31.08.2022
\nI 2001 slog H\u00f8jesteret fast (UfR 2002.297\/2 H), at der ikke kunne vindes h\u00e6vd p\u00e5 retten til motork\u00f8rende f\u00e6rdsel i en statsskov. H\u00f8jesteret henviste i sin begrundelse for dommen til, at det siden gennemf\u00f8relsen af en lov fra 1918 om motork\u00f8ret\u00f8jer kun har v\u00e6ret lovligt at f\u00e6rdes med motork\u00f8ret\u00f8jer p\u00e5 skovveje i statsskovene med s\u00e6rlig tilladelse eller efter anvisning fra statsskovv\u00e6senet.<\/p>\n
En grundejer, der var nabo til en statsskov, havde gennem et hul i et dige til skoven benyttet en skovvej som genvej til en landevej. Genvejen var b\u00e5de blevet brugt til bilk\u00f8rsel og til cyklende og g\u00e5ende f\u00e6rdsel.
\nUnder henvisning til forbuddet, der blev indf\u00f8rt med loven fra 1918, slog H\u00f8jesteret fast, at grundejeren og de tidligere ejere af hans ejendom ikke efter 1918 har kunnet vinde h\u00e6vd p\u00e5 bilk\u00f8rsel i strid med den offentligretlige regulering. Det blev ogs\u00e5 sl\u00e5et fast, at der ikke var vundet h\u00e6vd p\u00e5 en ret til f\u00e6rdsel med motork\u00f8ret\u00f8jer f\u00f8r 1918.
\nI forhold til den cyklende og g\u00e5ende f\u00e6rdsel slog H\u00f8jesteret fast, at enhver siden 1917 har haft ret til at f\u00e6rdes til fods i statsskovene og siden 1939 ogs\u00e5 ret til f\u00e6rdsel p\u00e5 cykel. Det har derfor i disse perioder ikke v\u00e6ret muligt at vinde h\u00e6vd p\u00e5 en ret til g\u00e5ende og cyklende f\u00e6rdsel.
\nDa retten til g\u00e5ende og cyklende f\u00e6rdsel i statsskovene ikke omfatter en ret til passage af et skovdige fra en naboejendom, tog H\u00f8jesteret ogs\u00e5 stilling til, om der var vundet h\u00e6vd p\u00e5 retten til passage. Her fandt H\u00f8jesteret, at \u00e5bningen i skovdiget var en synbar indretning, og at det derfor var muligt at vinde h\u00e6vd p\u00e5 retten til passage gennem \u00e5bningen.
\nEfter vidneforklaringerne lagde H\u00f8jesteret til grund, at grundejeren og tidligere ejere havde f\u00e6rdedes til fods og p\u00e5 cykel gennem skovdiget i mere end 20 \u00e5r. Grundejeren havde herefter vundet h\u00e6vd p\u00e5 retten til at f\u00e6rdes gennem skovdiget til fods og p\u00e5 cykel.
\nResultatet var herefter, at grundejeren ikke kunne vinde h\u00e6vd p\u00e5 en ret til bilk\u00f8rsel i skoven, da bilk\u00f8rsel i statsskoven var i strid med lovgivningen. Grundejeren kunne ikke vinde h\u00e6vd p\u00e5 en ret til g\u00e5ende og cyklende f\u00e6rdsel i skoven, da dette var tilladt efter lovgivningen. Derimod kunne grundejeren vinde h\u00e6vd p\u00e5 en ret til at passere et skovdige i forbindelse med g\u00e5ende og cyklende f\u00e6rdsel.<\/p>\n
H\u00e6vd og offentlige vejarealer
\nEfter vejlovens \u00a7 60, stk. 2, kan der ikke vindes h\u00e6vd over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen, medmindre denne h\u00e6vd er vundet, inden vejarealet blev udskilt.
\nBestemmelsen er en videref\u00f8relse af tilsvarende bestemmelser i den tidligere vejlov og i vejbestyrelsesloven.
\nDa bestemmelsen blev indf\u00f8rt i vejbestyrelsesloven, fremgik det af bet\u00e6nkningen over lovforslaget, at \u201dst\u00e6rke samfundsinteresser [taler] for at udelukke h\u00e6vdserhvervelse mod de offentlige veje. Der kr\u00e6ves nemlig til stadighed en betydelig indsats af \u00f8konomisk og administrativ art for at opretholde de offentlige veje i deres nuv\u00e6rende omfang, og en adgang til at vinde h\u00e6vd mod de offentlige veje kunne under visse forhold bringe dele af det sekund\u00e6re vejnet i forfald.
