01.09.2020
\nG\u00e6steprincippet indeb\u00e6rer, at en ledningsejer, der har f\u00e5et lov til at anbringe sin ledning p\u00e5 en ejendom, skal betale for ledningsarbejder eller en eventuel flytning af ledningen, der er n\u00f8dvendiggjort af lodsejerens \u00e6ndrede anvendelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En ny afg\u00f8relse ved landsretten signalerer, at landv\u00e6senskommissionskendelser ikke kan opfattes som dokumentation for, at g\u00e6steprincippet er fraveget.\u00a0<\/p>\n
G\u00e6steprincippet er en udfyldende regel
\nH\u00f8jesteret sl\u00e5r i Vintapperrampesagen (UfR 2015.2854 H) fast, at g\u00e6steprincippet er en s\u00e5kaldt udfyldende regel, som finder anvendelse, hvor andet ikke er aftalt. Hvis der ikke er aftalt noget om, hvem der skal bekoste en eventuel oml\u00e6gning af en ledning, vil man se p\u00e5, om der er udbetalt erstatning. Er der udbetalt erstatning\/vederlag for at placere en ledning p\u00e5 en ejendom, indikerer det, at g\u00e6steprincippet er fraveget. Tilsvarende g\u00e6lder g\u00e6steprincippet, hvis der ikke er udbetalt erstatning.
\nDet har hidtil v\u00e6ret antaget, at en landv\u00e6senskommissionskendelse er at sidestille med en ekspropriation, og at der, jfr. grundlovens \u00a7 73, skal udbetales fuld erstatning ved ekspropriation, hvilket igen har medf\u00f8rt, at man hidtil har antaget, at g\u00e6steprincippet altid er fraveget ved landv\u00e6senskommissionskendelser.
\nI den nye sag (UfR 2020.2614 V) havde Landv\u00e6senskommissionen efter anmodning fra Aalborg Kommune den 21. november 1975 afsagt kendelse om godkendelse af et projekt vedr\u00f8rende kloakering af et omr\u00e5de i kommunen. I forbindelse med kendelsen blev der p\u00e5 de ber\u00f8rte ejendomme tinglyst en deklaration om bl.a. ledningsejers adgang til kloakledningerne.
\nP\u00e5 det tidspunkt, hvor kendelsen blev afsagt, var den p\u00e5g\u00e6ldende ejendom ejet af Aalborg Kommune. I 2015 blev ejendommen solgt til et selskab, der \u00f8nskede at indrette boliger p\u00e5 ejendommen.
\nSelskabet s\u00f8gte og indhentede byggetilladelse, men herefter finder man ud af, at projektet n\u00f8dvendiggjorde flytning af en regnvandsledning. Unders\u00f8gelser viste, at ledningsflytningen ville koste 537.000 kr. Selskabet og ledningsejer kunne ikke blive enige om, hvem der skulle betale denne udgift.<\/p>\n
Parternes anbringender
\nSelskabet var af den opfattelse, at ledningsejer skulle betale udgiften, da ledningen efter selskabets opfattelse var placeret i henhold til g\u00e6steprincippet. Selskabet mente ikke, at det forhold, at ledningen i sin tid blev etableret i henhold til en landv\u00e6senskommissionskendelse i sig selv medf\u00f8rte, at g\u00e6steprincippet var fraveget. Her var det v\u00e6sentligste anbringende, at selskabet ikke mente, at der med kendelsen forel\u00e5 dokumentation for, at ledningsejer havde betalt erstatning, eller at der skulle foreligge anden aftale om, at g\u00e6steprincippet var fraveget.
\nDer var enighed om, at der er i sin tid blev udbetalt erstatning i henhold til en landsaftale, men iflg. selskabet var denne erstatning kun for aktuelle gener og ikke for up\u00e5regnelige fremtidige h\u00e6ndelser, som for eksempel en ledningsflytning. Selskabet mente, at den tinglyste servitut ikke n\u00e6vner noget om, at g\u00e6steprincippet er fraveget, og er blot at betragte som en beskyttelsesdeklaration, der ikke kan p\u00e5l\u00e6gge grundejeren udgifterne i forbindelse med en ledningsflytning. Selskabet st\u00f8ttede sig i \u00f8vrigt til H\u00f8jesterets dom i \u201dVintapperrampesagen\u201d.
