre ejendomme.
\nPlanklagen\u00e6vnet fandt s\u00e5ledes, at det forhold, at det var uhensigtsm\u00e6ssigt for virksomheden at opdele eller flytte produktionen, ikke var tilstr\u00e6kkelig tungtvejende og derfor ikke stod i rimeligt forhold til lodsejerens interesse i fortsat at r\u00e5de over de p\u00e5g\u00e6ldende arealer, uanset at indgrebet omfattede en relativ begr\u00e6nset del af landbrugsejendommens samlede areal.
\nEt mindretal p\u00e5 2 medlemmer fandt modsat, at lodsejerens interesse m\u00e5tte vige for virksomhedens udvidelse, idet mindretallet bl.a. henviste til, at det eksproprierede areal udgjorde en begr\u00e6nset del af lodsejerens ejendom, og at virksomheden havde et presserende behov for at kunne udvide.
\nP\u00e5 den baggrund tilsidesatte Planklagen\u00e6vnet kommunens beslutning om ekspropriation.<\/p>\n
\u00d8get opm\u00e6rksomhed p\u00e5 kravene til ekspropriation til fordel for private
\nAfg\u00f8relsen viser, at der er grund til at \u00f8ge opm\u00e6rksomheden p\u00e5 udviklingen i praksis, hvorefter bed\u00f8mmelsen af n\u00f8dvendighedskriteriet, herunder s\u00e6rligt i forhold til ekspropriationens rimelighed, sk\u00e6rpes ved ekspropriationer, der indeb\u00e6rer arealoverf\u00f8rsel mellem private.
\nBed\u00f8mmelsen af rimeligheden indeb\u00e6rer som beskrevet en afvejning mellem de konkrete, modst\u00e5ende interesser, ekspropriationsmyndigheden og lodsejeren m\u00e5tte have. Som afg\u00f8relsen illustrerer, stilles der ved afvejningen i praksis krav om, at de almene samfundsinteresser, der begrunder ekspropriationen, er s\u00e6rligt tungtvejende, hvis den ber\u00f8rte lodsejers interesse skal vige.
\nDe forhold, der ofte vil v\u00e6re af betydning for afvejningen, og som kommuner og andre med fordel kan rette opm\u00e6rksomhed p\u00e5, er mange. Det drejer sig eksempelvis om ekspropriationsindgrebets omfang og betydning for den eksproprierede ejendom. Endvidere er det relevant at se p\u00e5 karakteren af det eksproprieredes areal og dets betydning for lodsejeren. Desuden er det afg\u00f8rende, hvilke tungtvejende hensyn der begrunder ekspropriationen, og i den forbindelse hvilke alternativer til ekspropriation der foreligger. \u00a0
\nHvilke forhold, der i den enkelte sag m\u00e5tte v\u00e6re relevante, afh\u00e6nger af sagens konkrete omst\u00e6ndigheder. Oplistningen er derfor ikke udt\u00f8mmende, men illustrerer de overvejelser, kommunen som ekspropriationsmyndighed med fordel kan bringe i spil, n\u00e5r der tr\u00e6ffes beslutning om gennemf\u00f8relse af ekspropriation.
\nLE34 bist\u00e5r kommuner, private og andre akt\u00f8rer med r\u00e5dgivning om ekspropriation. Har du sp\u00f8rgsm\u00e5l til artiklens indhold eller \u00f8nsker du at h\u00f8re n\u00e6rmere om LE34\u2019s r\u00e5dgivning i forbindelse med ekspropriation, er du velkommen til at kontakte os.
\nHvis du har sp\u00f8rgsm\u00e5l til artiklen kan du kontakte Daniel Lundeman Lind.<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen
\nErik Jeppesen
\nMartin Korgaard
\nDaniel Lundeman Lind<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
30.11.2022 Planklagen\u00e6vnets afg\u00f8relse i sag 22\/05251 understreger, at selvom ekspropriationen m\u00e5tte v\u00e6re n\u00f8dvendig for lokalplanens virkeligg\u00f8relse, og en mindre indgribende foranstaltning end ekspropriation ikke er mulig, stilles der fortsat krav om, at indgrebet ogs\u00e5 er rimeligt. Ekspropriation til realisering af lokal industrivirksomheds udvidelse Sagen omhandlede en kommunes beslutning om ekspropriation, der havde til form\u00e5l at […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1647","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n