\nDet m\u00e5 derfor anses for p\u00e5kr\u00e6vet, at det udtrykkeligt fastsl\u00e5s i loven, at h\u00e6vd over de i vejregistret optagne vejes arealer ikke kan vindes. Samtidig b\u00f8r der imidlertid tr\u00e6ffes foranstaltninger til klaring af, hvor gr\u00e6nserne mellem den offentlige vej og de tilst\u00f8dende arealer er beliggende gennem vejenes udskillelse i matriklen\u201d.
\nDet lovforslag, der blev fremsat, fastslog i \u00a7 12, stk. 1, at \u201dOver de i vejregisteret optagne vejes arealer kan h\u00e6vd ikke vindes\u201d.
\nBestemmelsen blev i forbindelse med behandlingen af lovforslaget \u00e6ndret, s\u00e5 \u00a7 12, stk. 1, i den vedtagne lov havde f\u00f8lgende ordlyd: \u201dH\u00e6vd kan ikke vindes over s\u00e5danne i vejregisteret optagne offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen\u201d. Det blev s\u00e5ledes pr\u00e6ciseret, at vejarealet skulle v\u00e6re udskilt i matriklen, f\u00f8r der ikke kunne vindes h\u00e6vd over det.
\nBaggrunden for denne pr\u00e6cisering var en henvendelse fra Matrikeldirektoratet, der havde p\u00e5peget, at en bestemmelse, hvorefter adgangen til at vinde h\u00e6vd blev udelukket over offentlige veje, der endnu ikke var udskilt i matriklen, ville medf\u00f8re betydelige vanskeligheder for b\u00e5de praktiserende landinspekt\u00f8rer og Matrikeldirektoratet.
\nBestemmelsen indeb\u00e6rer, at der ikke kan vindes h\u00e6vd over vejarealet, n\u00e5r en offentlig vej er udskilt i matriklen. Derudover vil der efter retspraksis, som det er kommet til udtryk i H\u00f8jesterets dom om motork\u00f8rsel i statsskovene, ikke kunne vindes h\u00e6vd p\u00e5 forhold, der kr\u00e6ver en tilladelse eller en godkendelse efter vejlovgivningen. F.eks. vil der ikke kunne vindes h\u00e6vd p\u00e5 en r\u00e5den over vejarealet, der kr\u00e6ver en tilladelse.
\nHvis der er r\u00e5det s\u00e5 l\u00e6nge over vejarealet, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om h\u00e6vd kan komme p\u00e5 tale, kan det dog efter omst\u00e6ndighederne ud fra passivitetsbetragtninger blive vanskeligt for en vejmyndighed at n\u00e6gte at give den n\u00f8dvendige tilladelse.<\/p>\n
Vestre Landsrets dom om br\u00e6ndestablen (UfR 2022.322 V)
\nSagen, der nu er blevet afgjort af Vestre Landsret, drejede sig om, hvorvidt en grundejer, som i mange \u00e5r havde brugt en del af vejarealet p\u00e5 en privat f\u00e6llesvej til opbevaring af br\u00e6nde, havde vundet ejendomsh\u00e6vd p\u00e5 arealet eller brugsh\u00e6vd p\u00e5 retten til at anvende arealet til opmagasinering og opbevaring af br\u00e6nde.
\nForklaringer
\nI byretten forklarede grundejeren, der havde k\u00f8bt sin ejendom i 1989, at han havde benyttet arealet til opbevaring af br\u00e6nde siden 1995. Han havde troet, at det var grundejerne p\u00e5 vejen, der ogs\u00e5 ejede vejarealet. Det viste sig dog, at det var en af naboerne, der ejede vejarealet. I 2020 gjorde naboen ham opm\u00e6rksom p\u00e5, at br\u00e6ndestablen l\u00e5 p\u00e5 hendes grund, og at hun ikke var s\u00e5 glad for, at br\u00e6ndet l\u00e5 der.
