Administration af privat fællesvej

Spørgsmålet var, om kommunen som vejmyndighed kunne kræve vejen vedligeholdt, eller om vejen ikke kunne administreres som privat fællesvej. Vejen førte blandt andet til en mark, og ejeren af denne mark henvendte sig til kommunen, fordi han ikke kunne komme til sin mark.

Som det fremgår af luftfotoet, var vejen optaget på matrikelkortet  (fremhævet med rød cirkel på luftfotoet nedenfor). Det fremgik desuden af historiske luftfotos fra 2019, 2017 og 2006, at vejen også i mange år var blevet brugt som adgang til marken. 

Vejejeren anerkendte på trods af disse oplysninger ikke, at ejeren af marken havde vejret til vejen. Vejejeren mente således, at flere veje i forbindelse med de matrikulære ændringer, der blandt andet førte til udstykningen af marken, var blevet slettet på matrikelkortet. Det var vejejerens opfattelse, at der i stedet var vejadgang til marken i den anden ende af marken (se luftfotos, der viser forholdende i den anden ende af marken), og at det var denne vej, ejeren af marken havde vejret til.

Vejejerens advokat mente derfor ikke, at kommunen kunne kræve vejen vedligeholdt, så den kunne bruges som adgang til marken.

I situationer, hvor det ikke kan dokumenteres, at nogen grundejer har vejret til en vej, kan det vise sig vanskeligt for kommunen at administrere vejen som privat fællesvej, hvis vejejeren ikke anerkender, at andre grundejere har vejret til vejen. En vejret kan f.eks. dokumenteres, når vejretten er opstået på offentligretligt grundlag. Det kan være i forbindelse med en ekspropriation, i forbindelse med nedklassificering af vejen eller ved kommunal tildeling af vejret. Nogle gange kan vejrettigheder, der er opnået på privatretligt grundlag, også dokumenteres. Det er f.eks. tilfældet, hvis vejretten er tinglyst.

Det er også muligt, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag for at administrere vejen som privat fællesvej, hvis der tidligere har været sager om vejen, hvor den har været anset som privat fællesvej, eller den matrikulære historik kan vise, at der er tale om en privat fællesvej. Det fremgår dog af forarbejderne til privatvejsloven, at der i en bestemt situation vil være en formodning for, at vejen er privat fællesvej, uanset at vejejeren ikke anerkender, at nogen har vejret til vejen.

Det er tilfældet, hvis vejen er den eneste eller den væsentligste adgang til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder. Herudover skal vejen være angivet på matrikelkortet, og matrikelkortet skal i det væsentlige stemme overens med forholdene i marken. I praksis betyder det først og fremmest, at vejen fysisk skal ligge på den ejendom, hvor vejen også skal ligge efter matrikelkortet. 

Baggrunden for, at vejen i denne situation kan administreres som privat fællesvej, er, at det fremgår af § 1 i loven om private vejrettigheder fra 1938, at retten til at benytte en vej i denne situation ikke kan fortrænges af senere erhververe af rettigheder over den ejendom, hvorpå vejen ligger. Det følger af vejrettighedsloven, at det i denne situation er den, der vil bestride, at der foreligger en vejret, der har bevisbyrden.

Det er med andre ord vejejeren, der skal bevise, at der ikke eksisterer en vejret, hvis vejen er den eneste eller den væsentligste adgang til en ejendom eller en lod.

Hvis du ønsker at vide mere om administration af privat fællesvej på baggrund af vejrettighedsloven, er du velkommen til at kontakte René Aggersbjerg.