01.12.2020
\nVestre Landsrets dom af den 4. juni 2020 er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, fordi den udfordrer den g\u00e6ngse opfattelse af status for landv\u00e6senskommisionskendelser i relation til g\u00e6steprincippet.\u00a0 LE34\u2019s eksperter gennemg\u00e5r sagen og konsekvenserne.<\/p>\n
Hvem skal betale?
\nKort opsummeret handler Vestre Landsrets dom af 4. juni 2020 (herefter Aalborg Kloak-sagen) om, at en privat grundejer \u00f8nsker at bygge p\u00e5 sin ejendom, som vedkommende har erhvervet i 2017. P\u00e5 ejendommen ligger en regnvandsledning tilh\u00f8rende Aalborg Kloak A\/S, som det er n\u00f8dvendigt at flytte p\u00e5 grund af byggeriet. Regnvandsledningen er omfattet af en landv\u00e6senskommissionskendelse fra 1975, og dele af kendelsen er tinglyst som servitut p\u00e5 ejendommen. Tvisten drejer sig om, hvorvidt regnvandsledningen er omfattet af g\u00e6steprincippet eller ej, og dermed om det er grundejeren eller Aalborg Kloak A\/S, der skal betale for flytningen af ledningen.
\nLandsretten n\u00e5r frem til, at Aalborg Kloak A\/S ikke har bevist, at g\u00e6steprincippet er fraveget ved landv\u00e6senskommissionens kendelse fra 1975. Landsretten fremh\u00e6ver, at det hverken af landv\u00e6senskommissionens kendelse eller af den tinglyste servitut fremg\u00e5r, at servitutp\u00e5l\u00e6gget er sket ved ekspropriation. Det findes heller ikke godtgjort, at dav\u00e6rende grundejer fremsatte erstatningskrav i anledning af servitutp\u00e5l\u00e6gget, eller at der i \u00f8vrigt blev udbetalt erstatning til grundejeren. Landsretten begrunder dette med, at kendelsen alene henviser til vandl\u00f8bslovens \u00a7 89, stk. 1, i forbindelse med en oplysning om, at servitutten skal tinglyses p\u00e5 ejendommen efter \u00a7 89.<\/p>\n
L\u00e6s vores artikel om dommen<\/p>\n
G\u00e6steprincippet og bevisbyrden
\nMed landsrettens dom kan det alts\u00e5 ikke p\u00e5 forh\u00e5nd afvises, at g\u00e6steprincippet finder anvendelse, n\u00e5r en ledning eller et anl\u00e6g er omfattet af en landsv\u00e6senskommissionskendelse. Dommen er i tr\u00e5d med UfR 2015.2854 H \u2013 Vintapperrampesagen \u2013 hvor H\u00f8jesteret slog fast, at en tinglyst servitut om Energinet.dk\u2019s ret til at anbringe og opretholde et kabelanl\u00e6g ikke fraveg g\u00e6steprincippet.
\nUdover at fravigelsen af g\u00e6steprincippet ikke eksplicit var angivet i servitutten, lagde H\u00f8jesterets flertal i Vintapperrampesagen v\u00e6gt p\u00e5, at der ikke var betalt erstatning til grundejeren for etablering af kabelanl\u00e6gget. H\u00f8jesteret uddybede, at g\u00e6steprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilf\u00e6lde, hvor andet ikke er aftalt.
\nEn fravigelse af g\u00e6steprincippet kunne v\u00e6re byrdefuldt for arealejeren (Vejdirektoratet) og der skulle derfor klare holdepunkter til, hvis g\u00e6steprincippet skulle anses for fraveget. Energinet.dk havde ansvaret for at bevise fravigelsen, og n\u00e5r der samtidigt ikke var betalt et vederlag til arealejeren (arealet var ejet af Gentofte Kommune, da kabelanl\u00e6gget blev etableret), m\u00e5tte aftaler om anbringelse af ledninger p\u00e5 et areal som udgangspunkt fortolkes indskr\u00e6nkende. H\u00f8jesteret lagde v\u00e6gt p\u00e5, at det for Energinet.dk som koncipist af servitutten havde v\u00e6ret n\u00e6rliggende at omtale forholdet til g\u00e6steprincippet eksplicit i servitutten, hvis det havde v\u00e6ret et \u00f8nske at fravige dette.<\/p>\n
Er de to sager sammenlignelige?
\nEr de to sager sammenlignelige og er det rimeligt, at landsretten i Aalborg Kloak-sagen stiller samme krav om bevisf\u00f8relse for erstatningsudbetaling og samme indskr\u00e6nkende fortolkning af servitutten?
\nIndholdet af r\u00e5dighedsbegr\u00e6nsningerne i Vintapperrampesagen er sammenligneligt med indholdet af r\u00e5dighedsbegr\u00e6nsningerne i Aalborg Kloak-sagen. I sidstn\u00e6vnte sag finder Landsretten, at Aalborg Kloak A\/S ikke har bevist, at servitutten blev p\u00e5lagt ved ekspropriation i forbindelse med etablering af spildevandsanl\u00e6gget, og at Aalborg Kloak heller ikke har bevist, at der i den anledning blev betalt erstatning til arealejeren.
