19.04.2021
\nEjendommen matr. nr. 18a fik nye ejere i januar 2018. Matr. nr. 18a er, som en ejendomsm\u00e6gler formentlig ville beskrive det, natursk\u00f8nt beliggende i landlige omgivelser i et omr\u00e5de med s\u00f8er, skov, golfbane og en nedlagt jernbane \u201di baghaven\u201d.<\/p>\n
De nye ejere ville tilsyneladende gerne v\u00e6re lidt i fred, s\u00e5 de begyndte, hvad naboerne kaldte en \u201dprivatisering\u201d af vejen p\u00e5 deres ejendom. Ejerne opsatte et skilt med \u201dprivat vej\u201d og anbragte sten i siden af vejen, s\u00e5 muligheden for at bruge vejen til gennemk\u00f8rsel blev h\u00e6mmet. Samtidig bad de nye ejere if\u00f8lge naboerne flere personer om ikke at ride eller k\u00f8re p\u00e5 vejen, selvom disse personer efter naboernes opfattelse havde lovligt \u00e6rinde p\u00e5 vejen.
\n\u00a0<\/p>\n
Privat f\u00e6llesvej
\nNaboerne mente, at vejen var en privat f\u00e6llesvej og bad derfor kommunen om at gennemf\u00f8re et vejsyn, hvor kommunen kunne pr\u00e6cisere, hvordan det var tilladt at bruge vejen. Da vejen var adgangsvej til landbrugsarealer mente naboerne, at den skulle v\u00e6re farbar for normale landbrugsmaskiner (minimum en bredde p\u00e5 4 meter og en h\u00f8jde p\u00e5 3,80 meter).
\nDe nye ejere mente, at de kunne forbyde uvedkommende f\u00e6rdsel. De mente ogs\u00e5, at de ikke havde gjort vejen smallere.
\nEfter en besigtigelse af vejen meddelte kommunen naboerne, at det var kommunens vurdering, at vejen var i god og forsvarlig stand, og at kommunen som vejmyndighed kun kunne administrere vejen som privat f\u00e6llesvej i den bredde, som vejejerne anerkender.
\nSamtidig meddelte kommunen vejejerne, at skilte med teksten \u201dprivat vej\u201d efter praksis i henhold til naturbeskyttelsesloven betragtes som \u201dskr\u00e6mmeskiltning\u201d, hvis det ikke samtidig fremg\u00e5r, at f\u00e6rdsel til fods eller p\u00e5 cykel er tilladt. Kommunen anbefalede derfor vejejerne at bruge et skilt med disse oplysninger. I den forbindelse vedlagde kommunen \u201dEn vejledning om skilte og Offentlighedens adgang til naturen\u201d, hvor skiltet var vist.<\/p>\n
Herfra blev sagen optrappet
\nVejejerne opsatte det anbefalede skilt, men beholdt samtidig det tidligere skilt med angivelse af \u201dNr. 30 \u2013 privat vej\u201d. Naboerne mente stadig, at kommunen skulle gribe ind.
\nKommunen vurderede, at kombinationen af skiltene kunne indikere, at vejen var en privat vej, der kun m\u00e5tte bruges i forbindelse med f\u00e6rdsel til og fra nr. 30. Dette kunne betyde, at vejen \u2013 som kommunen p\u00e5 dette tidspunkt betragtede som privat f\u00e6llesvej \u2013 ikke var i god og forsvarlig stand. Kommunen meddelte derfor vejejerne, at kommunen havde til hensigt at kr\u00e6ve skiltet med \u201dNr. 30 \u2013 Privat vej\u201d fjernet, og at kommunen ogs\u00e5 overvejede, om det tidligere anbefalede skilt skulle fjernes, hvis det blev h\u00e5ndh\u00e6vet p\u00e5 en m\u00e5de, der forhindrede eller generede de vejberettigedes f\u00e6rdsel p\u00e5 vejen.
\nEjerne af matr. nr. 18a gik herefter til en advokat. Advokaten svarede kommunen, at ejerne ikke mente, at der var vejberettigede. De, der mente at have vejret, m\u00e5tte derfor f\u00e5 fastsl\u00e5et deres vejret ved domstolene.
\nNaboerne henviste til, at rettigheder over fast ejendom, der m\u00e5 antages at v\u00e6re gyldigt stiftet f\u00f8r 1. april 1927, efter tinglysningslovens \u00a7 52 bevarer deres gyldighed uden tinglysning. En landinspekt\u00f8r havde overfor naboerne peget p\u00e5, at det fremg\u00e5r af bogen \u201dPrivate f\u00e6llesveje\u201d, at \u201drettigheder, der er stiftet ved udskiftningen, m\u00e5 opfattes som stiftet p\u00e5 et offentligretligt grundlag, og de falder derfor ind under tinglysningslovens \u00a7 52, stk. 1, hvorfor de ikke kan fortr\u00e6nges af godtroende oms\u00e6tningserhververe og retsforf\u00f8lgende kreditorer, selv om de ikke er tinglyst\u201d.
\nKommunen anf\u00e6gtede ikke dette, men mente, at det stadig vil v\u00e6re en foruds\u00e6tning, at der faktisk er stiftet en ret ved udskiftningen, og at dette ikke er dokumenteret, blot fordi vejen er optaget p\u00e5 matrikelkortet.
\nDet var p\u00e5 baggrund af oplysningerne om, at vejejerne ikke anerkendte vejberettigede, men at de accepterede f\u00e6rdsel til en mark langs vejen, herefter kommunens vurdering, at der ikke var grundlag for at kr\u00e6ve skiltningen \u00e6ndret. Samtidig meddelte kommunen vejejernes advokat, at kommunen ud fra sagens oplysninger ikke kunne l\u00e6gge til grund, at andre end ejeren af marken havde vejret.
