Hvem skal have de nedlagte vejarealer?

Ved vejforlægninger, ekspropriationer eller byudvikling kan det være nødvendigt at nedlægge eksisterende vejarealer, da de enten bliver overflødige som vejareal eller skal anvendes til et andet formål.

LE34 VISER VEJEN

Nedlæggelse af offentlige vejarealer LE34

01.09.2020

I forbindelse med vejforlægninger, ekspropriationer eller byudvikling kan det være nødvendigt at nedlægge eksisterende vejarealer, da de enten bliver overflødige som vejareal eller skal anvendes til et andet formål, for eksempel til ny bebyggelse. Men hvem har råderet over de nedlagte arealer?

De nedlagte arealer fremtidige status

Ved nedlæggelsen af vejarealet finder reglerne i vejlovens kapitel 11 anvendelse, og det skal naturligvis vurderes, om arealerne skal opretholdes helt eller delvist, enten som privat vej eller som privat fællesvej.

Af vejlovens § 127 fremgår:

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen råder frit over det nedlagte areal, hvis vejen ikke skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for matrikulær berigtigelse af de ændrede ejendomsretlige forhold i forbindelse med, at vejen nedlægges som offentlig vej.
Stk. 3. Ledningsejere kan ved nedlæggelse af vejarealer kræve, at kommunalbestyrelsen lader en ledningsdeklaration tinglyse på arealet. Ledningsejeren afholder udgifterne forbundet hermed.

Som det fremgår af bestemmelsens stk. 1 vil kommunalbestyrelsen efter nedlæggelsen af vejarealet kunne råde over arealet på samme måde som øvrige kommunale ejendomme. Arealet vil i så fald skulle matrikulært berigtiges og enten udstykkes til en ”ny” ejendom eller arealoverføres/sammenlægges med en tilgrænsende kommunalt ejet ejendom.

Det er vigtigt at være ekstra opmærksom på, at det meget eksplicit fremgår af bestemmelsen, at ”kommunalbestyrelsen råder frit over det nedlagte vejareal”, hvilket i visse situationer giver anledning til udfordringer.

Nye tider: kommunalbestyrelsen råder frit over vejarealet

I den tidligere vejlovgivning var det en pligt for vejmyndigheden at tilbyde nærmeste grundejer at overtage/købe arealet. Denne pligt er imidlertid, som det fremgår, udgået og kommunalbestyrelsen råder nu over/ejer, arealet jf. § 127, stk. 1.

Det vil i mange situationer fortsat være hensigtsmæssigt at tilbyde/sælge arealet til de tilgrænsende grundejer(e), da disse ofte har den største og mest åbenlyse interesse i disse arealer, for eksempel til inddragelse i byggefelter. Men da vejmyndighedens pligt til at tilbyde/sælge arealet til de(n) tilgrænsende grundejer(e) er bortfaldet, skal salget af arealerne nu ske på helt almindelige vilkår for salg af kommunale ejendomme, jf. reglerne i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Situationer, hvor offentligt udbud kan undlades

Denne bekendtgørelse indeholder dog i § 2, stk. 2, en række situationer, hvor offentligt udbud kan undlades. Af disse undtagelser er særligt nr. 4 og 5 relevante.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke salg af fast ejendom til gennemførelse af offentligt støttet byggeri i henhold til lov om almene boliger m.v. og lov om støttede private ungdomsboliger.
Stk. 2. Offentligt udbud kan endvidere undlades ved:
4) salg af et ubebygget areal under 2.000 m², som ikke selvstændigt kan bebygges
5) salg af et ubebygget areal, som ikke selvstændigt kan bebygges, i forbindelse med overførelse af arealet til en tilgrænsende ejendom, når arealet, der overføres, højst udgør 10 % af arealet af den ejendom, som arealet overføres til, dog højst 10.000 m²

Hvilken part har størst interesse i overtagelsen af de nedlagte arealer?

I en del situationer vil det formentligt ikke være et problem at benytte en af disse undtagelsesbestemmelser, men der vil også være tilfælde, hvor det er helt åbenlyst, at det alene er de tilgrænsende ejendomme, der har en interesse i at overtage arealerne, hvormed det vil være både besværligt, omkostningsfuldt og tidskrævende, at arealerne i disse situationer skal udbydes i offentligt udbud.

Her er et eksempel på, at de gamle regler i nogle situationer var mere hensigtsmæssige:

Ejendommene, der har rød markering, har samme ejer og er dermed gennemskåret af det nu nedlagte vejareal, der er markeret med gult. Arealet er nedlagt, da der i overensstemmelse med den for ejendommene gældende lokalplan skal foretages en udvidelse af fabrikken, der ligger langs vejens sydlige side. I denne situation er det ganske tydeligt, at der kun er én part/ejer, der har en reel interesse i at erhverve de nedlagte vejarealer.

Salget af arealerne skal ske på kommunale vilkår

Men idet vejarealet efter nedlæggelsen som beskrevet tidligere skal sidestilles med en almindelig kommunalt ejet ejendom, er arealerne omfattet af udbudsreglerne, jf. herover. De nedlagte arealer overholder desværre ikke de i nr. 4 og 5 nævnte kriterier for undladelse af offentlig udbud:

Ad nr. 4: Arealet der ønskes overdraget er ca. 3.500 m² og dermed over grænsen på 2.000 m². Derudover ønskes en del af det nedlagte vejareal bebygget i overensstemmelse med lokalplanen, hvilket også er i strid med denne undtagelse.
Ad nr. 5: Da ejendommen, som arealet skal tillægges, alene er 23.479 m² overholder det ikke kravet om, at det tillagte areal kun må udgøre 10 % af arealet på den ejendom, som arealet tillægges. Derudover ønskes en del af det nedlagte vejareal bebygget i overensstemmelse med lokalplanen, hvilket også er i strid med undtagelsesbestemmelsen.

På baggrund af dette kan en overdragelse af arealet til den tilgrænsende ejer ikke ske uden offentligt udbud, medmindre der indhentes samtykke fra tilsynsmyndighederne, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, hvorefter tilsynsmyndighederne kan meddele samtykke til at undlade offentligt udbud ved mageskifter og ved salg, hvor der i øvrigt foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud.

Ved nedlæggelse af offentlige vejarealer går de nedlagte arealer altså pr. automatik til kommunen, og det er derfor vigtigt, at der er en tæt dialog med ejere af tilgrænsende ejendomme, der måtte have en særlig interesse i at overtage disse, så der tidligt i processen kan drøftes pris på arealet og undersøges, hvordan de forskellige udbudsregler skal håndteres.

Hvis du vil vide mere om nedlæggelse af offentlige vejarealer og eventuel overdragelse af disse, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter Thomas Normann Asmussen.