\nNaboen havde k\u00f8bt sin ejendom i 2010. Da hun k\u00f8bte ejendommen, var hun klar over, at hun ogs\u00e5 fik sk\u00f8de p\u00e5 vejen. Der l\u00e5 ikke br\u00e6nde p\u00e5 vejarealet, da hun k\u00f8bte ejendommen, og hun mente, at grundejeren i perioden 2010-2013 fik leveret f\u00e6rdighugget br\u00e6nde i sin indk\u00f8rsel, og vejarealet blev ikke anvendt til opbevaring af br\u00e6nde i den periode. I perioden fra 2013 til 2020 var der ikke br\u00e6nde p\u00e5 vejarealet hele tiden, men kun noget af tiden. I 2020 overvejede hun og hendes samlever at anbringe en b\u00e5d p\u00e5 vejarealet, men det ville grundejeren ikke samarbejde om.
\nParterne blev herefter uenige om, hvorvidt grundejeren havde vundet h\u00e6vd p\u00e5 arealet. Luftfotos viste, at der havde v\u00e6ret beplantning p\u00e5 arealet i perioden 1999-2004. I perioden 2008-2012 var beplantningen \u00e6ndret. Br\u00e6ndestablen kunne ikke ses p\u00e5 luftfotos fra 1999-2012. I de efterf\u00f8lgende \u00e5r ses br\u00e6ndestablen p\u00e5 luftfotos bortset fra \u00e5rene 2015 og 2017, hvor den ikke er tydelig.
\nFlere vidner forklarede samstemmende, at grundejeren havde brugt vejarealet til opbevaring af br\u00e6nde i meget lang tid.
\nByrettens dom
\nByretten lagde til grund, at grundejeren havde anvendt arealet til opbevaring af br\u00e6nde siden 2013. Grundejeren havde selv forklaret, at han havde anvendt arealet til opbevaring af br\u00e6nde siden 1995, og samtlige vidner havde forklaret, at der havde v\u00e6ret br\u00e6nde p\u00e5 arealet i s\u00e5 lang tid, de kunne huske, men ogs\u00e5, at der i perioder ikke havde v\u00e6ret br\u00e6nde p\u00e5 arealet.
\nEfter en samlet vurdering af disse forklaringer og de fremlagte luftfotos, der kun viste br\u00e6nde p\u00e5 arealet i 2013, 2014, 2016, 2018 og 2019, fandt byretten det ikke bevist, at grundejerens r\u00e5den over arealet havde haft en s\u00e5dan karakter i 20 \u00e5r, at han havde vundet h\u00e6vd p\u00e5 arealet.
\nLandsrettens dom
\nByrettens dom blev anket til landsretten, hvor grundejeren supplerende forklarede, at han godt vidste, at arealet ikke var hans, og at han ikke havde f\u00e5et tilladelse fra kommunen, men der var heller ikke nogen, der havde sagt til ham, at han ikke m\u00e5tte opbevare br\u00e6ndet p\u00e5 stedet.
\nNaboen forklarede, at hun ikke havde set br\u00e6nde p\u00e5 arealet i forbindelse med k\u00f8bet af hendes ejendom. Efter 2013 havde det v\u00e6ret meget forskelligt, hvorn\u00e5r arealet blev benyttet til opbevaring af br\u00e6nde.
\nLandsretten stadf\u00e6stede herefter byrettens dom, men mere interessant er det, at landsretten indledningsvis bem\u00e6rkede, at privatvejslovens \u00a7 66 ikke kan antages at udelukke muligheden for h\u00e6vdserhvervelse i det indbyrdes forhold mellem parterne i denne sag.<\/p>\n
Kan der vindes h\u00e6vd p\u00e5 private f\u00e6llesveje?
\nEfter privatvejslovens \u00a7 66, stk. 1, kr\u00e6ver det kommunalbestyrelsens godkendelse, hvis man vil anbringe br\u00e6nde og andre l\u00f8s\u00f8regenstande p\u00e5 en privat f\u00e6llesvej.
\nSom det fremgik af H\u00f8jesterets dom om motork\u00f8rsel i statsskovene, kan der ikke vindes h\u00e6vd p\u00e5 forhold, der er i strid med den offentligretlige regulering.