\nMen de to sager adskiller sig ved, at der er tale om to forskellige ledningstyper og dermed forskellige typer servitutter. I Vintapperrampesagen er der tale om et el-kabel, hvor der tinglyses en privatretlig aftale (udformet af forsyningsselskabet, som underskrives af arealejeren) mens der i Aalborg Kloak-sagen er tale om en offentlig regnvandsledning, som er etableret i henhold til en landv\u00e6senskommissionskendelse med hjemmel i dag\u00e6ldende vandl\u00f8bslov og den tinglyste servitut m\u00e5 derfor anses for offentligretlig.
\nDet ses ikke, at landsretten har forholdt sig til betydningen af denne forskel, ligesom det heller ikke ses, at landsretten har forholdt sig til, at det fremg\u00e5r af servitutten og landv\u00e6senskommissionskendelsen fra 1975, at servitutbestemmelserne skal p\u00e5l\u00e6gges forud for al panteg\u00e6ld i henhold til vandl\u00f8bslovens \u00a7 89, stk. 1. Det var denne bestemmelse, der gav hjemmel for \u201dvandl\u00f8bsretten\u201d til at kr\u00e6ve arealer afst\u00e5et og p\u00e5l\u00e6gge r\u00e5dighedsindskr\u00e6nkninger mod fuld erstatning (s\u00e5ledes, at kravet i grundlovens \u00a7 73 er opfyldt).
\nDet bliver interessant at se, om H\u00f8jesteret behandler dette forhold og, om det i givet fald har betydning, at en ledning er etableret p\u00e5 et offentligretligt grundlag i stedet for et privatretlig aftalegrundlag. Efter LE34\u2019s vurdering b\u00f8r det skabe tilstr\u00e6kkeligt grundlag for at fravige g\u00e6steprincippet, at en landv\u00e6senskommission (som kan sidestilles med en ekspropriationskommission) har truffet afg\u00f8relse og selvsagt m\u00e5 have udbetalt de erstatninger, som indgrebene har n\u00f8dvendiggjort.<\/p>\n
H\u00f8jesterets afg\u00f8relse vil f\u00e5 stor betydning
\nHvis H\u00f8jesteret stadf\u00e6ster landsrettens dom, vil det f\u00e5 betydning for formentlig alle spildevandsservitutter, som er omfattet af landv\u00e6senskommissionskendelser. I alle de landv\u00e6senskommissionskendelser (eller kendelser afsagt af Statens vandl\u00f8bsudvalg), som LE34 har kendskab til, er g\u00e6steprincippet ikke eksplicit omtalt hverken i kendelserne (eller servitutterne), ligesom det ikke er dokumenteret (i disse dokumenter), at der er udbetalt erstatning til arealejere.
\nEn s\u00e5dan retspraksis vil f\u00f8re til, at enhver grundejer kan bygge eller foretage andre foranstaltninger, der er uforenelige med beliggenheden af en spildevandsledning\/regnvandsledning mm. og i den anledning bede spildevandsselskabet flytte ledningen og betale omkostningerne herfor. Hertil kommer, at denne type ledninger ikke kan placeres \u201dalle andre steder\u201d, men kan v\u00e6re afh\u00e6ngig af terr\u00e6nm\u00e6ssige forhold. Det kan s\u00e5ledes n\u00e6rmest v\u00e6re umuligt for et spildevandsselskab at finde (og erhverve) en ny placering til en ledning og dermed at opfylde forsyningspligten. Med andre ord vil en stadf\u00e6stelse af landsrettens dom kunne f\u00e5 uoverskuelige konsekvenser for spildevandsselskaberne.
\nDe vidtr\u00e6kkende konsekvenser stopper ikke n\u00f8dvendigvis hos spildevandsselskaberne. Et utal af ledningsanl\u00e6g indenfor andre forsyningstyper (el, gas mm) er etableret p\u00e5 baggrund af ekspropriation. Det er LE34\u2019s vurdering, at mange af de tinglyste ledningsservitutter ikke indeholder ord som g\u00e6steprincip, og at der findes en del forsyningsselskaber, som ikke har dokumentation for udbetalt erstatning. Vil g\u00e6steprincippet i givet fald v\u00e6re g\u00e6ldende for disse ledningsanl\u00e6g?
\nMed sp\u00e6nding afventes H\u00f8jesterets dom, som forh\u00e5bentlig kan afklare ovenst\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l. LE34 vil naturligvis bringe en artikel om dommen her i nyhedsbrevet.
\nHvis du \u00f8nsker at tale om g\u00e6steprincip og landv\u00e6senskommissionskendelser, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter, Vibeke St\u00e6rdahl Nielsen.\u00a0
\n\u00a0<\/p>\n
Se alle nyheder fra Vejjura<\/p>\n
Kontakt ekspertene<\/p>\n
Gert M. Henningsen
\nJonathan Overgaard Markman
\nKenneth Holme Poulsen
\nRen\u00e9 Aggersbjerg
\nS\u00f8ren Henriksen
\nThomas Normann Asmussen
\nVibeke St\u00e6rdahl Nielsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
01.12.2020 Vestre Landsrets dom af den 4. juni 2020 er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, fordi den udfordrer den g\u00e6ngse opfattelse af status for landv\u00e6senskommisionskendelser i relation til g\u00e6steprincippet.\u00a0 LE34\u2019s eksperter gennemg\u00e5r sagen og konsekvenserne. Hvem skal betale? Kort opsummeret handler Vestre Landsrets dom af 4. juni 2020 (herefter Aalborg Kloak-sagen) om, at en privat grundejer \u00f8nsker at bygge […]<\/p>\n","protected":false},"author":36,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1118","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"\n