16.09.2021
\nBroen, sagen handler om, var opf\u00f8rt omkring 1950 og var ikke blevet vedligeholdt siden. I forbindelse med et st\u00f8rre byggeri, som boligforeningen havde iv\u00e6rksat, blev der foretaget en vurdering af b\u00e6reevnen p\u00e5 broen. Det viste sig, at broen havde behov for en kraftig vedligeholdelse, hvilket kommunen meddelte boligforeningen i 2015.\u00a0<\/p>\n
Boligforeningen mente, at beboerne i grundejerforeningens omr\u00e5de brugte broen, og at grundejerforeningen derfor skulle bidrage til vedligeholdelsen af broen. Det fremg\u00e5r af sagen, at man i forbindelse med udstykningen af boligforeningens omr\u00e5de var n\u00f8dt til at tilvejebringe den n\u00f8dvendige adgangsvej til offentlig vej. Der blev derfor indg\u00e5et en overenskomst, hvorefter ejeren af boligforeningens ejendom fik vejret til vejene i grundejerforeningens omr\u00e5de. If\u00f8lge overenskomsten skulle ejeren af boligforeningens ejendom bidrage til vedligeholdelse af de veje, som de havde f\u00e5et vejret til, efter den brug, som de til enhver tid m\u00e5tte ud\u00f8ve p\u00e5 vejene.
\nI 2010 endte en retssag mellem parterne med det resultat, at boligforeningen skulle bidrage til vedligeholdelsen af vejene i grundejerforeningens omr\u00e5de. I forl\u00e6ngelse af denne dom skrev boligforeningens advokat til grundejerforeningens advokat, at n\u00e5r grundejerforeningens medlemmer bruger boligforeningens vej, vil advokaten, n\u00e6ste gang boligforeningens vej skal vedligeholdes, bede vejmyndigheden om at tr\u00e6ffe bestemmelse om, at grundejerforeningens medlemmer skal deltage i udgifterne til vedligeholdelsen.
\nDet er formentlig baggrunden for, at boligforeningen nu mente, at grundejerforeningens medlemmer skulle deltage i udgifterne til vedligeholdelsen af broen til boligforeningens omr\u00e5de.
\nGrundejerforeningen fors\u00f8gte i 2014 at f\u00e5 lukket vejen ved kommunegr\u00e6nsen, s\u00e5 man ikke kunne bruge vejen mellem grundejerforeningens omr\u00e5de og boligforeningens ejendom. Tilsvarende havde boligforeningen opfordret grundejerforeningen til at f\u00e5 lukket vejen ved kommunegr\u00e6nsen. Lukningen blev dog afvist af politiet, der tilkendegav, at der skulle v\u00e6re to udk\u00f8rselsveje fra omr\u00e5det.<\/p>\n
Boligforeningen og grundejerforeningen
\nBoligforeningen (r\u00f8d) og grundejerforeningen (gul) er beliggende i to forskellige kommuner (kommunegr\u00e6nse med bl\u00e5). Broen, som sagen drejede sig om (r\u00f8d ring), er den direkte adgangsvej til boligforeningens omr\u00e5de, mens den direkte adgang til grundejerforeningens omr\u00e5de er en anden bro (gul ring). En vej (stiplet, sort linje) g\u00e5r over broen og igennem begge omr\u00e5der. Vejen er optaget p\u00e5 matrikelkortet i grundejerforeningens omr\u00e5de, men fremg\u00e5r \u2013 helt i overensstemmelse med dommen \u2013 ikke af matrikelkortet p\u00e5 boligforeningens ejendom.<\/p>\n
Byrettens dom
\nRetssagen kom herefter til at dreje sig om, hvorvidt grundejerforeningen \u2013 og dens medlemmer \u2013 havde vejret til vejen i boligforeningens omr\u00e5de. I byretten blev der afgivet en r\u00e6kke vidneforklaringer til st\u00f8tte for parternes synspunkter, der desuden blev fors\u00f8gt underbygget med forskelligt materiale, herunder en udtalelse fra kommunen, hvor kommunen vurderede, at den ikke havde tilstr\u00e6kkeligt grundlag for at l\u00e6gge til grund, at ejendommene i grundejerforeningens omr\u00e5de havde vejret til boligforeningens vej.
