05.04.2022
\nDommen er ikke overraskende, da H\u00f8jesteret har stadf\u00e6stet landsrettens 3 domme, som H\u00f8jesteret samlet har behandlet i \u00e9n dom. Men dommen er alligevel meget interessant, da H\u00f8jesteret pr\u00e6ciserer bevisbyrden i forhold til H\u00f8jesterets tidligere dom i Vintapperrampesagen (U2015.2854H), alts\u00e5 at det er arealejer, der i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde m\u00e5 bevise, at g\u00e6steprincippet ikke er fraveget. Disse tilf\u00e6lde gennemg\u00e5s i n\u00e6rv\u00e6rende artikel.<\/p>\n
Sagernes baggrund
\nSagerne vedr\u00f8rer oml\u00e6gning af i alt 21 ledninger tilh\u00f8rende forskellige ledningsejere i forbindelse med anl\u00e6g af motorvejen mellem Herning og Holste\u00adbro.\u00a0 Som det ofte er tilf\u00e6ldet, var ledningsejerne og Vejdirektoratet enige om de tekniske l\u00f8sninger, men uenige om, hvem der skulle bekoste oml\u00e6gningerne. De forskellige ledninger var alle omfattet af tinglyste deklarationer p\u00e5lagt efter aftale mellem dav\u00e6rende ledningsejere og dav\u00e6rende arealejere. Det bem\u00e6rkes, at der ikke var n\u00e6vnt noget om g\u00e6steprincippet i deklarationerne.
\nVejdirektoratet havde henvist til det ulovbestemte g\u00e6steprincip og H\u00f8jesterets dom i Vintapperrampesagen til st\u00f8tte for, at ledningsejerne skulle betale for ledningsoml\u00e6gningerne. Ledningsejerne havde p\u00e5st\u00e5et stadf\u00e6stelse af landsrettens domme.<\/p>\n
H\u00f8jesterets begrundelse og resultat:
\nH\u00f8jesteret opdeler ledningsdeklarationerne i 2 grupper:<\/p>\n
4 ledninger, hvor der ikke er betalt erstatning for anbringelse af ledningerne
\n17 ledninger, hvor der er betalt erstatning for anbringelse af ledningerne<\/p>\n
For de 4 forsyningsledninger var den dav\u00e6rende ledningsejer (Holstebro Kommune) ogs\u00e5 arealejer p\u00e5 tidspunktet for ledningernes anbringelse og tinglysning af ledningsdeklarationen. Deklarationen, som er tinglyst den 26. august 1993, beror s\u00e5ledes ikke p\u00e5 en aftale mellem to forskellige parter, men i stedet alene \u00e9n part (ensidig ejerdisposition). H\u00f8jesteret finder, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte g\u00e6steprincip ikke i almindelighed kan overf\u00f8res p\u00e5 s\u00e5danne tilf\u00e6lde. Det er uden betydning, at deklarationen gav samme rettigheder for flere andre ledningsejere end Holstebro Kommune.
\nDesuden finder H\u00f8jesteret, at der i s\u00e5danne tilf\u00e6lde (ensidig ejerdisposition) normalt er en formodning for, at p\u00e5l\u00e6g af en deklaration om sikring af ledninger har til form\u00e5l bl.a. at fastsl\u00e5, at ledningsejeren ikke skal betale for ledningsoml\u00e6gninger, der sker p\u00e5 arealejerens foranledning, hvis der p\u00e5 et senere tidspunkt ikke l\u00e6ngere er identitet mellem ledningsejeren og arealejeren. Det m\u00e5 s\u00e5ledes kr\u00e6ve s\u00e6rlige holdepunkter, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
\nSagt med andre ord; Formodningen er, at g\u00e6steprincippet er fraveget for ledningerne omfattet af deklarationen p\u00e5lagt ved ensidig ejerdisposition. Retsstillingen findes ikke at v\u00e6re \u00e6ndret som f\u00f8lge af, at ledningerne er overdraget fra Holstebro Kommune til de forskellige selskaber i Vestforsyning (andre ledningsejere).
\nFor de 17 ledninger var der betalt erstatning. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er herefter, om den betalte erstatning indeholdt kompensation for, at g\u00e6steprincippet er fraveget for ledningerne. H\u00f8jesteret bem\u00e6rker desuden, at det m\u00e5 anses for at v\u00e6re uden betydning, om det kan godtg\u00f8res, at et eventuelt vederlag faktisk blev betalt.
\nErstatningen var indg\u00e5et p\u00e5 forskellig vis for de 17 ledninger. For flere af ledningerne var der henvist til landsaftalen med landbrugsorganisationerne, hvor erstatningen kan v\u00e6re opdelt i en engangserstatning best\u00e5ende af dels et grundbel\u00f8b, dels af et bel\u00f8b pr. l\u00f8bende meter og i visse tilf\u00e6lde erstatning for afgr\u00f8detab og strukturskader. H\u00f8jesteret finder, at en s\u00e5dan engangserstatning m\u00e5 anses for at v\u00e6re erstatning for selve anbringelsen af ledninger, og at tilladelsen til at anbringe ledninger derfor er givet mod vederlag. G\u00e6steprincippet finder s\u00e5ledes ikke anvendelse som udfyldende regel i disse tilf\u00e6lde. Det samme gjorde sig g\u00e6ldende for to af ledningerne, hvor det ikke fremgik, hvordan erstatningen var udm\u00e5lt.