\nN\u00e5r landsretten bem\u00e6rker, at privatvejslovens \u00a7 66 ikke udelukker muligheden for h\u00e6vdserhvervelse i det indbyrdes forhold, betyder det derfor, at grundejeren i forhold til naboen kunne have vundet h\u00e6vd p\u00e5 retten til at anvende naboens areal til opbevaring af br\u00e6nde.
\nGrundejeren ville s\u00e5ledes enten kunne vinde h\u00e6vd p\u00e5 ejendomsretten til arealet (ejendomsh\u00e6vd), s\u00e5 det areal, hvor grundejeren havde opbevaret sit br\u00e6nde, nu var grundejerens, eller grundejeren kunne f\u00e5 dom for, at grundejeren fortsat kunne bruge arealet til opbevaring af br\u00e6nde (brugsh\u00e6vd), selvom naboen ikke ville have det.
\nMen grundejeren ville stadig v\u00e6re n\u00f8dt til at indhente kommunens godkendelse efter privatvejsloven, da han ikke ville kunne vinde h\u00e6vd p\u00e5 denne godkendelse.
\nDette er helt i overensstemmelse med bestemmelsen i privatvejslovens \u00a7 56, stk. 1, hvorefter en godkendelse efter blandt andet privatvejslovens \u00a7 66 er udtryk for, at almene offentligretlige hensyn ikke er til hinder for det godkendte. Kommunens godkendelse indeb\u00e6rer derimod ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og de vejberettigede.
\nDerfor ville kommunen v\u00e6re n\u00f8dt til at behandle sp\u00f8rgsm\u00e5let om godkendelse af br\u00e6ndestablens placering p\u00e5 vejarealet, selvom grundejeren havde f\u00e5et dom for, at der var vundet h\u00e6vd i forhold til naboen (vejejeren).
\nHavde grundejeren f\u00e5et dom for, at der var vundet h\u00e6vd, ville det formentlig have v\u00e6ret vanskeligt for kommunen at begrunde et afslag p\u00e5 en godkendelse, fordi br\u00e6ndet i givet fald havde v\u00e6ret opbevaret p\u00e5 vejarealet i mindst 20 \u00e5r. Hvis det har kunnet lade sig g\u00f8re uden problemer, kan det v\u00e6re vanskeligt at se, hvordan kommunen skulle begrunde et afslag p\u00e5 tilladelse.
\nPrivatvejslovens \u00a7 56, stk. 1, indeb\u00e6rer, at to betingelser skal v\u00e6re opfyldt, hvis f.eks. br\u00e6ndestablen skal kunne opbevares p\u00e5 vejarealet.
\nOffentligretligt skal grundejeren indhente kommunens godkendelse efter \u00a7 66, stk. 1.
\nPrivatretligt skal grundejeren i forhold til vejejeren (og eventuelt ogs\u00e5 de vejberettigede) have ret til at anbringe sit br\u00e6nde p\u00e5 vejarealet.
\nI sagen fra Vestre Landsret fors\u00f8gte grundejeren i f\u00f8rste omgang at f\u00e5 dom for, at det privatretlige grundlag var i orden. Det lykkedes dog ikke, da grundejeren ikke fik medhold i, at der var vundet h\u00e6vd. Der er ikke umiddelbart grund til at s\u00f8ge kommunens godkendelse, n\u00e5r det privatretlige grundlag ikke er p\u00e5 plads. Selv med kommunens godkendelse, vil grundejeren ikke kunne anbringe sit br\u00e6nde p\u00e5 vejarealet.
\nHavde grundejeren derimod f\u00e5et dom for, at der var vundet h\u00e6vd, ville det stadig v\u00e6re relevant \u2013 og n\u00f8dvendigt \u2013 at indhente kommunens godkendelse, da den ogs\u00e5 er en foruds\u00e6tning.<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen
\nErik Jeppesen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
31.08.2022 I 2001 slog H\u00f8jesteret fast (UfR 2002.297\/2 H), at der ikke kunne vindes h\u00e6vd p\u00e5 retten til motork\u00f8rende f\u00e6rdsel i en statsskov. H\u00f8jesteret henviste i sin begrundelse for dommen til, at det siden gennemf\u00f8relsen af en lov fra 1918 om motork\u00f8ret\u00f8jer kun har v\u00e6ret lovligt at f\u00e6rdes med motork\u00f8ret\u00f8jer p\u00e5 skovveje i statsskovene med […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1217","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n