\nByretten konkluderede, at sagen drejede sig om grundejerforeningens forpligtelser til at betale en andel af omkostningerne ved udskiftning af broen.
\nByretten henviste herefter til privatvejslovens \u00a7 44, hvorefter ejerne af de ejendomme, der gr\u00e6nser til en privat f\u00e6llesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til f\u00e6rdslens art og omfang. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Efter privatvejslovens \u00a7 10, nr. 5, er en vejret den ret, som den til enhver tid v\u00e6rende ejer af en ejendom har over en privat f\u00e6llesvej til at benytte den private f\u00e6llesvej som f\u00e6rdselsareal for ejendommen. Byretten bem\u00e6rkede, at hverken loven eller dens forarbejder indeholder oplysninger om, hvordan en grundejer dokumenterer, at vedkommende ikke har vejret.<\/p>\n
Byretten: Udstykningerne af de to omr\u00e5der fandt sted p\u00e5 forskellige tidspunkter
\nEfter bevisf\u00f8relsen lagde byretten til grund, at grundejerforeningens omr\u00e5de var udstykket i 1920, og at ejerne af de udstykkede parceller er medlem af grundejerforeningen. Desuden lagde retten til grund, at boligforeningen efter overenskomsten om boligforeningens vejret var forpligtet til at betale til istands\u00e6ttelse og vedligeholdelse af vejene i grundejerforeningens omr\u00e5de.
\nP\u00e5 baggrund af vidneforklaringerne lagde retten desuden til grund, at grundejerforeningens medlemmer havde haft et \u00f8nske om at lukke vejen ved kommunegr\u00e6nsen.
\nDa udstykningerne af de to omr\u00e5der havde fundet sted p\u00e5 forskellige tidspunkter, og broen til boligforeningens ejendom f\u00f8rst var opf\u00f8rt lang tid efter udstykningen af grundejerforeningens omr\u00e5de, fandt byretten, at grundejerforeningen havde l\u00f8ftet bevisbyrden for, at grundejerforeningens medlemmer ikke havde vejret i privatvejslovens forstand til boligforeningens vej.
\nDa grundejerforeningens medlemmer ikke havde vejret i lovens forstand, og da boligforeningen ikke havde p\u00e5vist andet grundlag, der kunne begrunde, at grundejerforeningen skulle betale en del af udgifterne til udskiftning af broen, frifandt byretten grundejerforeningen for boligforeningens p\u00e5stand om, at grundejerforeningen skulle deltage i udgifterne.<\/p>\n
Landsrettens dom
\nDommen blev anket til landsretten, hvor der var enighed mellem parterne om, at der hverken p\u00e5 privatretligt eller offentligretligt grundlag tilkommer grundejerforeningens medlemmer vejret til boligforeningens vej. Boligforeningen gjorde nu g\u00e6ldende, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om vejret i mangel af en privatretlig eller offentligretlig aftale om vejret, m\u00e5tte afg\u00f8res p\u00e5 grundlag af de faktiske forhold og den faktiske benyttelse af vejen. De faktiske forhold underst\u00f8ttede, at grundejerforeningen har vejret.
\nLandsretten lagde efter oplysningerne om det tidsm\u00e6ssige forl\u00f8b ved udstykningen til grund, at boligforeningens vej og broen blev etableret i forbindelse med udstykningen af boligforeningens ejendom, og at anl\u00e6gget af vejen og broen skete af hensyn til adgangsforholdene til boligforeningens ejendom. Dette blev if\u00f8lge landsretten st\u00f8ttet af, at de dav\u00e6rende ejere af den ejendom, hvorfra boligforeningens ejendom var udstykket, ved en deklaration fra 1949 p\u00e5tog sig alle udgifter ved vejens og broens anl\u00e6g og den fremtidige vedligeholdelse heraf. En tilsvarende deklaration var ikke tinglyst for grundejerforeningens medlemmer.
\nDesuden lagde landsretten til grund, at grundejerforeningens omr\u00e5de ved udstykningen af boligforeningens ejendom allerede var udstykket og anlagt med egne adgangsveje.
\nUnder disse omst\u00e6ndigheder kunne de faktiske forhold og den faktiske anvendelse ikke f\u00f8re til, at grundejerforeningen havde vejret til boligforeningens vej, selvom det m\u00e5tte l\u00e6gges til grund, at grundejerforeningens medlemmer i et ikke n\u00e6rmere oplyst omfang ogs\u00e5 benyttede boligforeningens vej og bro.