\nKommunen gjorde advokaten opm\u00e6rksom p\u00e5, at ejerne selv havde ageret, som om vejen var privat f\u00e6llesvej. De havde s\u00e5ledes ikke anf\u00e6gtet, at der var vejberettigede, og de havde \u00e6ndret skiltningen. Samtidig havde vejen v\u00e6ret optaget p\u00e5 matrikelkortet siden det f\u00f8rste kort fra 1810. Endelig havde kommunen vurderet, at vejen var den v\u00e6sentligste adgang til en mark langs vejen, og at den derfor opfyldte betingelserne i vejrettighedslovens \u00a7 1. Kommunen mente derfor, at den havde haft tilstr\u00e6kkeligt grundlag for at administrere vejen som privat f\u00e6llesvej.<\/p>\n
Matrikelkort fra 1810
\nHele vejforl\u00f8bet er vist med r\u00f8dt. Den nordvestligste del af vejen er beliggende p\u00e5 matr. nr. 18a<\/p>\n
Afg\u00f8relsen fra kommunen
\nEfterf\u00f8lgende afsp\u00e6rrede vejejerne vejen med en bom og gravede et hul. Det f\u00f8rte til, at naboerne bad kommunen om at lave et vejsyn hurtigst muligt. I den forbindelse havde \u00e9n af naboerne henvendt sig til en advokat, der ogs\u00e5 bad om et vejsyn og samtidig gjorde g\u00e6ldende, at dokumenter fra udstykningen af ejendommene i \u00e5rene omkring 1810 viste, at vejen dengang var udlagt ved offentlig foranstaltning.
\nP\u00e5 baggrund af bem\u00e6rkningerne fra parterne traf kommunen herefter afg\u00f8relse, hvor kommunen afviste naboernes anmodning om vejsyn, idet kommunen ikke havde grundlag for at administrere vejen som privat f\u00e6llesvej.
\nKommunen m\u00e5tte nu konstatere, at vejejerne ikke anerkendte, at nogen grundejer havde vejret til vejen. Kommunen havde heller ikke tidligere truffet afg\u00f8relser vedr\u00f8rende vejen, hvor det var lagt til grund, at vejen var privat f\u00e6llesvej. Den mark, hvortil vejen skulle v\u00e6re den v\u00e6sentligste adgang, havde skiftet ejer. Den tidligere ejer havde drevet marken fra syd, mens den nye ejer kom fra nordvest. Vejen havde derfor ikke tidligere v\u00e6ret den v\u00e6sentligste adgang til marken, og da der ikke kunne stiftes nye vejrettigheder i medf\u00f8r af vejrettighedsloven, kunne vejen ikke nu v\u00e6re den v\u00e6sentligste adgang til marken, n\u00e5r den ikke havde v\u00e6ret det tidligere.
\nAfg\u00f8relsen fra kommunen blev p\u00e5klaget til Vejdirektoratet.
\n\u00a0<\/p>\n
Adgang til marken langs vejen
\nDen nuv\u00e6rende ejer kommer fra nordvest (r\u00f8d pil), mens den tidligere ejer kom fra syd (gul pil).<\/p>\n
Vejdirektoratets afg\u00f8relse
\nVejdirektoratet har nu truffet afg\u00f8relse i sagen og har opretholdt kommunens afg\u00f8relse. Det fremg\u00e5r af Vejdirektoratets afg\u00f8relse, at kommunen som udgangspunkt ikke kan administrere en vej som privat f\u00e6llesvej, hvis det ikke kan dokumenteres, at nogen grundejer har vejret. Det har i den forbindelse ikke betydning, at vejen er optaget p\u00e5 matrikelkortet, medmindre vejen er den eneste eller den v\u00e6sentligste adgang til en ejendom.
\nKommunens vurdering af, at vejen ikke var eneste eller v\u00e6sentligste adgang til marken, var efter Vejdirektoratets opfattelse baseret p\u00e5 et sagligt grundlag.
\nVedr\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5let om adgang til marken noterede Vejdirektoratet sig, at der tidligere havde v\u00e6ret adgang fra syd, men at den nuv\u00e6rende ejer havde f\u00e5et lov til at k\u00f8re til marken ad vejen p\u00e5 matr. nr. 18a, dog uden at ejerne af den grund anerkendte en egentlig vejret.
\nSelvom vejen var optaget p\u00e5 matrikelkortet, fandt Vejdirektoratet herefter ikke grundlag for at tilsides\u00e6tte kommunens vurderinger og unders\u00f8gelser.
\nDen meget langvarige sag viser med andre ord, at svaret p\u00e5 det indledningsvise sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt kommunen som vejmyndighed kan administrere en anlagt vej som privat f\u00e6llesvej, fordi den er og altid har v\u00e6ret optaget p\u00e5 matrikelkortet er et klart \u201dNej\u201d. Det skal i sidste ende stadig kunne dokumenteres, at der eksisterer vejrettigheder, og kan dette ikke dokumenteres, m\u00e5 det afg\u00f8res af domstolene.<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt eksperterne<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
19.04.2021 Ejendommen matr. nr. 18a fik nye ejere i januar 2018. Matr. nr. 18a er, som en ejendomsm\u00e6gler formentlig ville beskrive det, natursk\u00f8nt beliggende i landlige omgivelser i et omr\u00e5de med s\u00f8er, skov, golfbane og en nedlagt jernbane \u201di baghaven\u201d. De nye ejere ville tilsyneladende gerne v\u00e6re lidt i fred, s\u00e5 de begyndte, hvad naboerne […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1142","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n