\nLedningsejer var af den opfattelse, at selskabet skulle bekoste oml\u00e6gningen, fordi der i sin tid med landv\u00e6senskommissionens kendelse var sket ekspropriation af areal til ledningen i henhold til den dag\u00e6ldende vandl\u00f8bslov \u00a7 89, som er en ekspropriationsbestemmelse. Det var som f\u00f8lge heraf ledningsejers opfattelse, at grundejeren dermed i sin tid m\u00e5tte have modtaget fuldst\u00e6ndig erstatning (vederlag) for afgivelse af r\u00e5deret over ejendommen i forbindelse med p\u00e5l\u00e6g af ledningsservitut med tilh\u00f8rende restriktioner for grundejeren. G\u00e6steprincippet var derfor if\u00f8lge ledningsejeren ikke g\u00e6ldende for denne ledning.<\/p>\n
Byrettens afg\u00f8relse
\nVed sagens behandling i byretten fik ledningsejer medhold. Det skal dog n\u00e6vnes, at selskabet under byrettens behandling havde erkl\u00e6ret sig enig i, at grundejeren havde f\u00e5et erstatning. Det var s\u00e5ledes ubestridt, at der var betalt erstatning, hvilket var centralt for byrettens afg\u00f8relse. Selskabet var enig, fordi landv\u00e6senskommissionskendelsen ikke forel\u00e5 p\u00e5 det tidspunkt. Med den dav\u00e6rende viden var selskabet enig i, at en landv\u00e6senskommissionskendelse indebar ekspropriation og udbetaling af erstatning.<\/p>\n
Anket til landsretten
\nSelskabet ankede sagen til landsretten, og til den lejlighed blev landv\u00e6senskommissionskendelsen fra 1975 fremskaffet. Kendelsen indeholdt ikke ordet \u201dekspropriation\u201d, og kendelsen n\u00e6vnte heller ikke noget om erstatning. Selskabet trak derfor sin accept af pr\u00e6missen om, at grundejeren i sin tid havde modtaget erstatning tilbage.
\nLedningsejer tabte sagen i landsretten, og selskabet fik medhold i, at det var ledningsejer, der skulle betale for oml\u00e6gningen. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der i forbindelse med kloakeringen var sket ekspropriation og betalt erstatning til grundejeren. Netop det forhold fremst\u00e5r som tungtvejende for landsretten. Det forhold, at der i landv\u00e6senskommissionskendelsen ikke eksplicit blev taget stilling til, hvem der skulle bekoste en eventuel oml\u00e6gning, og at der heller ikke foreligger dokumentation for betaling af erstatning eller vederlag, blev afg\u00f8rende. Landv\u00e6senskommissionssagen blev i sin tid rejst, jf. dav\u00e6rende vandl\u00f8bslovs \u00a7 74, stk. 1. Denne bestemmelse omhandlede landv\u00e6senskommissionens godkendelse af projektet og en s\u00e5dan godkendelse fungerer ikke som dokumentation for betaling. Dav\u00e6rende vandl\u00f8bslovs \u00a7 89, stk. 1 omtales ligeledes, men landsretten fastsl\u00e5r, at den bestemmelse heller ikke dokumenterer foretagelse af ekspropriation eller udbetaling af erstatning. Bestemmelsen er omtalt i den p\u00e5g\u00e6ldende kendelse med henblik p\u00e5 at beskrive hjemmel for tinglysning af deklaration. Den er ikke n\u00e6vnt i relation til udbetaling af erstatning, som der ellers rigtignok var hjemmel til i \u00a7 89, stk. 1.<\/p>\n
Landsrettens afg\u00f8relse
\nLedningsejer havde i forbindelse med sagens behandling i landsretten h\u00e6vdet, at ledningsejer og grundejer i 1975 var den samme og, at der derfor ikke var grund til at overf\u00f8re vederlag som erstatning for ledningens etablering. Landsretten fandt det dog dokumenteret, at der ogs\u00e5 tilbage i 1975 var vandt\u00e6tte skotter mellem kommunen og kommunens kloakselskab. Identitetssammenfald mellem ledningsejer og grundejer kunne derfor ikke begrunde den manglende erstatningsudbetaling.
\nLandsrettens afg\u00f8relse er v\u00e6rd at bem\u00e6rke. Dommen bekr\u00e6fter, at dokumentation er afg\u00f8rende, n\u00e5r ledningsejer skal sandsynligg\u00f8re, at g\u00e6steprincippets grundl\u00e6ggende pr\u00e6mis om aftale eller, i mangel af aftale, betaling af erstatning er opfyldt.
\nLandsretten fremf\u00f8rer meget tydeligt, at den omtalte kendelse ikke indeholder bevis for andet, end at Landv\u00e6senskommissionen har godkendt projektet. Der findes ikke i kendelsen bevis for, at servitutp\u00e5l\u00e6gget er p\u00e5lagt ved ekspropriation. Endvidere n\u00e6vner landv\u00e6senskommissionskendelsen ikke noget om, at der skulle v\u00e6re fremsat erstatningskrav, ligesom den heller ikke n\u00e6vner noget om, at der skulle v\u00e6re udbetalt erstatning.
\nHvis du \u00f8nsker at dr\u00f8fte g\u00e6steprincippet og landv\u00e6senskommissionskendelser, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter, Kenneth H. Poulsen.<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt ekspertene<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
01.09.2020 G\u00e6steprincippet indeb\u00e6rer, at en ledningsejer, der har f\u00e5et lov til at anbringe sin ledning p\u00e5 en ejendom, skal betale for ledningsarbejder eller en eventuel flytning af ledningen, der er n\u00f8dvendiggjort af lodsejerens \u00e6ndrede anvendelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En ny afg\u00f8relse ved landsretten signalerer, at landv\u00e6senskommissionskendelser ikke kan opfattes som dokumentation […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1187","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n