\nLandsretten stadf\u00e6stede herefter byrettens dom.<\/p>\n
H\u00f8jesterets dom
\nH\u00f8jesteret konstaterede, at hele vejen i begge kommuner er privat f\u00e6llesvej, idet H\u00f8jesteret henviste til privatvejslovens \u00a7 10, nr. 3, hvorefter en privat f\u00e6llesvej er en vej, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som f\u00e6rdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som f\u00e6rdselsarealet ligger p\u00e5, n\u00e5r ejendommene ikke har samme ejer.
\nI dommen henviste H\u00f8jesteret ligesom byretten til bestemmelserne i privatvejslovens \u00a7 44 og \u00a7 10, nr. 5, om grundejernes pligt til at vedligeholde private f\u00e6llesveje og om vejret. H\u00f8jesteret bem\u00e6rkede, at det f\u00f8lger af forarbejderne til bestemmelserne, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt en konkret grundejer har vejret til en privat f\u00e6llesvej, som udgangspunkt er et privatretligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, som afh\u00e6nger af de indg\u00e5ede aftaler mv. En vejret kan ogs\u00e5 v\u00e6re tildelt p\u00e5 offentligretligt grundlag, f.eks. ved ekspropriation, ved nedklassificering af en offentlig vej til privat f\u00e6llesvej eller (i byomr\u00e5der) ved, at kommunen har tildelt vejretten (vejudl\u00e6g).
\nH\u00f8jesteret fandt herefter, at vejret efter privatvejsloven og dens forarbejder alene kan stiftes p\u00e5 privatretligt grundlag (ved aftale eller h\u00e6vd) eller p\u00e5 offentligretligt grundlag (f.eks. ved vejudl\u00e6g eller ekspropriation). De faktiske forhold og den faktiske anvendelse af en privat f\u00e6llesvej kan \u2013 n\u00e5r der ikke er tale om en sag om erhvervelse af h\u00e6vd til f\u00e6rdsel \u2013 ikke i sig selv stifte en vejret.<\/p>\n
H\u00f8jesteret: Faktiske forhold f\u00f8rer ikke til stiltiende aftale om vejret
\nI det omfang, det ikke er muligt p\u00e5 anden m\u00e5de entydigt at klarl\u00e6gge, hvem der har vejret til en privat f\u00e6llesvej, f.eks. ved eftersyn af tingbogen eller henvendelse til kommunen eller Geodatastyrelsen, kan det dog efter omst\u00e6ndighederne indg\u00e5 i den bevism\u00e6ssige vurdering af, om der m\u00e5 anses for at v\u00e6re indg\u00e5et en \u2013 eventuelt mundtlig eller stiltiende \u2013 aftale om vejret, at en ejendom faktisk har adgang til en privat f\u00e6llesvej, som ejendommen gr\u00e6nser til, og at ejeren af ejendommen anvender den private f\u00e6llesvej. Det m\u00e5 dog samtidig indg\u00e5, at private f\u00e6llesveje efter forarbejderne til privatvejsloven som udgangspunkt lovligt kan benyttes af andre end de vejberettigede, da vejene i vidt omfang indg\u00e5r i det almindelige vejnet. Den faktiske anvendelse vil derfor navnlig kunne v\u00e6re bevism\u00e6ssigt relevant, hvor den private f\u00e6llesvej er eneste eller v\u00e6sentligste adgangsvej til en ejendom.
\nH\u00f8jesteret bem\u00e6rkede, at parterne var enige om, at der hverken p\u00e5 privatretligt eller offentligretligt grundlag tilkom medlemmer af grundejerforeningen en vejret til vejen p\u00e5 boligforeningens ejendom.
\nBoligforeningen havde gjort g\u00e6ldende, at de faktiske forhold og den faktiske anvendelse i sig selv medf\u00f8rer vejret for grundejerforeningen og dens medlemmer, og at foreningen derfor skal bidrage til omkostningerne til udskiftning af broen. Boligforeningen henviste i denne forbindelse navnlig til en vejledende udtalelse fra Vejdirektoratet om, hvordan man dokumenterer, at man ikke har vejret.
