24.04.2024
\nDet sp\u00f8rgsm\u00e5l har Vejdirektoratet (VD) behandlet i udtalelse af 29. januar 2024 (sagsnr. 24\/00741). En kommune havde spurgt, om der forud for vejmyndighedens beslutning om arbejde eller \u00e6ndringer p\u00e5 vejarealet er krav om partsh\u00f8ring af vejejeren i de tilf\u00e6lde, hvor en offentlig vej ikke er udskilt i matriklen. Vejen er dermed registreret og optaget som offentlig vej i kommunens vejfortegnelse, men vejen er rent matrikul\u00e6rt beliggende p\u00e5 privat ejendom \u2013 alts\u00e5 ikke udskilt.<\/p>\n
Offentlige veje og udskillelse i matriklen
\nEt offentligt vejareal er i vejlovens forstand hele det \u201dudlagte vejareal\u201d (ikke n\u00f8dvendigvis udskilt), der udover selve k\u00f8rebanen kan best\u00e5 af fortove, cykelstier, rabatter, vejudstyr m.m.1
\nVed nyerhvervede vejarealer skal arealerne udskilles i matriklen, jf. vejlovens \u00a7 60. Det medf\u00f8rer, at arealet tildeles et vejlitra i matriklen og i matrikelkortet, f.eks. \u201d7000q\u201d. Det medf\u00f8rer ogs\u00e5, at der ikke kan vindes h\u00e6vd over vejarealet.
\nVejmyndigheden har derudover en forpligtigelse til at udskille eksisterende ikke-udskilte kommuneveje efter reglerne i \u00a7 61. De matrikul\u00e6re regler medf\u00f8rer, at landinspekt\u00f8ren skal afm\u00e6rke vejskellet, modtage skriftlig accept fra \u2013 eller foretage orientering af \u2013 tilgr\u00e6nsende ejer og endelig skal vejmyndigheden erkl\u00e6re, at vejarealet har v\u00e6ret optaget i vejfortegnelsen i de sidste 20 \u00e5r.2 VD\u2019s udtalelse er relevant, da der i praksis ses mange eksempler p\u00e5 ikke-udskilte kommuneveje.
\nManglende udskillelse har ingen betydning for et areals vejstatus som offentlig vej, jf. udtalelsen fra VD.
\nDer kan derimod opst\u00e5 tvivl om, hvem der ejer det offentlige vejareal samt vejskellets placering, herunder f.eks. hvorvidt et tilgr\u00e6nsende gr\u00f8nt areal anvendes som en del af den offentlige vej eller kun til private form\u00e5l. I vurderingen tages der udgangspunkt i de faktiske forhold i marken.<\/p>\n
Figur 1 – Eksempel p\u00e5 en ikke-udskilt kommunevej (Gr\u00f8n linje er registreret kommunevej jf. CVF)<\/p>\n
Hvem ejer det offentlige vejareal?
\nEn af fordelene ved udskillelse af offentlige vejarealer i matriklen er, at det giver klarhed om arealets ejendomsretlige status. Det er dog forudsat i vejlovgivningen, at vejmyndighederne ejer de offentlige vejes arealer. Erhvervelsen af ejerskabet sker allerede, n\u00e5r vejen anl\u00e6gges som offentlig vej eller n\u00e5r en privat f\u00e6llesvej overtages som offentlig vej. Ved udskillelsen sker der alts\u00e5 ikke ejerskifte, men alene en sikring af ejerforholdet \u2013 alts\u00e5 vejmyndighedens ejerskab til vejen.3<\/p>\n
Afgr\u00e6nsningen af vejarealet og behovet for partsh\u00f8ring
\nSom n\u00e6vnt ovenfor kan det medf\u00f8re uklarheder eller uenigheder, hvis en offentlig vej ikke er udskilt. Det er navnlig den fysiske afgr\u00e6nsning af vejarealet, der kan v\u00e6re omdrejningspunkt for uenighed.
\nVD udtaler, at \u201dVed uenighed om vejens udstr\u00e6kning m\u00e5 vejmyndigheden umiddelbart tage udgangspunkt i de faktiske forhold i marken, n\u00e5r den vurderer, hvad der er vejareal. Fortsat uenighed kan dog betyde, at vejen m\u00e5 udskilles, og i sidste ende at problemet m\u00e5 afg\u00f8res ved domstolene.\u201d
\nUdgangspunktet er alts\u00e5 de fysiske forhold i marken, og at uenighed kan medf\u00f8re behov for skelafs\u00e6tning, en skelforretning ved fortsat uenighed og i sidste ende en domstolssag.
\nDet betyder samtidig ogs\u00e5, at hvis vejmyndigheden skal tr\u00e6ffe beslutning om arbejder eller \u00e6ndringer p\u00e5 vejarealer, der ikke er udskilt, og der er tvivl om arealets afgr\u00e6nsning, s\u00e5 \u201d [\u2026] b\u00f8r vejmyndigheden foretage partsh\u00f8ring\u201d.
\nDet skal sikre, at grundejeren f\u00e5r mulighed for at argumentere for, at arealet tilh\u00f8rer grundejeren og dermed ikke er en del af den offentlige vej. Der skal alts\u00e5 skabes klarhed over vejarealets afgr\u00e6nsning, og de forvaltningsretlige principper vil i den situation medf\u00f8re behov for partsh\u00f8ring.
\nVi udleder heraf, at det forholder sig anderledes, hvis arbejderne skal ske et sted p\u00e5 vejarealet, som ikke er i n\u00e6rheden af den gr\u00e6nse, som der kan v\u00e6re tvivl om. Det drejer sig f.eks. om tilf\u00e6lde, hvor arbejderne\/\u00e6ndringerne skal foretages i selve k\u00f8rebanen. I den situation vil det sandsynligvis ikke v\u00e6re n\u00f8dvendigt at partsh\u00f8re grundejeren.
\nHvorvidt en grundejer er part i en sag vil dog altid bero p\u00e5 en forvaltningsretlig vurdering.
\nHvis du har sp\u00f8rgsm\u00e5l til artiklen kan du kontakte\u00a0Jonathan Overgaard Markman.<\/p>\n
1 Vejloven med kommentarer, 1. udg. 2020, s. 88 og Karnovs lovnote nr. 6
\n2 Bekendtg\u00f8relse om matrikul\u00e6re arbejder \u00a7\u00a7 3 og 19
\n3 VD Brev 2005-01-14 om ejerskab til offentligt vejareal og Karnovs lovnote nr. 210.<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Kenneth Holme Poulsen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen
\nGert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nErik Jeppesen
\nMartin Korgaard
\nDaniel Lundeman Lind<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
24.04.2024 Det sp\u00f8rgsm\u00e5l har Vejdirektoratet (VD) behandlet i udtalelse af 29. januar 2024 (sagsnr. 24\/00741). En kommune havde spurgt, om der forud for vejmyndighedens beslutning om arbejde eller \u00e6ndringer p\u00e5 vejarealet er krav om partsh\u00f8ring af vejejeren i de tilf\u00e6lde, hvor en offentlig vej ikke er udskilt i matriklen. Vejen er dermed registreret og optaget […]<\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-14661","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n