\nH\u00f8jesteret finder, at det i den situation, hvor der er aftalt en erstatning, p\u00e5hviler arealejeren at godtg\u00f8re, at betalingen ikke udg\u00f8r vederlag for, at en ledning ikke skal ligge p\u00e5 g\u00e6stevilk\u00e5r. Alts\u00e5 er det Vejdirektoratet, der har bevisbyrden for, at erstatningen ikke angik fravigelse af g\u00e6steprincippet.
\nSelvom ordlyden af deklarationerne for de 17 ledninger er forskellig, sl\u00e5r H\u00f8jesteret fast, at alle deklarationer indeb\u00e6rer, at Vejdirektoratet som arealejer skal betale for ledningsoml\u00e6gningerne som f\u00f8lge af anl\u00e6g af Holstebromotorvejen.<\/p>\n
Dommens betydning
\nDen omtalte dom er en sejr for ledningsejerne, som nu har H\u00f8jesterets ord for, at bevisbyrden tilkommer arealejeren, som m\u00e5 bevise, at g\u00e6steprincippet ikke er fraveget, n\u00e5r<\/p>\n
ledningsdeklarationen er p\u00e5lagt ved ensidig ejerdisposition (arealejer og ledningsejer er samme person) eller
\nder er betalt et vederlag for tilladelse til anbringelse af ledningen<\/p>\n
Ad. 1: Formodningen om, at g\u00e6steprincippet er fraveget for et ledningsanl\u00e6g omfattet af en deklaration p\u00e5lagt ved ensidig ejerdisposition ses s\u00e6rligt at f\u00e5 betydning indenfor forsyningsselskaber, hvor der f\u00f8r selskabsudskillelsen var identitet mellem arealejer og ledningsejer. Det kr\u00e6ver naturligvis, at der er sket tinglysning af deklarationen inden selskabsudskillelsen.
\nAd. 2: Med denne H\u00f8jesteretsdom b\u00f8r diskussionen mellem arealejer og ledningsejer om erstatningens st\u00f8rrelse og heraf, om erstatningen \u201der stor nok\u201d til at g\u00e6steprincippet er fraveget, slutte. Hvis der er betalt erstatning for anbringelse af ledningsanl\u00e6gget, s\u00e5 er formodning, at g\u00e6steprincippet er fraveget.
\nDet ses at f\u00e5 en stor praktisk betydning for ledningsejerne, at H\u00f8jesteret bem\u00e6rker: \u201dat det m\u00e5 anses for at v\u00e6re uden betydning, om det p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt kan godtg\u00f8res, at et eventuelt vederlag faktisk blev betalt\u201d. Ledningsejere skal ikke l\u00e6ngere i arkiverne for at fors\u00f8ge at finde udbetalingsbilag, men kan forlade sig p\u00e5, at deklarationerne enten eksplicit eller ved henvisning til landsaftalerne omtaler erstatning.
\nHelt generelt f\u00e5r dommen stor betydning for de mange forsyningsselskaber, som har indg\u00e5et eller indg\u00e5r aftaler med arealejere i landbrugsarealer p\u00e5 grundlag af landsaftalerne. H\u00f8jesteret fastsl\u00e5r, at aftaler om anbringelse af ledninger indg\u00e5et p\u00e5 grundlag af landsaftalerne m\u00e5 opfattes som en tilladelse til at anbringe en ledning mod vederlag og s\u00e5ledes er g\u00e6steprincippet fraveget for ledningerne. Det bliver interessant, om brancheorganisationerne p\u00e5 forsyningssiden nu langt om l\u00e6nge \u2013 med henvisning til H\u00f8jesteretsdommen \u2013 kan overbevise landbrugsorganisationerne om en tilf\u00f8jelse i deklarationsteksten i landsaftalerne, om at \u201dg\u00e6steprincippet er fraveget\u201d. Det vil v\u00e6re hensigtsm\u00e6ssigt for alle parter.<\/p>\n
H\u00f8jesteretsdommen findes her
\nHvis du \u00f8nsker en snak om g\u00e6steprincippet, deklarationer og erstatning, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter Vibeke St\u00e6rdahl Nielsen.<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen
\nErik Jeppesen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
05.04.2022 Dommen er ikke overraskende, da H\u00f8jesteret har stadf\u00e6stet landsrettens 3 domme, som H\u00f8jesteret samlet har behandlet i \u00e9n dom. Men dommen er alligevel meget interessant, da H\u00f8jesteret pr\u00e6ciserer bevisbyrden i forhold til H\u00f8jesterets tidligere dom i Vintapperrampesagen (U2015.2854H), alts\u00e5 at det er arealejer, der i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde m\u00e5 bevise, at g\u00e6steprincippet ikke er fraveget. […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1234","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n