\nI udtalelsen konstaterede Vejdirektoratet blandt andet, at de faktiske forhold p\u00e5 vejen naturligt vil indg\u00e5 i kommunens vurdering af, om en grundejer har l\u00f8ftet bevisbyrden for, at vedkommende ikke har vejret. Etablering af en adgang til en vej m\u00e5 f.eks. opfattes som udtryk for, at grundejeren mener at have vejret til vejen.
\nH\u00f8jesteret fandt som n\u00e6vnt, at de faktiske forhold og den faktiske anvendelse ikke i sig selv kan stifte en vejret. H\u00f8jesteret fandt endvidere, at der efter bevisf\u00f8relsen om disse forhold ikke er grundlag for at fastsl\u00e5, at der foreligger en stiltiende aftale mellem boligforeningen og grundejerforeningen om vejret for grundejerforeningen og dens medlemmer til vejen p\u00e5 boligforeningens ejendom.
\nH\u00f8jesteret stadf\u00e6stede herefter landsrettens (og dermed ogs\u00e5 byrettens) dom<\/p>\n
LE34’s kommentar: Matrikul\u00e6r historie kan have stor betydning for vejretssp\u00f8rgsm\u00e5let
\nH\u00f8jesteret sl\u00e5r med dommen fast, at der ikke kan stiftes en vejret alene p\u00e5 grundlag af faktisk brug af en vej. Faktisk brug af en vej vil derfor f\u00f8rst og fremmest v\u00e6re relevant, n\u00e5r vejen er den eneste eller den v\u00e6sentligste adgangsvej til en ejendom. I den situation, hvor vejen er eneste adgangsvej, vil vejretten v\u00e6re beskyttet af lov om private vejrettigheder, hvis vejen ogs\u00e5 er optaget p\u00e5 matrikelkortet.
\nSagen er et klart eksempel p\u00e5, at den matrikul\u00e6re historie kan have stor betydning for, om det kan dokumenteres, at en ejendom ikke har vejret til en privat f\u00e6llesvej.
\nI denne sag er det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at H\u00f8jesteret finder, at hverken grundejerforeningen eller dens medlemmer har vejret til vejen, men samtidig sl\u00e5r fast, at den del af vejen, der ligger p\u00e5 boligforeningens ejendom, og som ikke er optaget p\u00e5 matrikelkortet, alligevel er privat f\u00e6llesvej. Det fremg\u00e5r ikke af H\u00f8jesterets dom, hvem der i givet fald har vejret til denne del af vejen. Det taler for, at denne del af vejen n\u00e6ppe er privat f\u00e6llesvej.
\nDet er ogs\u00e5 interessant, at sagen var anlagt af boligforeningen mod grundejerforeningen og ikke mod medlemmerne af grundejerforeningen. Grundejerforeningen ejer ikke nogen ejendom, og kan derfor ikke v\u00e6re vejberettiget (i hvert fald ikke i privatvejslovens forstand). Det er kun grundejerforeningens medlemmer, der kan v\u00e6re vejberettigede.
\nFor at v\u00e6re vedligeholdelsespligtig vedr\u00f8rende private f\u00e6llesveje i byer og bym\u00e6ssige omr\u00e5der skal man som udgangspunkt eje en ejendom, som gr\u00e6nser til den del af en privat f\u00e6llesvej, der skal vedligeholdes. Dette forhold er tilsyneladende blevet overset under hele sagen.
\nDesuden er privatvejslovens \u00a7 47, stk. 4, om vedligeholdelse af s\u00e6rlige elementer ikke n\u00e6vnt i dommen. Denne bestemmelse kunne have v\u00e6ret relevant i forhold til en kommunal afg\u00f8relse om vedligeholdelse af broen.<\/p>\n
L\u00e6s Byrettens dom
\nL\u00e6s Landsrettens dom
\nL\u00e6s H\u00f8jesterets dom
\nSe alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
16.09.2021 Broen, sagen handler om, var opf\u00f8rt omkring 1950 og var ikke blevet vedligeholdt siden. I forbindelse med et st\u00f8rre byggeri, som boligforeningen havde iv\u00e6rksat, blev der foretaget en vurdering af b\u00e6reevnen p\u00e5 broen. Det viste sig, at broen havde behov for en kraftig vedligeholdelse, hvilket kommunen meddelte boligforeningen i 2015.\u00a0 Boligforeningen mente, at beboerne […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1235","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n