FødevareErhverv har ved en afgørelse givet tilladelse til, at en landbrugsejendom uden beboelsesbygning nu kan noteres som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, når der etableres en beboelse i ejendommens driftsbygning.
Landinspektør Ditte Geertsen, LE34 Hillerød, har skevet en interessant artikel om mulighederne ved den nye afgørelse.
Læs hele artiklen her
Ved de store landbrugsreformer i 1780'erne blev udskiftningen af landbrugsjorden iværksat. Der var imidlertid også arealer, der ikke blev udskiftet. De forblev i fælleseje. Hvad er det for nogle arealer og hvem ejer dem i dag?
Landinspektør, Thomas Hammer, fra LE34 Hillerød, har sammen med advokat, Jonna Munch, skrevet en interessant artikel om problematikken.
Læs hele artiklen her
Det moderne landbrugs store maskiner kræver større vejbredde end tidligere. Mange af de private fællesveje på landet stammer fra den såkaldte ”udskiftning” for mere end 200 år siden, hvor gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne.
På mange matrikelkort er disse vejes bredde typisk angivet til 6 alen (= 3,77 m). I praksis vil vejene dog være smallere, da rabatterne ofte er medregnet. Det kan give problemer mellem de forskellige interessenter i lokalområdet.
Landinspektør Kasper Thaarup Hansen, LE34 Hillerød, har sammen med advokat Jonna Munch skrevet en artikel om problematikken.

Færdselsarealets bredde er ikke nødvendigvis lig med den vejbredde, som matrikelkortet angiver. Her optager græsrabatterne en del plads.
LE34 Hillerød løser flere opgaver ved byggeriet, som ventes færdigt i 2013.
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Slot rummer en enestående samling af genstande, billeder og arkivalier, som belyser dansk søfart fra 1400-tallet til nu. I 2013 rykker museet nogle få hundrede meter til helt nye faciliteter på arealerne ved Helsingørs nedlagte skibsværft, som i dag er blevet til Kulturværftet med en række kulturinstitutioner.
Det nye søfartsmuseum er tegnet af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group – i daglig tale: BIG. Og arkitekterne har tænkt store tanker. Publikum kan glæde sig til at betræde et fantastisk underjordisk museum, som placeres omkring det gamle skibsværfts tørdok.
Med denne meget specielle placering vil det nye søfartsmuseum få et uderum med fremragende muligheder for at vise udstillinger og afholde større arrangementer. Fra dette uderum trækkes dagslys ind i det underjordiske museum.

Et nyt søfartsmuseum med dette udseende vil med sikkerhed skabe stor international opmærksomhed. Foto: BIG - Bjarke Ingels Group
Med Kulturværftet samler og udbygger Helsingør Kommune sine kulturinstitutioner og andre kulturaktiviteter i havnen, som historisk set har været byens historiske omdrejningspunkt. Kulturværftet spiller en afgørende rolle i Helsingørs ønske om at gøre kultur, kreativitet og kundskab til en drivkraft for kommunens og regionens fremtidige udvikling
Opgaver for LE34 Hillerød
I forbindelse med museumsprojektet har LE34 Hillerød haft ansvaret for en række tekniske opmålinger og afsætninger. Den første del af opgaven var en opmåling af de faktiske forhold i marken til brug for indordning af en række projekttegninger. Efterfølgende stod Hillerød-afdelingen også for hovedafsætning af byggeriet.
- I det videre forløb har vi stået for flere opgaver, bl.a. etablering af hovedfikspunkter for entreprenøren og afsætning af jordfelter i forbindelse med fjernelse af forurenet jord langs den gamle dok, fortæller landmålingstekniker Henrik Broberg Damm.
- Vi har desuden kontrolmålt spunsvæggen omkring tørdokken, og foretaget deformations-målinger på facaden af nabobygningen, som i forbindelse med udgravningen i dokken havde fået synlige sætnings¬skader.
- Ud over disse opgaver har vi foretaget de sædvanlige servitutundersøgelser og klarlagt ejendomsforhold mv. Senest har vi rådgivet bygherren om tinglysning af jordankre omkring en spunsvæg, da jordankrene skal sikres på de omkringliggende ejendomme. Alt i alt nogle interessante opgaver.

Det nye søfartsmuseum placeres nedgravet, og dokkens bund kan blive til et særegent nyt offentligt byrum, som vil være velegnet til en række formål, f.eks. udstillinger, servering og almindelig afslapning. Foto: BIG - Bjarke Ingels Group
Det begyndte med Kulturværftet
Henrik Damm Broberg tilføjer, at opgaverne i forbindelse med det nye søfartsmuseum er en følge af LE34s vellykkede samarbejde med det århusianske arkitektfirma aart a/s i forbindelse med etableringen af Kulturværftet.
Forud for afsætningen foretog LE34 bl.a. opmålinger til fastlæggelse af projektet over de faktiske forhold i marken. Samtidig etableredes hovedfikspunkter til entreprenørens detailafsætning i det videre forløb.
Endvidere stod LE34 for afsætning af kotestreger på alle etager, kontrolmålinger af betondæk, afsætning af modullinjer på facader til montering af stålplader mv. Gennem hele byggeperioden fungerede LE34 som rådgivere og stod for kvalitetskontrol af entreprenørens arbejder.
Læs mere om det nye søfartsmuseum på www.maritime-museum.dk
Kronborg Slot er som bygningsværk optaget på ’The World Heritage List’ over verdens vigtigste kulturminder. Formålet med listen er at gøre bevaring af verdens klenodier til et globalt anliggende og ikke kun en sag for nationalstater.
Landsbrugsfaglig viden på Roskilde Dyrskue
Roskilde Dyrskue afholdes i år fra den 3.- 5. juni 2011. LE34 har flere landinspektører, som dagligt arbejder med landbrugssager og rådgivning inden for landbrugslovens rammer. Dyrskuet er derfor en rigtig god lejlighed for vores landinspektører til at blive opdateret med de nyeste tiltag og den seneste udvikling inden for den moderne landbrugsproduktion.
Fra tidligere år ved vi, at det faglige niveau blandt landmænd og udstillere er højt, så vi glæder os til at møde såvel nye som gamle forretningsforbindelser på årets skue.
Roskilde Dyrskue er altid yderst velbesøgt med normalt ca. 90.000 besøgende fordelt over de tre dage.
http://www.roskildedyrskue.dk/



